Coronavirus

Studie viser sygdomsforløbet for dansk kvinde, der døde efter AstraZeneca-vaccine

Syv dage efter at en 60-årig kvinde havde modtaget første stik af AstraZeneca-vaccinen, blev hun indlagt. Seks dage senere døde hun.

Brugen af vaccinen fra AstraZeneca er indtil videre sat på pause herhjemme, efter at den er sat i forbindelse med en række sjældne blodpropper og et dødsfald.

En enkelt dansker – en dansk kvinde på 60 år – er død med en blodprop, efter at hun havde fået en vaccine fra den svensk-britiske producent, og nu er kvindens sygdomsforløb klarlagt.

Det fremgår af en videnskabelig artikel, der endnu ikke er fagfællebedømt, hvilket betyder, at der endnu skal tages forbehold for resultaterne.

Det såkaldte preprint viser, at den 60-årige danske kvinde var indlagt på hospitalet i seks dage, inden hun døde.

Forløb op til indlæggelse

Kvinden havde ifølge artiklen forhøjet blodtryk, som hun blev behandlet for, og hun tog også kolesterolsænkende medicin.

Den 60-årige følte ifølge de pårørende en let hovedpine, i dagene efter at hun havde modtaget den første dosis af vaccinen fra AstraZeneca.

Men syv dage efter at hun havde modtaget det første stik af AstraZeneca-vaccinen, måtte kvindens indlægges med stærke og vedvarende mavesmerter.

1. dag på hospitalet

Den første dag på hospitalet kunne en røntgenundersøgelse (CT-scanning) afsløre blødninger i begge binyrer.

2. dag

På andendagen blev kvinden sent om eftermiddagen ramt af smerter i venstre side af kroppen, og samtidig oplevede hun synsforstyrrelser. En MR-scanning kunne efterfølgende vise, at den 60-årige var ramt af en omfattende blodprop i hjernen.

3. dag

Den efterfølgende dag afslørede en test, at kvinden var mindre og mindre ved bevidsthed, og lægerne vurderede, at blodproppen i hjernen var for stor til, at blodgennemstrømningen kunne genoprettes.

Under de første dage af indlæggelsen viste kvindens blodprøver et bemærkelsesværdigt fald i antallet af blodplader fra 118.000 til 5000 per mikroliter. Blodpladernes vigtigste funktion er at hjælpe blodet til at størkne, så der ikke opstår blødninger.

På grund af de lave niveauer af blodplader modtog kvinden i alt syv doser blodpladekoncentrater.

Lægerne forsøgte også at lave et snit i kraniet for at lette trykket i hjernen. Det hjalp ikke, og kvinden genvandt aldrig bevidstheden efter operationen.

4. dag

Kvindens fingre på den venstre hånd blev efterhånden blå og misfarvede, og huden på venstre fod blev plettet med nedsat kapillarrespons, hvilket er et tegn på dårlig blodcirkulation.

En røntgenundersøgelse af hjernen viste samtidig en forøget væskemængde, og patienten blev overført til lindrende, men ikke helbredende behandling efter aftale med familien.

6. dag

Den 60-årige danske kvinde døde den sjette dag, hun var indlagt.

Antistoffer kan måske forklare blodpropper

I konklusionen på artiklen kalder lægerne det for en sjælden set reaktion med et tidsmæssigt forhold til vaccination.

Derfor kan det ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem vaccinationen og kvindens sygdomsforløb, lyder det.

Et tysk og et norsk studie, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, har konkluderet, at dannelsen af antistof muligvis kan forklare sjældne blodpropper efter vaccine som eksempelvis AstraZenecas.

Antistoffet kan få blodet til at klumpe sammen hos nogle få uheldige, men hvorfor AstraZeneca-vaccinen tilsyneladende i sjældne tilfælde også kan aktivere antistoffet, vides endnu ikke.

Blodprøver fra den 60-årige danske kvinde viste, at der netop var dannet antistoffer mod blodpladerne.

Lægemiddelstyrelsen ser mulig sammenhæng

Den danske lægemiddelstyrelse gav tirsdag sit syn på den mulige forbindelse mellem vaccinen fra AstraZeneca og forekomsten af blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader.

Lægemiddelstyrelsen konkluderer, at en årsagssammenhæng er plausibel.

Selvom de omtalte bivirkninger er meget sjældne, mener Lægemiddelstyrelsen, at de overstiger, hvad man kan forvente i den almene befolkning.

Pause i fem uger

Ud fra et forsigtighedsprincip blev brugen af AstraZenecas vaccine i Danmark sat i bero torsdag 11. marts.

Dermed har vaccinen været sat på pause i næsten fem uger. Der forventes en afgørelse fra Sundhedsstyrelsen i denne uge omkring AstraZeneca-vaccinens fremtid herhjemme.

Danmark har indgået aftale med AstraZeneca om 1,9 millioner doser af vaccinen mod coronavirus.

Omkring 150.000 danskere har fået det første stik med vaccinen fra den svensk-britiske producent.