Samfund

Jobcentre og virksomheder udnytter fleksjobbere som billig arbejdskraft, mener fagforeninger

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser at kende til problemet, men vil undersøge sagen nærmere, oplyser han til TV 2.

Da 42-årige Rie Weber blev visiteret til et fleksjob som kontorassistent 12 timer om ugen, blev hun glad.

Ligesom 75.000 andre danskere, som er en del af fleksjobordningen, har hun udfordringer, der gør, at hun ikke kan varetage et fuldtidsjob. Derfor passede denne form hende godt.

Glæden var dog kortvarig.

Da Rie Weber kiggede nærmere på kontrakten, kunne hun se, at arbejdsgiveren havde vurderet hende til kun at være 50 procent effektiv. I praksis betød det, at hun ville få 6 timers løn for 12 timers arbejde.

- Jeg fik et chok. Jeg har aldrig haft problemer med at være effektiv, og jeg ved, jeg er mere værd end det, siger hun til TV 2.

En række fagforeninger, som TV 2 har været i kontakt med, fortæller, at det er et stigende problem, at fleksjobbere bevidst bliver vurderet af virksomheden og jobcenteret til at have en lav effektivitet.

Det er uværdigt, det er forkert, og det er misbrug af reglerne

Marianne Ehlers, beskæftigelseschef i Krifa

Ifølge fagforeningerne sker det, fordi fleksjobberne så er billigere arbejdskraft, og dermed bliver det mere attraktivt for virksomhederne at ansætte dem. Det er samtidig en fordel for jobcentrene, der får borgerne hurtigere ud af det kommunale system og får fleksjobordningen til at se mere succesfuld ud.

Hvordan fastsættes fleksjobberens effektivitet?

  • En borger kan komme i fleksjob, hvis kommunen vurderer, at personens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat, og at alle andre indsatser er forsøgt. 

  • Når en borger er visiteret til fleksjob undersøger jobcenteret i samarbejde med arbejdsgiver, hvor mange timer borgeren kan arbejde og med hvilken intensitet. 

  • Vurderingen foretages ud fra lægejournaler og en praktikperiode, hvor borgeren afprøves på koncentration og tempo.

  • Arbejdsgiver betaler løn ud fra antallet af timer og den effektivitet, borgeren vurderes at arbejde på.

  • Hvis borgeren vurderes til at have en effektivitet på 50 procent, får vedkommende løn for 50 procent af arbejdstimerne. 

Reglen bliver udnyttet

Som reglerne er nu, betaler en virksomhed løn til fleksjobberen ud fra effektivitet og timer.

Hvis en borger arbejder 16 timer om ugen, men virksomheden og jobcenteret kun mener, at der er tale om 8 reelle arbejdstimer, får borgeren kun løn for 8 timer.

Og det bliver udnyttet, mener Krifa, 3F og HK.

Marianne Ehlers, som er beskæftigelseschef i Krifa, fortæller, at fleksjobbere bliver rådet af jobcenteret til at acceptere en lav grad af effektivitet. "Du skal bare være glad for, at du får et job", får borgeren at vide på jobcenteret.

- Det er uværdigt, det er forkert, og det er misbrug af reglerne, siger Marianne Ehlers til TV 2.

Hvis man bevidst nedvurderer borgerens arbejdsevne, så skal det naturligvis stoppes

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S)

Hun uddyber, at det ikke er alle fleksjobbere, der kan arbejde med fuld effektivitet, og derfor er reglen i sig selv okay. Problemet er, måden den bliver brugt på, og at der bevidst bliver spekuleret i at fastsætte en lav effektivitet for at gøre arbejdskraften billig.

Føler sig som en handelsvare

Den udlægning er Rie Weber enig i.

- Det ville være fair, hvis vurderingen var reel, og jeg eksempelvis havde behov for mange pauser, men sådan var det ikke, siger hun.

Af sin arbejdsgiver fik Rie Weber ifølge hende selv den forklaring, at hun virkede træt sidst på dagen og derfor ikke kunne få fuld løn.

Senere ændrede forklaringen sig til, at hun ikke hentede morgenbrød ofte nok, og at hun gik for meget på toilettet.

Rie Weber har psykiske udfordringer, som gør, at hun ikke er i stand til at arbejde fuld tid.

Rie Weber mener ikke selv, hun var mere træt end sine kolleger. Desuden havde hun været ansat i praktik i 12 måneder i virksomheden inden, og der havde ikke hun fået klager, fortæller hun.

- Man føler sig som en handelsvare mellem jobcenter og virksomhed. Det er ekstremt ubehageligt, og det gav mig dårligt selvværd, fortæller Rie Weber, der ikke kan varetage et fuldtidsjob, fordi hun har psykiske udfordringer.

Hun opsagde efterfølgende jobbet og er nu sygemeldt, fordi oplevelsen har taget så hårdt på hendes psyke.

Fagforeninger vil sidde med til bords

For at sikre, at jobcentre og virksomheder ikke underbetaler fleksjobberne, foreslår flere af fagforeningerne, at de skal sidde med ved bordet, når aftalen laves.

Sådan var det nemlig før 2013, hvor fleksjobordningen blev reformeret for at få flere i fleksjobs.

Den løsning afvises dog blankt af Erik Simonsen, som er vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- De faglige organisationer kan fint hjælpe deres medlemmer allerede i dag med rådgivning og støtte. Der er ikke noget behov for det her, siger han til TV 2.

Han uddyber, at det er et grundlæggende vilkår på det danske arbejdsmarked, at lønvilkår aftales mellem arbejdsgiver og lønmodtager, og det skal der holdes fast i.

- Vi risikerer bare, at der er en masse fleksjob, som slet ikke kan blive etableret, hvis en fleksjobber skal have mere i løn, siger vicedirektøren.

Han afviser desuden, at virksomheder bevidst underbetaler.

Kender ikke til problemerne

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nægter at have kendskab til de problemer, som TV 2 fremlægger. Han er af den opfattelse, at langt de fleste er glade for fleksjobordningen.

- Det øger generelt borgernes livskvalitet at være en del af ordningen, siger han til TV 2.

Han anerkender dog, at det teoretisk er muligt at "handle med timer" på den måde, som Rie Weber og fagforeningerne beskriver.

Derfor vil han ikke afvise, at det finder sted, og han vil tage inputtene med, når regeringen og aftalepartierne skal revidere fleksjobordningen.

- Hvis det viser sig, at der er et mønster, hvor man bevidst nedvurderer borgerens arbejdsevne, så skal det naturligvis stoppes, siger han.

Regeringen lovede inden valget at gennemgå en række reformer, herunder fleksjobordningen. Hvornår det præcist sker, oplyser Peter Hummelgaard ikke, men "en revision af fleksjobordningen er det næste, regeringen kaster sig over", fortæller han.