Coronavirus

Over en million danskere har nu fået første vaccinestik

Ministeren takker danskerne for at lade sig vaccinere.

Over en million danskere har fået første vaccinationsstik mod corona. Næsten en halv million er færdigvaccinerede.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke i et tweet:

- Tak til alle, der har sagt ja til vaccinen, og tak til jer, der hver dag knokler for at vaccinere.

Den danske vaccineindsats har været ramt af flere tilbageslag henover de seneste måneder.

Først var der problemer med leverancerne, og senest er vaccinen fra AstraZeneca blevet taget ud af det danske vaccinationsprogram. Derudover er vaccinen fra Johnson & Johnson også blevet forsinket.

Tilbage i januar lød prognosen fra de danske myndigheder, at Danmark ville være færdigvaccineret 27. juni.

Men på grund af de før nævnte problemer, så er håbet nu, at de sidste er vaccineret i begyndelsen af august.

Her kan du se, hvornår det nu er forventet, at du kan blive vaccineret:

Vaccinekalender