Derfor er det ikke sikkert, at vi dropper Johnson & Johnson-vaccinen
En chimpansevirus kan blandt andet blive afgørende for, om Danmark træffer en anden beslutning om vaccinens skæbne.
Først blev AstraZeneca-vaccinen kædet sammen med et sjældent syndrom, og derefter blev den droppet af de danske myndigheder. En måned senere har de samme bivirkninger vist sig blandt personer, der har fået Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus.
Nu er vaccinen på pause, mens den undersøges, og i næste uge fælder de danske myndigheder dom over Johnson & Johnson-vaccinen.
De to vacciner er lavet på samme teknologi - men alligevel er de ikke helt ens.
Og det kan blive afgørende for den danske vurdering, mener to eksperter, som TV 2 har talt med.
- Man kan snildt forestille sig, at konklusionen bliver en anden, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet.
Ens, men forskellige
Først til fællestrækkene: Begge vacciner er såkaldte adenovektorvacciner.
Teknologien, som Jens Lundgren kalder "en trojansk hest", er velkendt og har for eksempel været brugt til en vaccine mod ebola.
Her bliver en almindelig forkølelsesvirus - adenovektoren - klippet over, så den ikke længere kan kopiere sig selv. Til gengæld sætter man et lille stykke af coronavirussens DNA ind, som bliver transporteret ind via den "døde" forkølelsesvirus. Så opdager immunforsvaret, at det er under angreb og danner antistoffer imod coronavirussen.
På den måde er kroppen forberedt, hvis den på et tidspunkt bliver ramt af en ægte coronavirus.
Men de to vacciners "indpakningspapir" er forskelligt:
AstraZeneca er baseret på en adenovirus fra en chimpanse, mens Johnson & Johnson-vaccinens adenovirus er en forkølelsesvirus fra et menneske. Det samme er Sputnik V-vaccinen, som endnu ikke er godkendt i Europa.
En grund til at vælge en virus fra chimpanser er, at vi ikke har været udsat for den før.
Derfor er der ingen antistoffer til at slå den ned, og derfor vil immunforsvaret reagere effektivt på den, fortæller Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.
For meget af det gode
En stærk immunreaktion på en vaccine er en god ting, men det kan også blive for meget af det gode, lyder det fra begge professorer.
- Vi ved det ikke endnu, men det kan vise sig, at chimpansevektoren er så anderledes, at man får en meget voldsom immunrespons, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Hvis immunresponsen sætter gang i produktionen af en særlig form for antistoffer, er det farligt. For de kan være katalysatoren for det syndrom, der har vist sig efter vaccinationer med AstraZeneca, som er blevet døbt VITT.
Bliver der produceret tilstrækkeligt af det farlige antistof, aktiverer det kroppens blodplader på et forkert tidspunkt. Blodpladerne får blodet til at størkne, og så kan blodet klumpe sammen i blodbanerne og give livstruende blodpropper.
- Det er den samme bivirkning, der udvikler sig på samme måde, som vi har set ved begge vacciner, siger Jens Lundgren.
Han understreger - ligesom Det Europæiske Lægemiddelagentur gjorde for et par dage siden - at det er for tidligt at koble teknologien til de sjældne tilfælde af syndromet VITT.
Men det er også for tidligt at udelukke, at det ikke har noget med hinanden at gøre.
Spørgsmålet om hyppighed
Selvom begge vacciner kan udløse syndromet, kan det sagtens være, at der er forskel på, hvor ofte det vil ske.
Jan Pravsgaard kalder spørgsmålet om hyppigheden for "et springende punkt".
For AstraZeneca ligger frekvensen på omkring et tilfælde af VITT per 40.000 vaccinerede, mens det for Johnson & Johnson-vaccinen drejer sig om cirka én per en million vaccinerede.
- De foreløbige data tyder på, at det er meget lavere tal for Johnson & Johnson - et tal der svarer til, hvad man ser af alvorlige bivirkninger ved andre vacciner, siger Jens Lundgren.
Men tallene er netop foreløbige. Da de amerikanske myndigheder anbefalede en pause af vaccinen, var det blandt andet for at undersøge, om flere tilfælde af VITT ville dukke op. Detaljerne om det fremlægger de amerikanske myndigheder fredag.
Hvis tallet bliver højere, bliver problemet større, og afvejningen mellem fordele og ulemper kan falde anderledes ud herhjemme.
- Dukker der 600 VITT-tilfælde op, så vil EMA's vurdering måske forblive den samme, men de danske myndigheder vil ikke have andet valg end at gøre som med AstraZenecas vaccine, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Ryger Johnson & Johnson-vaccinen ud af vaccinekalenderen, vil det betyde en forsinkelse på omkring tre uger, har Sundhedsstyrelsen meldt ud.
Vi bliver klogere
Men ud over det der er i hætteglasset og hyppigheden af VITT-tilfælde, er der endnu en afgørende forskel på Johnson & Johnson-vaccinen og AstraZenecas vaccine.
- Tid er en afgørende faktor, når man har med en ny sygdom at gøre. For tid giver læring, viden og muligheder for at forstå den bedre, siger Jens Lundgren.
Nu har myndigheder og eksperter undersøgt det særlige syndrom i over en måned, og derfor er der færre ubesvarede spørgsmål.
Blandt andet kender man de første symptomer, så syndromet kan fanges i tide, og man har fundet visse behandlingsmetoder, ligesom man har opdaget, at et særligt præparat skal undgås.
Den nye viden kan vise sig at blive en fordel for Johnson & Johnson-vaccinens fremtidsudsigter.
- Jo bedre behandlingen for bivirkningerne bliver, jo bedre kan vi leve med dem, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Selvom AstraZenecas vaccine er ude af de danske planer, vil den voksende viden også gavne den svensk-britiske vaccine, som mange andre lande stadig ruller ud.
- Når vi bliver bedre til at identificere og behandle bivirkningerne, vil det også smitte af på AstraZenecas vaccine. Det kan jo betyde, at de ekstremt sjældne VITT-tilfælde udvikler sig til at blive godartede, siger Jens Lundgren.