Sydafrikansk variant kan snyde Pfizer-vaccineredes immunforsvar – her er de fire vacciners forskellige udfordringer

16x9
Der er lige nu fire vacciner mod coronavirus, der har fået en betinget godkendelse af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Foto: TV 2 Grafik/Christoffer Laursen Hald

Én kæmper med produktionsvanskeligheder, mens en anden lige nu er på pause i store dele af verden. Få et overblik over vaccinernes udfordringer her.

Et nyt, israelsk studie tyder pĂĄ, at personer, der er blevet vaccineret med Pfizer/BioNTechs vaccine mod coronavirus kan blive smittet med den sydafrikanske variant.

Men hvordan er det nu lige med de forskellige vacciner? Hvilken er det, der bliver undersøgt efter sjældne tilfælde af blodpropper, og hvilken har kæmpet med leveringsproblemer?

Her kan du fĂĄ et overblik over de fire vacciner, der har fĂĄet en betinget blĂĄstempling i Europa.

Det er vigtigt at huske på, at selvom vaccinerne mod coronavirus hver især er stødt på udfordringer under udrulningen, er de stadig både effektive, sikre og det bedste våben, verden har mod coronapandemien, lyder det fra både WHO, Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Pfizer.
Pfizer. Foto: TV 2

Pfizer/BioNTech

Vaccinetype: mRNA

Antal doser for fuld effekt: To

SĂĄ mange stik har Danmark aftaler om: 9,2 millioner

Hvilke udfordringer har vist sig?

Den vaccine, som flest danskere har fået, beskytter knap så godt mod den sydafrikanske virusvariant B1351. Det viser tal fra Israel, hvor i omegnen af fem millioner mennesker er færdigvaccinerede med Pfizer-vaccinen.

Studiet viser, at 5,4 procent af 400 smittede og vaccinerede israelere var blevet smittet med den sydafrikanske variant. I en tilsvarende gruppe fra den uvaccinerede del af befolkningen var der kun tale om 0,7 procent, som var smittet med B1351.

Det kan tyde pĂĄ, at vaccinen har nedsat effekt mod varianten, siger Tyra Grove Krause fra SSI til Jyllands-Posten.

Hun peger pĂĄ, at det er endnu et argument for at bremse smitten med de udenlandske varianter. Det er uvist, om de smittede oplevede symptomer pĂĄ covid-19.

Vaccinen er stadig bĂĄde effektiv og sikker, og efter to stik beskytter den fuldt mod B117-varianten, der er mest udbredt herhjemme.

AstraZeneca.
AstraZeneca. Foto: AstraZeneca

Oxford/AstraZeneca

Vaccinetype: Adenovirus

Antal doser for fuld effekt: To

SĂĄ mange stik har Danmark aftaler om: 1,9 millioner

Hvilke udfordringer har vist sig?

Blandt de millioner af mennesker, som er blevet vaccineret med den svensk-britiske vaccine, er meget få blevet ramt af en sjælden, men alvorlig kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderede 8. april, at der var en "sandsynlig sammenhæng" mellem vaccinen og blodpropperne, men at dens fordele stadig opvejer dens risici. 14. april blev vaccinen taget ud af det danske vaccinationsprogram.

De resterende europæiske lande – med undtagelse af Norge – vaccinerer igen med AstraZeneca-doser, men flere steder bliver den kun tilbudt særlige aldersgrupper.

Johnson & Johnson.
Johnson & Johnson. Foto: Johnson&Johnson

Johnson & Johnson

Vaccinetype: Adenovirus

Antal doser for fuld effekt: Én

SĂĄ mange stik har Danmark aftaler om: 8,2 millioner

Hvilke udfordringer har vist sig?

Det, der oprindeligt var AstraZenecas problem, er ogsĂĄ blevet Johnson & Johnsons hovedpine.

For efter lidt over syv millioner amerikanere var blevet vaccineret med enkeltdosisvaccinen, blev de amerikanske myndigheder opmærksomme på syv tilfælde af samme sygdomsbillede med få blodplader og blodpropper usædvanlige steder.

Det fik de amerikanske myndigheder til at anbefale en pause af vaccineudrulningen, mens man undersøgte tilfældene til bunds. Der er endnu ikke påvist en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

Pausen har spredt sig over Atlanten til Europa, hvor vaccinen lige nu bliver i køleskabene, indtil der ligger en konklusion fra de amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder. Og i Australien har myndighederne besluttet, at man ikke vil købe nogen doser af Johnson & Johnson-vaccinen overhovedet.

Moderna.
Moderna. Foto: TV 2

Moderna

Vaccinetype: mRNA

Antal doser for fuld effekt: To

SĂĄ mange stik har Danmark aftaler om: 6 millioner

Hvilke udfordringer har vist sig?

Modernas vaccines udfordringer består først og fremmest af produktionsproblemer. Det forholdsvis lille medicinfirma har kæmpet med at få opskaleret sin produktion, så den kan følge med efterspørgslen.

Den nyeste forsinkelse kom 16. april, hvor Moderna meddelte, at en række lande ville modtage betydeligt færre doser end planlagt – blandt andet Canada og Storbritannien. Det skyldes problemer på Modernas europæiske fabrik.