Boligmarkedet slår rekord - men skal vi være bekymrede for udviklingen?
Direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen mener, at der er visse udfordringer, som er centreret til boligmarkedet i Storkøbenhavn.
Festen ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke på det danske boligmarked.
For i marts blev der sat rekord for antallet af bolighandler på én enkelt måned. Det viser tal fra Boligsiden.dk.
I alt blev der den seneste måned solgt 13.370 boliger.
De mange bolighandler i marts er opsigtsvækkende, for det slår den tidligere rekord med mere end 2000 boliger. I juni 2020 blev der til sammenligning solgt 11.305 boliger.
- Den første forårsmåned har budt på fuldt flor på boligmarkedet. Der er sat ny rekord i boligsalget, og vi ser et antal handler, der er næsten dobbelt så stort, som det plejer at være i marts måned, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Det rekordstore antal bolighandler i marts svarer nogenlunde til, at der hver tredje minut - døgnet rundt - er foretaget et boligsalg.
Fremgang for alle typer boliger
Boligfesten ser ud til at være bredt forankret, for det er alle boligtyper, der oplever en fremgang i salget.
Alene i marts er underskrevet slutsedler på 7421 huse i Danmark. Det er ny rekord for hushandlerne og 25 procent flere end i februar, hvor der ellers også blev sat rekord med knap 6000 solgte huse.
Men også salget af sommerhuse er under coronanedlukningen tordnet frem.
Den første forårsmåned blev der solgt 1915 sommerhuse, hvilket er en fremgang på 26 procent sammenlignet med februar måned. Marts er dermed den tredjebedste måned målt på antallet af sommerhushandler siden 2011 - kun overgået af maj og juni i 2020.
Endelig blev der solgt 2584 ejerlejligheder i den forgangne måned.
Et varigt skifte
Ifølge Nykredit er der er tale om vilde tal på det danske boligmarked.
Det siger boligøkonom og chefanalytiker Mira Lie Nielsen.
- Danskernes boligflyttefest er ingenlunde aftaget. Den er tværtimod tiltaget, og det er virkelig bemærkelsesværdigt, lyder det.
Mira Lie Nielsen hæfter sig ved, at det især er huse og sommerhuse, som der er blevet solgt flere af i marts.
Hun kalder det overraskende, at danskernes lyst til at eje et sommerhus fortsat er så enormt høj. For danskerne øjner så småt en tilbagevenden til en mere åben verden med mulighed for at rejse til udlandet.
- Det fortsat meget høje sommerhussalg peger derfor på, at der er tale om et mere varigt skifte i danskerne præferencer for sommerhuse, siger Mira Lie Nielsen.
Danskerne prioriterer boligen højt
Curt Liliegreen er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.
Han mener ikke, at tallene for bolighandler er overraskende, for danskerne har skiftet præferencer under coronakrisen og prioriterer nu boligen højere.
Mange danskere ønsker fremadrettet at bo i større boliger, mens andre er blevet trætte af deres eksisterende boligform.
- Bolighandler sker ikke spontant. Det begyndte at accelerere i slutningen af 2020, og derfor slår udviklingen for alvor igennem nu, lyder analysen fra Curt Liliegreen.
Han forudser samtidig, at priserne på huse vil fortsætte med at stige, da udbuddet er faldende.
Ikke behov for umiddelbare stramninger
Direktøren mener ikke, at der for nuværende er grund til bekymring for en overophedning af det danske boligmarked.
Men samtidig slår Curt Liliegreen fast, at de danske myndigheder bør holde øje med udviklingen - specielt i Storkøbenhavn - hvor prisniveauet på huse og lejligheder i forvejen er højt, og priserne ventes fortsat at stige.
- Det er ikke et problem i sig selv, når priserne stiger, men hvis de på kort sigt skulle falde kraftigt, kan det true den finansielle stabilitet, siger Curt Liliegreen.
Han mener, at prisstigningerne på lang sigt kan blive et problem for unge, førstegangskøbere og lavindkomstgrupper, der får sværere og sværere ved at komme ind på boligmarkedet.
Han mener ikke, at den aktuelle prisudvikling gør, at der i øjeblikket er behov for at regulere boligmarkedet med såkaldte makroprudentielle tiltag.
Den form for regulering handler om blandt andet at kunne gøre det sværere at låne penge, krav til udbetalingen ved et boligkøb og krav til de tilgængelige lånetyper.
Alle tiltag, som hurtigt vil kunne ind- og udfases for at regulere markedet.
- Der er vi ikke endnu, men vi skal holde øje med udviklingen, påpeger Curt Liliegreen.