Samfund

Der skal nytænkning til for at gøre landbruget mere miljøvenligt, siger ekspert

Støttepartier kalder regeringens landbrugsudspil for 'varm luft' og et 'fatamorgana'. Men det er ikke sandt, siger ekspert.

Onsdag præsenterer regeringen sit klimaudspil for landbruget. Målet er, at landbruget skal reducere sin CO2-udledning med 7,1 millioner tons i 2030.

Det skal blandt andet ske ved et stop for dyrkning på de klimasyndende lavbundsjorde, der er lavtliggende jorder, som er drænet for vand, så de kan dyrkes. Desuden skal kvælstofudledningen reduceres, og der kommer også nye krav til foder og gyllespredning.

Regeringen har derudover en forventning om, at den fremtidige teknologiske udvikling skal bidrage væsentligt til at reducere CO2-udledningen med mere klimavenlig foder, ny grønnere gyllehåndtering og dobbelt så meget økologisk landbrug.

Støttepartier kalder udspil for 'varm luft'

Regeringen kommer i dag med et bud på, hvordan man sænker CO2-udledningen fra landbruget frem mod 2030. Video: Sofie Sparre

Men allerede inden regeringen har fremlagt sit endelige forslag, kalder en række af støttepartierne udspillet for 'varm luft' og et 'fatamorgana'.

Støttepartiernes kritik går især på, at meget af reduktionsplanen er bundet op på ny teknologi. Hele fem millioner tons af CO2-udledningen skal reduceres ved hjælp af ny teknologi, mens de resterende godt to millioner tons skal hentes ved hjælp af allerede eksisterende muligheder.

- Dykker man ned i tallene, så kan man se, at langt den største del, hvor der skal reduceres, det er på ny teknologi. Det er altså metoder, som endnu ikke er helt færdigudviklede. Og det får kritik med på vejen fra støttepartierne, som mener, at det er for risikabelt at satse på de her teknologier alene, siger TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Ekspert: Ikke mange lavthængende frugter

Jørgen E. Olesen, som er institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, ser dog ikke helt så sort på udspillet, som regeringens støttepartier. Han mener ikke, at der er meget mere regeringen kan gøre, i forhold til hvor stor værktøjskassen er på nuværende tidspunkt.

- Så hvis der skal gøres mere, så skal der altså virkeligt tænkes nyt, siger han og henviser til regeringens forventninger til den nye teknologi.

En af støttepartiernes anker er, at man burde gå mere grundigt til værks med de greb, man allerede har i værktøjskassen – for eksempel at tage mere lavbundsjord ud, hvilket konkret betyder, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur.

Det mener Jørgen E. Olesen dog ikke er så enkelt, som det lyder. Han peger blandt andet på, at der er masser af problemer i at tage lavbundsjord ud, fordi der er sideeffekter. For eksempel fosforudledning til vandmiljøet.

- Og nogle steder skal vi oversvømme arealer, som påvirker infrastrukturen. Andre steder er der virkeligt mange lodsejere og interessenter inde over det her. Vi er jo ikke ude i, at man vil ekspropriere. Så det er meget mere vanskeligt end bare at sige, at det gør vi, siger han og tilføjer:

- Der er ikke mange flere lavthængende frugter, man kan gribe, når det gælder allerede eksisterende muligheder.

Et realistisk mål på en god dag

Når det gælder udviklingen af nye teknologier, mener institutlederen, at regeringen har sat sig et realistisk mål.

- Men om vi kan nå at implementere dem alle sammen inden 2030, synes jeg virkeligt, det er en stor udfordring. Hvis vi skal nå det, så skal vi have speedet op – både på forskning, innovation og på hastigheden af, hvor hurtigt man får taget de nye teknologier i brug ude hos landbruget, siger han og tilføjer, at det er noget, der kommer til at koste mange milliarder, og at investeringslysten derfor også skal være på plads.

- Men på en god dag kan det godt lade sig gøre, slutter Jørgen E. Olesen.