Se kortene – her kan sygeplejerskernes strejke ramme

Hvis der kommer strejke, vil et nødberedskab skulle træde til. Visse afdelinger er helt undtaget for strejken.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet 22. april 2021. Artiklen er opdateret mandag 14. juni, hvor Dansk Sygeplejeråd (DSR) har bekræftet, at det er de samme afdelinger og sygehuse, der vil blive omfattet af en eventuel strejke.

Natten til lørdag kan der bryde strejke ud på landets sygehuse.

Mandag stemte et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd (DSR) nej til den overenskomst, der var på bordet. Dermed vil der fra natten til lørdag udbryde strejke på en lang række sygehuse, hvis DSR ikke bliver enige med arbejdsgiverne inden da.

I første omgang er der udsigt til, at cirka 10 procent af de sygeplejersker, der er medlem af DSR og ansat enten i kommunalt eller regionalt regi, skal nedlægge arbejdet – hvilket svarer til cirka 5000 sygeplejesker.

På pressemødet, hvor DSR fremlagde resultatet af urafstemningen, lød det samtidig fra formand Grete Christensen, at man "overvejer" at udtage flere sygeplejersker til strejke.

Her vil strejken ramme

Hvis strejken bliver en realitet, vil et nødberedskab skulle træde til.

Samtidig vil afdelinger for livstruende sygdomme være undtaget fra strejken – eksempelvis kræftafdelinger, børneafdelinger, psykiatriske afdelinger og behandling af coronapatienter.

På kortene herunder kan du se, hvilke afdelinger der ifølge TV 2s oplysninger er på listen over områder, der kan indgå i sygeplejerskenes strejke – tryk på de enkelte punkter for at læse mere: