Operation X

Efter sag om skandalehøjhus – eksperter vil lade kommuner komme på uanmeldt besøg på byggepladser

Sagen om Njals Tårn giver anledning til at kigge på proceduren, mener DI Dansk Byggeri.

Myndighederne skal kunne foretage uanmeldte besøg og stikprøvekontroller af byggerier.

Det foreslår en række eksperter, som TV 2 har talt med, efter 'Operation X' har afdækket, hvordan betonen i højhusbyggeriet Njals Tårn har vist sig at være langt dårligere end foreskrevet.

Kvaliteten af betonen i det 86 meter høje Njals Tårn er for lav til at bære husets 23 etager og kan hverken holde vand eller salt ude.

Christian Munch-Petersen er bygherrerådgiver og formand for standardiseringsudvalget for beton i Danmark.

Han kalder sagen om byggesjusk i Njals Tårn for en af de mest alvorlige, han kender til.

Den giver derfor anledning til, at man genovervejer kontrolsystemet.

- Det kræver lovændringer, så kommunerne bliver pålagt at følge med i nogle af de større byggerier, siger han.

Egenkontrol mangler overvågning

I dag har kommunerne i udgangspunktet ikke mulighed for at kontrollere et byggeri uden anledning, når byggetilladelsen til et projekt først er givet.

- I dag er der egenkontrol fra bygherren, der selv hyrer eksterne rådgivere til at kontrollere betonen, men der er ikke overvågning af egenkontrollen, og det er et problem, siger Munch-Petersen.

Forslaget om stikprøvekontrol af byggerierne bakkes op af Bjarne Christian Jensen, professor emeritus i bygningskonstruktioner fra SDU, der er enig i, at kommunerne mangler værktøjer.

- Det ville være en god idé, hvis de fik mulighed for at lave løbende stikprøver, siger han.

Kommune: Sagen udstiller begrænsninger

Som reglerne er i dag, foretager kommunerne ingen kontrol af de igangværende byggerier – med mindre de får en anledning, som for eksempel fra en konkret mistanke om urent trav.

Skandalen ved Njals Tårn blev kun opdaget, fordi en whistleblower tippede kommunen og gav dem en konkret anledning til at føre kontrol med byggeriet. Indtil da havde kommunen ikke kontrolleret byggeriet.

Kommunen fik på baggrund af tippet Teknologisk Institut til at undersøge betonen, der konkluderede, at der var blandet en markant mængde byggeaffald og genbrugsbeton i det, der ellers udelukkende skulle bestå af norsk granit og renset sand til konstruktionsbrug.

I et notat sendt til TV 2 skriver Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, at sagen om Njals Tårn udstiller kommunens begrænsninger i byggelovgivningen for kontrol af byggerier:

- Byggemyndigheden (kommunen, red.) har ikke af lovgiver fået eksplicit lovhjemmel til at føre en mere dybdegående byggelovmæssig kontrol af færdigopførte bygninger. Undervejs i byggeprocessen fra påbegyndelse til færdigmelding foretager byggemyndigheden ingen kontrol af de igangværende byggearbejder, skriver kommunen blandt andet.

Politikere erkender, at noget skal gøres

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Nina Hedeager Olsen (EL) erkender, at sagen fra Njals Tårn giver politikerne anledning til at overveje, om der skal en anden sagsbehandling til.

Som det er i dag baserer tilsyn af byggerier sig på et tillidsbaseret system. Det betyder ifølge borgmesteren, at byggerifirmaerne kan snyde, hvis de vil:

- Hvis man skal fange sådan nogle banditter, der bevidst snyder, så kræver det en anden sagsbehandling. Om vi skal lave vores tilsyn helt om, må vi overveje, siger borgmesteren.

Forslaget fra de to betoneksperter om, at kommunen kan dukke uanmeldt op og føre tilsyn bifaldes af medlem af Københavns Borgerrepræsentation Jakob Næsager (K).

- Så kan vi undgå en ny skandalesag som den fra Njals Tårn, siger han.

- Christiansborg må tage sig sammen

Skal kommunerne pålægges en ekstra opgave i form af et tilsyn, vil det kræve flere ressourcer.

Her mener Christian Munch-Petersen, at landspolitikerne må komme på banen.

- Christiansborg må tage sig sammen og give kommunerne nogle muskler i form af penge og kompetente folk til at holde styr på byggerierne.

Boligminister Kaare Dybvad (S) blev i december 2020 spurgt af SF, om han mener, at der er tilstrækkelig kontrol med betonarbejdet i byggeriet, "når Njalstårnet blev bygget på et fundament, der var i risiko for at styrte sammen og dermed være til fare for menneskeliv".

I svaret hæfter ministeren sig ved, at der er indført en ny ordning, der øger kontrollen med byggerier af bærende konstruktioner som Njals Tårn.

- Kommunen kan ud over dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets krav bede om de nødvendige prøver, som kommunen skal bruge for at kunne vurdere, om der er tale om et ulovligt forhold.

Kaare Dybvad skriver videre, at der kan være situationer, hvor kommunen vurderer, at det nødvendigt selv at udtage prøverne.

- I disse tilfælde kan kommunen selv forestå undersøgelsen. Det kan være relevant i situationer, hvor kommunen har mistanke om dokumentfalsk, skriver ministeren.

Dansk Byggeri: Drastisk at ændre regler på baggrund af en sag

Hos DI Dansk Byggeri mener underdirektør Torben Liborius, at reglerne er gode nok, som de er i dag.

Her skal entreprenøren indsende dokumentation for byggeriet, som kommunen skal godkende inden en byggetilladelse udstedes.

- Sagen om Njals Tårn skiller sig fuldstændigt ud. Det ville være meget drastisk at ændre reglerne på baggrund af den sag.

Liborius anerkender dog, at der kan være visse udfordringer ved byggekoncerner, der ejer alle led i kæden.

Det er tilfældet med Bach Gruppen, hvor et datterselskab stod for betonleverancen, mens et andet stod for opførelsen af højhuset.

- Når en koncern sidder med det hele, kan man overveje at være mere opmærksom på kontrollen, siger han.

Byggeriet Njals Tårn undersøges stadig

Fremtiden for højhuset i København er fortsat ikke afklaret.

Københavns Kommune har politianmeldt Bach Gruppens datterselskab, som står for byggeriet af Njals Tårn, og undersøger, om det er muligt at gøre fundamentet sikkert.

Det var i 2017, at Bach Gruppen begyndte byggeriet på den syv hektar store grund.

Hele byggeriet på grunden skal efter planen tage 8 til 10 år og ved sin afslutning rumme 125.000 kvadratmeter boliger og erhvervsejendomme fordelt på blandt andet to højhuse.

Du kan se 'Operation X: Milliardæren og den døde direktør' på TV 2 PLAY.