Samfund

Sygeplejersker har varslet konflikt på grund af deres løn – så meget tjener de

En del af konflikten handler om en 52 år gammel reform.

Coronakrisen har været med til at understrege sygeplejerskernes værd.

Sådan lød det torsdag fra formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, der kort forinden havde varslet konflikt fra maj.

Årsagen er, at et flertal af hendes medlemmer, der stemte, har vendt tomlen ned ad til den overenskomst, der var blevet indgået.

- Vi har fået masser af tak, klap og sange, men der er brug for, at der også kommer flere kroner og øre på bordet, sagde Grete Christensen til TV 2 i forbindelse med konfliktvarslet.

Det var et snævert flertal, der afviste overenskomsten, og ifølge Grete Christensen hænger nej’et i høj grad sammen med et lønefterslæb på 15 til 20 procent for sygeplejerskerne sammenlignet med andre faggrupper, der har lignende uddannelseslængde, ansvar og arbejdsopgaver.

Men hvor meget tjener en sygeplejerske egentlig? Og hvor meget er det sammenlignet med andre faggrupper i det offentlige?

TV 2 har undersøgt sagen.

Omkring 40.000 kroner

Lad det være sagt fra start: Det er hverken nemt eller lige til at sammenligne løn på tværs af medarbejdere eller faggrupper.

Ved at tage udgangspunkt i den såkaldte "standardberegnede timefortjeneste" kan man dog få en nogenlunde idé om, hvor meget en almindelig medarbejder i en bestemt faggruppe får ud af at gå på arbejde.

Den standardberegnede timefortjeneste er en forholdsvis ny måde at opgøre løn på, og begrebet blev skabt i forbindelse med lønkommissionen i 2010.

Hvad er den standardberegnede timefortjeneste?

  • Standardfortjenesten er fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær og indeholder basisfortjeneste (inklusiv særlig feriegodtgørelse, ferie- og søn- og helligdagsbetalinger), pensionsbidrag, uregelmæssige betalinger, personalegoder og genetillæg.
  • Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, som er aftalt eller den løn, som lønmodtageren får, for hver normal time han/hun arbejder.
  • Når den standardberegnede timefortjeneste ganges med 160,33 får man et beløb, der er tilnærmelsesvis det beløb, man får udbetalt for en almindelig arbejdsmåned.
  • Den standardberegnede timefortjeneste er, i modsætning til fortjenesten per præsteret time, uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer.
  • Kilde: Danmarks Statistik

Det er Danmarks Statistik, der har udviklet begrebet om standardberegnet timefortjeneste, ligesom de fortsat fører statistik over det for en lang række faggrupper. Den seneste opgørelse er dog fra 2019, og 2020-tallene er først tilgængelige til efteråret.

Ud fra den standardberegnede timefortjeneste kan man udregne en almindelig månedsløn, men først skal man beslutte sig for, om man vil kigge på gennemsnittet eller medianen. Typisk bruges gennemsnittet, men det kan blive skævvredet af relativt få personer, der ligger meget højt eller meget lavt på lønskalaen.

Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i medianen, som viser den løn, den midterste i lønhierarkiet får. Stiller man 1000 personer op på linje sorteret efter deres løn, viser medianen person nummer 500. Det er en måde at komme uden om de problemer, gennemsnitslønnen giver, men derfor vil der fortsat være mange, der har et andet tal stående på deres lønseddel.

Ud over medianen har TV 2 også medtaget den nederste og den øverste kvartil. Hvis medianen er person nummer 500 i lønhierarkiet ud af 1000, er kvartilerne henholdsvis nummer 250 og 750 i lønkøen.

Som man kan se i grafikken herunder, er medianlønnen for sygeplejersker ansat i enten kommune eller region omkring 40.000 kroner om måneden.

Foran fængselsbetjene, efter politiet

Det er vigtigt at understrege, at den timeberegnede standardfortjeneste blot er én måde at opgøre løn på. Man kunne også vælge at kigge på grundløn, modellen "fortjeneste per præsenteret time" eller andre metoder.

Desuden skal man holde sig for øje, at der kan være store lønforskelle blandt ansatte i samme faggrupper, hvor alt fra erfaring, opgaver, ansvar og lignende kan spille ind. Desuden vil tal som disse altid være behæftet med en rum usikkerhed.

Men tager man udgangspunkt i den standardberegnede timefortjeneste og ganger den med 160,33 – det antal arbejdstimer, der er på en almindelig måned – lander man på et omtrentligt beløb.

For sammenligningens skyld er der i grafikken nedenfor desuden taget udgangspunkt i personer ansat i kommunalt, regionalt eller statsligt regi, der er tale om medarbejdere uden ledelsesansvar, både mænd og kvinder, og endeligt er der tale om 2019-tal.

Sammenligningen viser, at sygeplejerskerne er foran blandt andre fængselsbetjente, men at de halter et par tusinde om måneden efter for eksempel politifolk.

Et lønefterslæb

Men hvad kan man så bruge det tal til?

Over for blandt andre TV 2 har formanden for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, sagt, at nej’et til overenskomstsaftalen i høj grad er et opgør med den grundlæggende lønstruktur, der er i øjeblikket.

Som en del af overenskomstforhandlingerne nåede de ansattes organisationer frem til en generel lønstigning på 5,02 procent over de kommende tre år i både kommunalt og regionalt regi.

Men for sygeplejerskerne går problemet helt tilbage til den såkaldte Tjenestemandsreform fra 1969, hvor et lønhierarki for offentligt ansatte blev lavet. Dengang blev traditionelle kvindefag, inklusiv sygeplejerskerne, placeret forkert på lønskalaen, mener kritikerne.

I forbindelse med strejkevarslet torsdag lød det fra Grete Christensen, at lønefterslæbet i dag er på 15 til 20 procent. Der er derfor behov for en helt ny placering i lønhierarkiet for sygeplejerskerne, lød det fra formanden for DSR.

Så længe alle offentligt ansattes løn stiger med – mere eller mindre – den samme fart, får sygeplejerskerne nemlig ikke indhentet det efterslæb, de har tabt på grund af reformen fra 1969, er ræsonnementet.

Særligt Foreningen af Danske Sygeplejersker har været åbenmundede i kampen mod tjenestemandsreformen, men tidligere på året opnåede et borgerforslag om at ophæve reformen også mere end 62.000 underskrifter.

Dermed skal forslaget diskuteres i folketingssalen, hvor det skal 1. behandles 20. maj – samme dag som DSR har sat som deadline inden en strejke kan påbegyndes.