Coronavirus

Én vaccinetype er øverst på Mette Frederiksens ønskeliste - men hvorfor?

Der gik blot 48 timer, fra den genetiske kode for coronavirussen blev offentliggjort, til der lå en opskrift på en mRNA-vaccine mod den.

Hvis statsminister Mette Frederiksens (S) drømme bliver indfriet, kan der blive produceret vacciner mod coronavirus på dansk jord i 2022 - og tanken er, at de danske vaccineplaner "er centraliseret omkring mRNA-teknologien".

I begyndelsen af vaccinekapløbet var mRNA-vaccinerne ellers tilbage i feltet. Det var aldrig før lykkedes at skabe en vaccine ud fra den teknologi, og flere troede mere på de mere traditionelle vaccineteknologier.

Så hvordan er mRNA-teknologien gået fra at være en underdog til den nye stjerne inden for vaccineverdenen og øverst på statsministerens ønskeliste?

Uventet gode vacciner

Først og fremmest handler succeshistorien om hurtighed og en effektiv teknologi.

For mRNA-vaccinerne viste sig at være de hurtigste at udvikle, og da resultaterne fra Moderna og Pfizer/BioNTechs kliniske test blev fremlagt, cementerede de deres position forrest i feltet - effekten mod smitte lå over 90 procent.

- Resultaterne har været uventet gode, siger Rune Hartmann, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Man kan ifølge Rune Hartmann tænke på en virus som en pirat, der rejser ind i vores celler, overtager kroppens protein-fabrikker, og får dem til at lave proteiner som den selv.

Den proces genskaber vaccinerne, og i stedet for at få sprøjtet et såkaldt viralt protein ind under huden, får man i mRNA-vaccinerne et genetisk materiale kaldet messenger RNA ind i kroppen, som muskelcellerne oversætter, så kroppen selv skaber det virale protein direkte i kroppen.

Det betyder groft sagt, at metoden bag mRNA omdanner kroppens egne celler til en form for indre vaccinefabrik.

Sådan virker mRNA-vaccinerne:

mRNA vaccine - ASMO

Version 2.0

mRNA-vaccinerne har ud over den høje effekt endnu en fordel, som Mette Frederiksen har fremhævet i forbindelse med fremtidens coronavacciner:

Hvis en virusvariant viser sig at forringe de nuværende coronavacciners effekt for meget, vil det være nødvendigt at opdatere vaccinerne.

Og ifølge Rune Hartmann er den justering "suverænt nemmest" for mRNA-vaccinerne, fordi man kun behøver udskifte en lille del af vaccinen.

Lige nu arbejder både Pfizer/BioNTech og Moderna faktisk på en version 2.0 af deres vacciner, som virker mod andre varianter end den "oprindelige" coronavirus.

Det er kompliceret

Hvor en af mRNA-vaccinernes styrker er, at den er let at tilpasse, er den til gengæld ret svær at producere. For eksempel bruger Pfizer/BioNTech 290 substanser fra 86 forskellige underleverandører i 19 lande til at lave deres vaccine.

Det kan vise sig at blive en af de store udfordringer ved de danske vaccineplaner, fordi den nye teknologi kræver, at man trækker på vidensdeling med folk udefra. Der er ingen danske producenter, der laver mRNA-vacciner, og Danmark har offentlig støttet en vaccine, der bygger på en af de andre teknologier.

- Produktionen er kompliceret, og det kræver både råvarer, udstyr og erfaring, som vi sandsynligvis skal hente udefra, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

Hvad er regeringens forslag?

  • Planen er en privatejet fabrik, der gennem et offentligt udbud kan producere vacciner til staten. Et udbud, der kan vindes af en dansk såvel som udenlandsk virksomhed.
  • Produktionen skal centraliseres om mRNA-teknologien.
  • Hvor mange skattekroner, regeringen er villig til at kaste efter en dansk vaccineproduktion, ønsker statsministeren ikke at blive konkret omkring.
  • Omfanget af vaccineproduktioner og længden på aftalen er heller ikke klar på nuværende tidspunkt. 
  • Regeringen vil de kommende uger "gå i dialog med markedet" om mulighederne for en dansk vaccinefabrik. Derefter vil den skulle hente opbakning i Folketinget, før der kan blive tale om et egentligt udbud.

Derfor bliver det afgørende for de danske vaccinedrømme, at der er interesse fra både danske virksomheder og udenlandske producenter.

Tilsammen gør det, at flere eksperter over for TV 2 kalder tidshorisonten på en produktion i 2022 for "meget optimistisk".

En vaccine mod kræft?

Succeshistorien om mRNA starter langt før coronapandemien - faktisk begyndte den tilbage i 70erne, hvor en ungarsk professor eksperimenterede med byggeklodserne. De næste årtier forsøgte man uden held at udvikle mRNA-teknologien til blandt andet kræftbehandling, indtil pandemien skabte gennembruddet.

Pfizer/BioNTech havde i mange år forsøgt at lave en kræftvaccine, da nyheden om en virus fra Wuhan ramte dem. Derefter var det ifølge deres ledende vaccineforsker blot at udskifte to proteiner. For konkurrenten Moderna gik der blot 48 timer, fra den genetiske kode for coronavirussen blev offentliggjort, til der lå en opskrift på en mRNA-vaccine mod den.

- Det, vi har nu, står på skuldrene af mange års forskning, siger Rune Hartmann.

Efter mRNA-koden er knækket, er drømmen, at teknologien kan overføres til bekæmpelsen af andre sygdomme end coronavirus. Det håb deler Mette Frederiksen.

Pfizer/BioNTech meldt ud, at man vil forsøge at udvikle mRNA-vacciner mod den konstant muterende influenzavirus, der er blevet lavet lovende museforsøg med en mRNA-behandling mod sclerose, mens et forskerhold på universitetet i Yale arbejder på en vaccine mod malaria.

Lynhurtig vaccineindsats

I virkeligheden ligger det største gennembrud i forbindelse med mRNA-vaccinen et andet sted end i selve teknologien, mener Rune Hartmann. For mRNA-vaccinen er ikke i sig selv en "erkendelsesmæssig lavine".

- Men den er et produkt af, at hele verden har kastet alt ind på at udvikle alle vaccinetyper, siger han.

Det bedste eksempel er i USA, hvor Trump-administrationen i begyndelsen af 2020 satte 'Operation Warp Speed' i gang. Vaccineprogrammet, der er opkaldt efter at rejse med lynhurtig hastighed i serien 'Star Trek', havde et budget på 18 millarder dollars, der blev satset på en vifte af mulige vaccinekandidater. Indtil videre er der kommet tre godkendte vacciner ud af Warp Speed: Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Så selv om mRNA-vaccinerne har spillet en nøglerolle, er de en del af en endnu større bedrift, mener Rune Hartmann.

- Isoleret har mRNA-vaccinerne haft en kæmpe rolle - den har reddet masser af liv og skabt et tiltrængt håb i løbet af et hårdt år, siger han.

- Men det har først og fremmest været et kæmpe nybrud, hvordan man har tænkt det her på - og hvor hurtigt det er gået.

Fremtidens vindervaccine

Gennembruddet for mRNA-teknologien har kun et års tid på bagen. Blandt andet derfor mener Rune Hartmann også, at man skal huske at beholde en ret bred horisont, når der bliver talt om anden og tredje generation af vaccinerne mod coronavirus.

Der er nemlig stadig en del ubekendte forhold for mRNA-vaccinen, der lige nu bliver søgt svar på:

Vaccinerne rejser et ekstremt effektivt immunrespons, men man er endnu usikker på præcis hvorfor. Hvor længe de beskytter, er der heller ikke noget sikkert svar på, og så dækker mRNA-teknologien kun en lille del af virussen, hvilket kan vise sig at være for lidt mod fremtidige varianter.

Og måske skal de bedste vacciner slet ikke stikkes i musklerne, som vi gør nu. Rune Hartmann fortæller, at det kan give et bedre immunrespons, hvis man inhalerer den. Så måske skal fremtidens coronavacciner tages gennem næsen.

Derfor er det for tidligt at konkludere, at vi skal vaccineres med mRNA-vacciner de næste mange år.

- Jeg kan godt se logikken i, at hvis vi skal lave noget her i Danmark, så skal mRNA tænkes med i det. Men man skal passe på med at tro, at det løser alting, siger Rune Hartmann.