Coronavirus

Syv blodpropper efter vaccine i USA kan i virkeligheden ramme Europa hårdest

For syvende dag i træk står dosevis af vaccine i køleskabene hos de danske sundhedsmydigheder.

Det var det, der ikke måtte ske.

Da amerikanske sundhedsmyndigheder anbefalede at sætte Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus på pause, startede det en kædereaktion, der nåede hele vejen over Atlanten til Europa, hvor vaccinedoserne fra den amerikanske producent stod klar til udrulning over kontinentet.

Selvom pausen skyldes syv tilfælde af sjældne blodpropper, der er fundet i USA, kan den vise sig at ramme Europa hårdest. Sådan lyder det fra flere eksperter, som TV 2 har talt med.

I Danmark og i EU går vaccinationerne i snegletempo

Derek Beach, professor i statskundskab

Lige nu står knap 39.000 Johnson & Johnson-doser på køl i Danmark. De kommende uger vil vi modtage yderligere 170.000 doser.

Men så længe vaccinen bliver undersøgt for sammenhæng med sjældne blodpropper, bliver den i køleskabene.

Johnson & Johnson-pausen kan få særligt store konsekvenser i Danmark, fordi de danske myndigheder også har besluttet at droppe AstraZeneca-vaccinen. Det mener Derek Beach, der er USA-ekspert og professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Det kan betyde, at USA vil vende tilbage til noget normalt i juni, mens vi herhjemme først er tilbage til normaltilstande i september, siger han.

- Whatever it takes

Tiden skal spoles mange måneder tilbage for at finde en af de tungest vejende grunde til, at EU og USA står forskellige steder nu.

For før der fandtes nogen godkendte vacciner mod coronavirussen, valgte man to forskellige strategier: Mens Europa satsede på at forhandle om lavere priser, selvom det tog længere tid, gik amerikanerne mere aggressivt på vaccineindkøb.

- De kastede alt, først og fremmest mange milliarder, ind på at få en mirakelkur. Tilgangen var "whatever it takes", siger Derek Beach.

Og nu bærer den strategi frugt: Over halvdelen af den voksne amerikanske befolkning har fået mindst ét stik med en vaccine mod coronavirus, og langt størstedelen er blevet vaccineret med doser fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

Johnson & Johnson er altså en lille brik i det amerikanske vaccinepuslespil, der allerede er langt fremme.

Et sats på usikre heste

Herhjemme er en femtedel af danskerne blevet vaccineret mindst én gang mod coronavirus.

- I Danmark og i EU går vaccinationerne i snegletempo sammenlignet med USA, siger Derek Beach.

Oveni spiller AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner en anden rolle i Danmark end i USA, fortæller Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- I EU har man satset rigtig mange lodder på AstraZeneca, og i Danmark har vi oveni mange lodder på Johnson & Johnson, siger han med henvisning til de 8,2 millioner doser, som Danmark har "lagt billet ind på".

Hvis vi ikke kommer ud af denne krise med et håb om fremtiden, vil det have betydning for os i mange år fremover

Søren Riis Paludan, professor i immunologi

En del af udfaldet handler om tilfældigheder, men konklusionen nu er, at de store vindere er dem, der har penge i Pfizer/BioNTechs vaccine, mener Jakob Kjellberg.

Set i det lys, kan Johnson & Johnson-pausen gøre en svær situation værre.

- Det er ikke i sig selv dramatisk, at AstraZeneca er dømt ude. Men hvis Johnson & Johnson også bliver det, vil vi skride meget i kalenderen, siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsstyrelsen sagde fredag til Berlingske, at alle voksne danskere vil få tilbudt en vaccine mod coronavirus sidste uge i august.

Omkostninger i det levede liv

Konsekvenserne af at fjerne to ud af fire vacciner mod coronavirus vil ifølge Jakob Kjellberg ikke vise sig i antallet af døde og smittede.

For vi vil stadig vaccinere flere og flere, vejret bliver bedre, og epidemien er under kontrol.

- Vi vil nok ikke se, at vildt mange dør, hvis vi dropper to vacciner. Men det vil få en pris for det levede liv, siger han.

Jakob Kjellberg peger for eksempel på vaccinepasset, der formentlig vil kræve et stempel for et eller to stik med coronavaccinen. Sakker Danmark bagud, så lukker grænserne.

Forsinkelserne vil også smitte af på økonomien. Præcis hvor meget det vil kunne mærkes, er svært at sige, men en del af samfundet vil være lukket, indtil der er flokimmunitet, siger Jakob Kjellberg.

Tvivlerne truer amerikansk succes

Lige nu er meldingen, at pausen kan vare op til ti dage, før de amerikanske eksperter har et solidt nok datagrundlag til at komme med en konklusion om Johnson & Johnsons skæbne.

Mens ventetiden herhjemme er et problem, fordi vi mangler vacciner, kan pausen spænde ben for en ellers velsmurt amerikansk udrulning.

Pausen kan nemlig skubbe til en nagende vaccinetvivl i mange amerikanere: En undersøgelse viser, at næsten halvdelen af republikanerne vil takke nej til en vaccine mod coronavirus. Det bekymrer Derek Beach.

- Amerikanerne er i forvejen ret vaccineskeptiske, så hvis de hører om dødsfald og pauser af vacciner, kan jeg godt blive bekymret for, om dele af landet kan vaccinere nok, siger han.

Hvem vinder i det lange løb?

Skæbnen for Johnson & Johnson-doserne, der lige nu står i de danske myndigheders køleskabe, er endnu usikker.

Men når politikerne skal tage stilling til, hvad der skal ske med den, bør de huske, at målet er at åbne verden op igen, mener Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Vi skal selvfølgelig tage de observerede tilfælde af blodpropper, men vi må ikke blive overfølsomme, siger han.

- For så kan man ende med at betale en høj pris som samfund for at beskytte ganske få individer.

Hvis man går op i et helikopterperspektiv og ser længere frem, bliver de kommende måneder ifølge Søren Riis Paludan altafgørende.

Det er vigtigt at kunne se fremad først, og vaccinerne er et vigtigt middel til at kunne det, mener han.

- Hvis vi ikke kommer ud af denne krise med et håb om fremtiden, vil det have betydning for os som individer og som samfund i mange år fremover, siger han.