Sygeplejersker strejkede på grund af deres løn – så meget tjener de
Torsdag stemmer folketinget om et lovforslag, som vil afslutte sygeplejerskernes strejke.
Gennem mere end to måneder har sygeplejerskerne strejket for mere i løn.
Årsagen er, at et snævert flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer, der stemte, i starten af året vendte tomlen ned til den overenskomst, der var blevet indgået for alle kommunalt og regionalt ansatte.
Men nu ser det ud til, at de ikke har et valg.
Onsdag oplyste regeringen, at den med et lovindgreb vil gøre overenskomsten til lov for sygeplejerskerne.
- Der er jo meget på spil i det her, og regeringen skulle hjælpe os med at finde løsninger på den her konflikt, og det har den ikke gjort, siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, der kalder det en "våd klud i ansigtet".
Men hvor meget tjener en sygeplejerske egentlig? Og hvor meget er det sammenlignet med andre faggrupper i det offentlige?
TV 2 har undersøgt sagen.
Omkring 40.000 kroner
Lad det være sagt fra start: Det er hverken nemt eller lige til at sammenligne løn på tværs af medarbejdere eller faggrupper.
Ved at tage udgangspunkt i den såkaldte "standardberegnede timefortjeneste" kan man dog få en nogenlunde idé om, hvor meget en almindelig medarbejder i en bestemt faggruppe får ud af at gå på arbejde.
Den standardberegnede timefortjeneste er en forholdsvis ny måde at opgøre løn på, og begrebet blev skabt i forbindelse med lønkommissionen i 2010.
Det er Danmarks Statistik, der har udviklet begrebet om standardberegnet timefortjeneste, ligesom de fortsat fører statistik over det for en lang række faggrupper. Den seneste opgørelse er dog fra 2019, og 2020-tallene er først tilgængelige til efteråret.
Ud fra den standardberegnede timefortjeneste kan man udregne en almindelig månedsløn, men først skal man beslutte sig for, om man vil kigge på gennemsnittet eller medianen. Typisk bruges gennemsnittet, men det kan blive skævvredet af relativt få personer, der ligger meget højt eller meget lavt på lønskalaen.
Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i medianen, som viser den løn, den midterste i lønhierarkiet får. Stiller man 1000 personer op på linje sorteret efter deres løn, viser medianen person nummer 500. Det er en måde at komme uden om de problemer, gennemsnitslønnen giver, men derfor vil der fortsat være mange, der har et andet tal stående på deres lønseddel.
Ud over medianen har TV 2 også medtaget den nederste og den øverste kvartil. Hvis medianen er person nummer 500 i lønhierarkiet ud af 1000, er kvartilerne henholdsvis nummer 250 og 750 i lønkøen.
Som man kan se i grafikken herunder, er medianlønnen for sygeplejersker ansat i enten kommune eller region omkring 40.000 kroner om måneden.
Foran fængselsbetjene, efter politiet
Det er vigtigt at understrege, at den timeberegnede standardfortjeneste blot er én måde at opgøre løn på. Man kunne også vælge at kigge på grundløn, modellen "fortjeneste per præsenteret time" eller andre metoder.
Desuden skal man holde sig for øje, at der kan være store lønforskelle blandt ansatte i samme faggrupper, hvor alt fra erfaring, opgaver, ansvar og lignende kan spille ind. Desuden vil tal som disse altid være behæftet med en rum usikkerhed.
Men tager man udgangspunkt i den standardberegnede timefortjeneste og ganger den med 160,33 – det antal arbejdstimer, der er på en almindelig måned – lander man på et omtrentligt beløb.
For sammenligningens skyld er der i grafikken nedenfor desuden taget udgangspunkt i personer ansat i kommunalt, regionalt eller statsligt regi, der er tale om medarbejdere uden ledelsesansvar, både mænd og kvinder, og endeligt er der tale om 2019-tal.
Sammenligningen viser, at sygeplejerskerne er foran blandt andre fængselsbetjente, men at de halter et par tusinde om måneden efter for eksempel politifolk.
Et lønefterslæb
Men hvad kan man så bruge det tal til?
Over for blandt andre TV 2 har formanden for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, sagt, at forårets nej til overenskomstsaftalen i høj grad er et opgør med den grundlæggende lønstruktur, der er i øjeblikket.
Som en del af overenskomstforhandlingerne nåede de ansattes organisationer frem til en generel lønstigning på 5,02 procent over de kommende tre år i både kommunalt og regionalt regi.
Det er den overenskomst, som regeringen nu vil tvinge sygeplejerskerne ind under.
Men for sygeplejerskerne går problemet helt tilbage til den såkaldte Tjenestemandsreform fra 1969, hvor et lønhierarki for offentligt ansatte blev lavet. Dengang blev traditionelle kvindefag, inklusiv sygeplejerskerne, placeret forkert på lønskalaen, mener kritikerne.
I forbindelse med strejkevarslet i foråret lød det fra Grete Christensen, at lønefterslæbet i dag er på 15 til 20 procent. Der er derfor behov for en helt ny placering i lønhierarkiet for sygeplejerskerne, lød det fra formanden for DSR.
Så længe alle offentligt ansattes løn stiger med – mere eller mindre – den samme fart, får sygeplejerskerne nemlig ikke indhentet det efterslæb, de har tabt på grund af reformen fra 1969, er ræsonnementet.
Lovforslaget, der skal ophæve overenskomsten til lov, fremsættes i Folketingssalen torsdag klokken 11.
Her skal det hastebehandles, og regeringen forventer, at det træder i kraft på lørdag den 28. august.