Coronavirus

Kan bivirkninger ved p-piller og AstraZeneca-vaccinen overhovedet sammenlignes?

Sammenligningen af risikoen ved p-piller og AstraZeneca-vaccinen holder ikke, mener flere eksperter.

Sundhedsstyrelsen kunne i sidste uge konstatere, at AstraZeneca-vaccinen ikke længere er en del af det danske vaccinationsprogram.

Det skyldes dels, at Sundhedsstyrelsen konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og sjældne blodpropper, og dels at myndighederne ikke ønsker at løbe nogen risiko ved at bruge den, så længe smitten i Danmark er under så stor kontrol, som den er i øjeblikket.

Det har sat gang i diskussionen om, hvorvidt beslutningen er et udtryk for et overdrevet forsigtighedsprincip.

For hvor farlig er vaccinen egentlig sammenlignet med andre lægemidler, danskerne benytter sig af?

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, har taget aktiv del i debatten, og han har ved flere lejligheder argumenteret mod at sætte vaccinen på pause. Ligesom flere andre partier i Folketinget mener han, at det skal være op til danskerne selv, om de vil have vaccinen fra AstraZeneca.

- Det er farligere at tage p-piller, sagde han onsdag om risikoen ved AstraZeneca-vaccinen.

Men er det korrekt? Ifølge flere eksperter på området skal man være varsom med at sidestille bivirkninger ved p-piller og AstraZeneca-vaccinen.

- Det er en vildledning, at man sidestiller bivirkningerne ved AstraZeneca med diskussionen omkring p-piller, sådan lyder reaktionen fra Anne-Mette Hvas, der er overlæge på afsnittet for Blodprøver og Biokemi på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin.

Hun fremhæver fem parametre, hvorpå de to lægemidlers bivirkninger adskiller sig fra hinanden.

  • Mekanismen (det, der udløser blodpropperne)
  • Selve blodproppen
  • Blodpladetal
  • Dødelighed
  • Behandling

En blodprop er ikke bare en blodprop

- Der er forskellige typer blodpropper, og i den her sag har det stor betydning. Det drejer sig kort sagt om dødelighed. Derfor giver sammenligningen ikke mening, lyder det fra Søren Risom Kristensen, der er ekspert i blodpropdannelse og klinisk professor ved Aalborg Universitet.

Det blod, der løber fra hjertet, løber i pulsårer – også kaldt en arterie – og en blodprop bliver oftest dannet, hvis pulsåren i forvejen er syg af åreforkalkning. Blodpropperne rammer oftest hjertet eller hjernen.

Blodet løber tilbage fra kroppen til hjertet gennem blodårer, som bliver kaldt vener. Her kan også blive dannet blodpropper, der hyppigst sidder i benene, men som også kan bevæge sig op og sætte sig lungerne.

Det er denne type blodpropper, der hyppigst forbindes med p-piller.

Når man tager p-piller, får man et tilskud af hormon, der overtager kvindens cyklus. Pillerne påvirker altså kroppen med hormoner, og det medfører ikke dannelse af antistoffer, som i sidste ende er formålet med vacciner.

I de sjældne tilfælde hos AstraZeneca-vaccinerede, hvor der opstår komplikationer, får antistofdannelsen i kroppen de såkaldte blodplader til at klumpe sammen.

Det skaber en kaskade af problemer i kroppen med mange blodpropper forskellige steder, hvor de normalt ikke opstår. Eksempelvis i hjernen og ved organerne.

Sygdommen har fået et navn – VITT, som står for vaccineinduceret trombotisk trombocytopeni.

En helt ny sygdom

Kort fortalt opstår VITT, når den vaccinerede i meget sjældne tilfælde ikke kun danner antistoffer mod covid-19, men også danner antistoffer mod blodplader – såkaldte trombocytter.

Blodpladerne regulerer blodets evne til at størkne – en proces, der normalt opstår, når vi danner sårskorper.

Antistofferne får blodet til at klumpe sig sammen i årerne, hvorved blodpladerne bliver forbrugt, og blodpladetallet falder, hvilket kan give livstruende blødninger.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at VITT risikerer at ramme én ud af 40.000, hvis AstraZenecas vaccine benyttes.

Det er endnu for tidligt at sige præcis, hvilke grupper der er i størst risiko.

Sygdomsforløb kan ikke sammenlignes

Sygdomsbilledet og ikke mindst behandlingen ved de respektive forløb er "helt og aldeles forskellige".

Behandlingerne af blodpropper i forbindelse med p-piller ligger ifølge overlæge Anne-Mette Hvas på en fast formel, som er overvejende effektiv.

De komplikationer, vi ser hos AstraZeneca-vaccinerede, er ikke ufarlige. Når de rammer, er forløbet katastrofalt, og det går lynhurtigt

Anne-Mette Hvas

Det samme kan hun ikke sige om behandlingen af de sjældne blodpropper ved AstraZeneca.

- Selve behandlingen af VITT er meget mere kompliceret, og selve forløbet bliver langt hurtigere katastrofalt, siger hun.

Professor Søren Risom pointerer, at der er en sandhed i, at risikoen for blodpropper er større ved indtag af p-piller, men samtidig slår han fast, at dødeligheden er tilsvarende mindre.

Hvis de foreløbige tal, der viser, at omkring én ud af 40.000 får en blodprop af vaccinen, holder, vil det naturligt være sjældent, at man ser det alvorlige sygdomsbillede.

- Men dødeligheden er højere ved blodpropperne forårsaget af AstraZeneca-vaccinen. Der er meget større risiko, og de er meget mere alvorlige, siger han.

Han oplyser, at forskning viser en dødelighed for VITT på over 60 procent. Til sammenligning dør der årligt en til to personer i Danmark ud af 250-300 registrerede tilfælde af p-pillerelaterede blodpropper.

Som at sammenligne pærer og bananer

Anne-Mette Hvas mener, at sammenligningen mellem bivirkninger ved p-piller og ved AstraZeneca-vaccinen giver indtryk af, at bivirkningerne ved sidstnævnte er ufarlige.

- De komplikationer, vi ser hos AstraZeneca-vaccinerede, er ikke ufarlige. Når de rammer, er forløbet katastrofalt, og det går lynhurtigt, siger hun.

Anne-Mette Hvas sidestiller det med at sammenligne pærer og bananer.

- Danskerne risikerer at blive vildledt af, at vi har det samme ord på dansk for forløb, der er fuldstændig forskellige – blodpropperne.

Søren Risom Kristensen er ikke meget for at konkludere noget endeligt omkring vaccinen, men han mener, at det er en fejl, når dens bivirkninger sidestilles med bivirkningerne af p-piller.

- Man kan ikke bare lige sammenligne blodpropper. Risikoen for at dø af en blodprop, der opstår ved den her vaccine, er stor. Til gengæld er de enormt sjældne, siger han.

Mulig sammenhæng mellem blodpropper og et lavt antal blodplader

Tirsdag eftermiddag har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderet, at der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons coronavaccine og sjældne tilfælde af en kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Det oplyser EMA i en pressemeddelelse.

Fordi der er en mulig sammenhæng, skal risikoen for blodpropperne nu fremgå af vaccinens indlægsseddel som en "sjælden bivirkning". Overordnet opvejer vaccinens fordele stadig dens ulemper, lyder det fra EMA.

Samme melding som ved AstraZeneca, der blev sat på pause af den danske sundhedsstyrelse.