Danmark dropper som eneste land AstraZeneca - her er faktorerne, der spiller ind

AstraZenecas vaccine er - som det eneste sted i verden - fjernet fra det danske vaccinationsprogram. Det blev slået fast på et pressemøde onsdag, hvor enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Tanja Erichsen, forklarede, at vaccinens fordele stadig opvejer dens ulemper.

- Overordnet er det en sikker og effektiv vaccine til behandling af covid-19-sygdom, sagde hun.

Men hvordan hænger det sammen med beslutningen om at fjerne vaccinen fra vaccinationsprogrammet?

Forklaringen er, at beslutningerne er truffet ud fra en afvejning af fordele og risici.

Og inden vi ser på, hvad der ligger i vægtskålene, når man afgør, om en vaccine skal droppes eller ej, skal man, ifølge Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, først have fundamentet på plads:

- Al medicin, der virker, har bivirkninger. Den beskytter, men det kommer med en pris, siger han.

Lad os se på de forskellige faktorer i de to vægtskåle, der er med til at afgøre, om man vurderer, at det kan betale sig at bruge en vaccine.

1) Hvad ligger i den første vægtskål?

I den ene vægtskål lægger man risikoen for at blive smittet og få et alvorligt forløb med covid-19.

Risikoen er bygget op af flere ting. Den første faktor er vores alder.

- Skålen vil blive tungere i takt med, at man bliver ældre, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

En 80-årig er altså mere udsat end en 3-årig. Men en 80-årig i Danmark er i mindre risiko end en 80-årig i Brasilien, hvor de daglige smittetal er meget højere end herhjemme.

Så der skal også tages højde for, hvor stor smitte, der er i samfundet, og hvor presset på kapacitet hospitalerne er, forklarer han.

Men det her vægtlod kan man dog være lidt kritisk overfor, mener Søren Riis Paludan.

- Man skal passe på, at man ikke regner med, at vi skal blive i en lukket verden. For meningen med det her er jo, at vi skal tilbage til det åbne samfund, vi havde før, siger han.

En faktor, der også ligger i den her vægtskål, er, om man har alternative behandlingsformer. I Europa har vi fire godkendte vacciner mod coronavirus, og to af dem bliver lige nu undersøgt i forbindelse med de særlige blodpropper.

- Hvis vi kun havde én vaccine at gøre godt med, så var situationen en anden, fordi det var alt eller intet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

2) Hvad ligger der i den anden vægtskål?

I vægtskål nummer to ligger risikoen for de sjældne bivirkninger. Det er altså her, at kombinationen af blodpropper og et lavt antal blodplader kommer ind i billedet.

Det Europæiske Lægemiddelagenturs, EMA, har sagt, at risikoen for at blive ramt af kombinationen efter AstraZeneca-vaccinen er én ud af 100.000, hvis man regner ud fra de europæiske tal for indrapporterede tilfælde. Onsdag sagde Søren Brostrøm, at tallet var en ud af 40.000 vaccinerede.

Og de amerikanske tilfælde, som man undersøger i forbindelse med Johnson & Johnson-vaccinen, tæller under én person per én million vaccinerede.

Det er endnu for tidligt at sige præcis hvilke grupper, der er i størst risiko. Men en af de ting, som har fået myndighederne til at reagere er, at det har været yngre personer, der er blevet ramt af de sjældne blodpropper.

Heri ligger også et lod, der handler om tilliden til vacciner generelt og til myndighederne. Det er mere abstrakt, lyder det fra Søren Riis Paludan.

- Den er vigtig, men det er svært at måle betydningen af denne faktor lige nu. Den vil først vise sig senere, siger han.

3) Hvordan vejer man dem?

Når de to vægtskåle er fulde, måler man dem op mod hinanden. Hvis vægten tipper enten den ene eller den anden vej, taler det for at tilbyde vaccinen eller for at undlade at gøre det.

Både Jan Pravsgaard Christensen, Søren Riis Paludan og Nils Strandberg Petersen, der var direktør i Statens Serum Institut fra 1998 til 2016, peger på, at der ikke er et endeligt facit for afvejningen. Det er en vurdering.

Den her type afvejninger laver vi mange gange hver dag – før vi sætter os ind i en bil, tænder en cigaret eller tager en skarp kniv fra køkkenskuffen. Når vi vælger at gøre tingene, så er det fordi, at vi lever med risikoen for at skære os, blive ramt af KOL eller ende i et trafikuheld.

BBC har stillet forskellige risici op mod hinanden i tabellen herover, og selvom der er tale om britiske tal, illustrerer den én, universel ting godt, mener Jan Pravsgaard Christensen.

- Vi laver de her afvejninger uden at tænke over det. For livet er ikke så sort-hvidt, at vi kan opdele det i sikkert eller usikkert, siger han.

4) Hvorfor vurderer EMA én ting, når de enkelte lande kan komme frem til noget andet?

EMA's vurdering er en ramme, der skal kunne rumme hele Europa. Derfor kan anbefalingen sagtens være bredere end den, man ender med at vælge i Danmark.

Det giver faktisk kun mening, at EMA melder bredt ud – for fra et overordnet samfundsperspektiv giver det kun mening at sige, at vaccinens fordele er større end dens ulemper.

- EMA's vurdering er en one size fits all. Men de danske myndigheder kan designe en model, der passer præcis til der, hvor vi står i Danmark, siger Niels Strandberg Petersen.

5) Vil vi betale prisen?

Nils Strandberg Petersen fortæller, at vurderingen også er baseret på etiske principper. Det er en del af forklaringen på, at Danmark har taget vaccinen ud af programmet, da der er påvist en mulig sammenhæng, mener han.

- Man kan ikke ofre nogen på det alter for at beskytte andre, siger Nils Strandberg Petersen.

Det argument mener Søren Riis Paludan dog skal nuanceres. For det hører med i ligningen, at det enkelte menneske ud over beskyttelse mod sygdommen også får hurtigere adgang til et liv uden restriktioner.

- Det her kan ende med at blive en pris, man skal være villig til at bidrage til at betale for at komme ud af pandemien, siger han.

Han understreger, at individet vejer tungt, når man taler om fordelene for samfundet og risikoen for den enkelte. Men debatten om AstraZeneca og Johnson & Johnson-vaccinen har sat den på spidsen. Vi er nødt til at have proportionerne med, mener Søren Riis Paludan.

- Vi skal passe på ikke at blive overfølsomme, og at vi ikke sætter tærsklen for, hvad vi kan acceptere, for lavt, siger han.