Coronavirus

Det ved vi, og det mangler vi svar på om Johnson & Johnson-vaccinen

Johnson & Johnsons vaccine er på pause i Danmark, Europa og USA. Få svar på en række centrale spørgsmål om vaccinen her.

En gruppe uafhængige eksperter i USA havde diskuteret frem og tilbage i fire timer onsdag, da de tog beslutningen:

Der var brug for mere tid og mere data, før man kunne tage endelig stilling til, hvad der skal ske med Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus.

Dagen inden blev vaccinen sat på pause i både USA og Europa, fordi der er indberettet få, men alvorlige tilfælde af blodpropper blandt folk, der er blevet vaccineret med doser fra Johnson & Johnson.

Der er endnu ikke påvist nogen sammenhæng, men efter mødet i ekspertkomitéen står det klart, at pausen strækker sig mindst en uge længere frem.

Selvom den endelige konklusion er udsat, kom der flere nye oplysninger frem på mødet i Atlanta. Her er et overblik over, hvad vi ved – og stadig mangler svar på – om de sjældne blodpropper.

Hvor mange tilfælde af blodpropper er der tale om?

Da anbefalingen om pausen kom tirsdag fra de amerikanske myndigheder, var det på baggrund af seks indrapporterede tilfælde af en sjælden kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader i USA.

Der er tale om seks hvide kvinder i alderen 18-48 år, som alle udviklede blodpropperne mellem 6 og 13 dage efter vaccinationen:

  • En kvinde på 45 der er død
  • En kvinde på 38 der er indlagt
  • En kvinde på 48 der er indlagt
  • En kvinde på 18 der er indlagt
  • En kvinde på 26 der er udskrevet
  • En kvinde på 28 hvis tilstand er ukendt

To af kvinderne er indlagt på intensiv. Alle seks havde blodpropper i hjernen, mens tre af dem både havde store blodpropper i kroppen og i hjernen. Mindst en af kvinderne er overvægtig.

Fordi der kun er tale om kvinder i den fødedygtige alder, er der blevet spekuleret i, om blodpropperne har en forbindelse med prævention. Men kun en af kvinderne var på p-piller.

Onsdag blev endnu et tilfælde indrapporteret til de amerikanske myndigheder – der er tale om en 25-årig mand, der fik reaktionen under de kliniske test af vaccinen.

Minder sygdomsbilledet om det, der er set ved AstraZeneca-vaccinen?

Ja. De syv amerikanske tilfælde har et sygdomsbillede, der er meget lig det, man har set hos en række personer, der er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Der er tale om en sjælden kombination af blodpropper flere steder i kroppen og et lavt antal blodplader.

En del af bekymringen er, at en almindelig behandling mod blodpropper, det blodfortyndende middel Heparin, ser ud til at forværre tilstanden hos dem, der er ramt af det særlige sygdomsbillede, efter de er blevet vaccineret.

Mindst fire af de syv personer blev behandlet med Heparin, inden de fik symptomerne på de sjældne bivirkninger.

Forskerne undersøger nu, om vaccinerne kan trigge en immunrespons, der danner et særligt antistof PF4, som sætter gang i den sneboldeffekt, der i sidste ende skaber de sjældne blodpropper – det kan du læse mere om i artiklen her.

Seks ud af de syv tilfælde testede positive for det særlige antistof, inden de blev behandlet med Heparin.

Hvor mange har fået vaccinen?

I USA er flere end syv millioner mennesker blevet vaccineret med Johnson & Johnsons vaccine, der har været i brug siden 2. marts. Yderligere 10 millioner doser er blevet sendt ud til forskellige amerikanske delstater.

Selvom de millioner af doser kan lyde af meget, er det kun cirka 5 procent af USA's vaccinerede, der er blevet stukket med Johnson & Johnson-vaccinen. Resten er blevet vaccineret med vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna.

Danmark har endnu ikke taget vaccinen i brug.

Hvor stor er risikoen ved vaccinen?

Det er stadig for tidligt at konkludere en egentlig risikoestimering. Det er også svært at finde et præcist sammenligningsgrundlag for, hvor mange tilfælde der naturligt ville opstå i befolkningen.

Men hvis man regner ud fra de syv millioner doser, der er givet, er der tale om et tilfælde per én million – altså ekstremt sjældne tilfælde.

I alt har omkring 1,4 millioner amerikanske kvinder i aldersgruppen 20-50 år fået vaccinen. Ekspertgruppen vurderer, at der groft regnet er opstået tre gange så mange tilfælde af den sjældne kombination af blodpropper og få blodplader, end der naturligt ville.

Kan der dukke flere tilfælde op?

Ja. Risikovinduet er stadig åbent. I løbet af de seneste to uger har 3,8 millioner amerikanere fået vaccinen fra Johnson & Johnson, så derfor kan der godt komme flere tilfælde.

Hvad betyder det for Danmark?

Ingen danskere har endnu fået vaccinen – den første leverance ankom til Danmark onsdag, og indtil videre er de knap 40.000 doser i karantæne.

Ifølge direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, kommer vaccinerne ikke videre fra køleskabene til danske overarme lige foreløbigt.

- Vi har ikke besluttet noget endnu, men vi følger anbefalingerne fra Johnson & Johnson og vurderer nøje de sikkerhedssignaler, man undersøger i USA, sagde Søren Brostrøm på et pressemøde onsdag.

Hvornår kommer der en konklusion?

Der kan gå op til ti dage, før der kommer en konklusion på undersøgelserne.

Indtil da skal der indsamles mere data, som eksperterne kan bruge som grundlag for at beslutte, hvad de mener, der skal ske med vaccinen.

Det mangler vi svar på:

  • Er der en sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper?
  • Skal vaccinen genoptages, anbefales til særlige grupper, eller skal den ud af vaccinationsprogrammet?
  • Er særlige grupper i højere risiko end andre?
  • Har blodpropperne noget med vaccineteknologien at gøre?

Kilder: New York Times, Wall Street Journal, The Washington Post, CNN, CDC.