Bramfri

Blev kaldt statsministerens pinup – i dag beundrer hun de unge feminister

Ritt Bjerregaard mener, at krænkere skal "hænges ud" med navn. For kvinder, der står frem og fortæller om overgreb, skal se, at der er konsekvenser.

Hun er en af de kvindelige politikere, der har haft mest magt.

Og tilbage i 70’erne var hun blandt dem, der først insisterede på, at også hun – med hendes køn – havde en plads ved det politiske bord.

Hendes karriere og liv har været drevet af kampen for ligestilling. Alligevel er sexisme først nu for alvor på dagsordenen på Christiansborg, og Ritt Bjerregaard må se den stormfulde Metoo-bølge skylle fra sidelinjen. Som snart 80-årig og for længst pensioneret.

Kunne hun have gjort mere for at stoppe krænkelser og sexistisk adfærd, da hun selv sad ved magten?

Screendump fra Play-programmet Bramfri.

TV 2 har mødt hende i programmet 'Bramfri', hvor vi går tæt på de mennesker, som fylder i det danske nyhedsbillede.

- Hun er nutiden, jeg er fortiden

Det var tv-værten Sofie Linde, der ved sidste års Zulu Comedy Galla på ny satte fokus på sexisme og ulige magtforhold mellem mænd og kvinder.

Siden har branche efter branche kigget indad, foretaget undersøgelser og spurgt sig selv: Har vi også et problem med sexisme og sexistisk adfærd hos os? Det samme gælder på Christiansborg.

Ritt Bjerregaard

Navn: Jytte Ritt Bjerregaard 

Alder: 79 år (født 19. maj 1941) 

Bopæl: København 

Privat: Gift med historikeren Søren Mørch. Ingen børn.  

Arbejde:  

  • I dag pensioneret. 
  • Valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i 1971. Siden har hun været både undervisningsminister, fødevareminister, socialminister og EU-kommissær.  
  • Afsluttede karrieren som overborgmester i København (2006-2009) 

Uddannelse:  

  • Lærereksamen i 1964 (underviste som lærer frem til 1970). 

Sager: 

  • Ritt Bjerregaard har gennem karrieren været omdrejningspunkt for megen debat og mange kontroversielle sager. Herunder et par udpluk: 
  • Ritz-sagen i 1978: I forbindelse med et møde i Paris brugte 47.670 kroner på at overnatte i en kostbar suite på luksushotellet Ritz. Som konsekvens fyrede Anker Jørgensen hende som minister. 
  • Lejlighedssagen i 1991: Hun måtte gå af som gruppeformand i Socialdemokratiet. Det skete, efter hun havde fået fat i en stor og lækker lejlighed i København samtidig med, at hun officielt boede i en villa i Odense. Det udløste en retssag. 

Forfatterskab:  

  • Har udgivet et hav af bøger. Senest erindringsbøger, hvor hun tager læseren igennem sit begivenhedsrige liv. Det fjerde og sidste bind udkommer på hendes 80-års fødselsdag 19. maj 2021. 

En af De fantastiske Fire:

  • De fantastiske Fire er en ofte anvendt betegnelse for de socialdemokratiske politikere Svend Auken, Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft og Ritt Bjerregaard. De udgjorde partiets ledelse i flere årtier, efter Anker Jørgensen i 1987 stoppede som formand.  

79-årige Ritt Bjerregaard er ikke i tvivl om, at unge kvinder i dag ville pege på Sofie Linde som den af de to, der har haft størst betydning for kampen mod sexisme. Det er også berettiget, synes hun.

- Sofie Linde åbnede for snakken om de overgreb, som kvinder har været udsat for. Og det fantastiske er, at unge kvinder nu ikke længere vil finde sig i det, siger Ritt Bjerregaard.

Sofie Linde på scenen fra Zulu Comedy Galla 2020.

Nummer 29 på verdensrangliste for ligestilling

Da Ritt Bjerregaard selv var en ung kvinde, var tiden både en helt anden – og helt den samme som i dag.

- Som unge, nyvalgte kvinder fik vi at vide, at vi ikke skulle sætte os ved siden af Jens Otto Kragh (socialdemokratisk statsminister, red.). For så var der nogle hænder, der ikke kunne holde sig i ro, husker hun.

Bramfri

I TV 2s 'Bramfri' møder vært Thomas Buch-Andersen en række danskere, der er optændt af en vigtig sag, har oplevet modgang eller en livsforandrende begivenhed.

Målet er at lave et interview i en bramfri og uhøjtidelig tone og komme tættere på de mennesker, som fylder i det danske nyhedsbillede.

Den beskrivelse kan måske rime på nogle af nutidens sager i politikkens verden. Eksempelvis da Morten Østergaard måtte trække sig som leder af Radikale Venstre efter at have lagt en hånd på partikollegaen Lotte Rods lår.

Og vender vi blikket væk fra Christiansborg, har Danmark helt generelt store problemer med ligestillingen, mener Ritt Bjerregaard. Præcis som da hun var ung.

Hun henviser til en ny opgørelse fra World Economic Forum, der rangerer verdens lande efter, hvordan det går med netop ligestillingen. Danmark ligger nummer 29, langt efter vores nordiske naboer.

Ritt Bjerregaard fylder 19. maj 80 år.

Troede ikke, det var muligt at ændre den sexistiske kultur

Men der er alligevel en forskel. For kvinder i dag tager kampen på en helt anden måde, mener Ritt Bjerregaard.

- Tilbage i 70’erne tog vi ikke den kamp. Vi beskyttede os selv og informerede hinanden, men vi troede ikke, det var muligt at lave noget om. Heller ikke selvom vi havde rødstrømperne i ryggen, siger hun.

Men med al den magt og indflydelse, du igennem årtier har haft, burde du så ikke have sat foden ned og sagt, du ikke ville have, at den sexistiske adfærd fandt sted?

- Hvis der har været en sag, har jeg prøvet at støtte den pågældende kvinde i forhold til nogle af mændene og sagt, at vi ikke vil se det. Men det har været enkeltstående tilfælde, siger hun.

Ritt Bjerregaard og hendes kvindelige kolleger vidste, at de var trådt ind i en mandsdomineret verden. Derfor vidste de også, at de skulle kæmpe for at få en plads.

- Men vi troede ikke, vi kunne ændre på de der kønsbestemte forhold. Ideen om, at det hele kunne laves om, opstod ikke.

Til en socialdemokratisk kongres i 2009 sagde Ritt Bjerregaard farvel til politik efter knap fire årtier. Da hun kom ned fra scenen stod forhenværende statsminister Anker Jørgensen klar med sin hyldest.

Gid det var mig

Ritt Bjerregaard har med beundring fulgt med, når den ene kvinde efter den anden har stillet sig frem og fortalt om grænseoverskridende oplevelser. Hun nævner yngre, socialdemokratiske navne som Sonja Marie Jensen, Maria Gudme og Cecilie Sværke Priess.

- De finder modet og går ind i debatten. De er stærke og seje, siger hun.

Når du i dag ser Sofie Linde, Maria Gudme og mange andre kvinder tage kampen mod sexisme... Kan du så tænke: Gid det var mig?

- Ja, bestemt. Men jeg tænker ikke, det var for dårligt af os andre. Vi gjorde noget i vores tid, og vi nåede et stykke. Så er der nogle generationer, der nu tager fat, og det er kun glædeligt.

Brune ruskindsbukser og løse jakker

Socialdemokraten Ritt Bjerregaard sparkede for alvor døren ind til magtens kamre, da hun i 1971 fik en plads i finansudvalget. Selv tilskriver Ritt Bjerregaard det som held, fordi man efterhånden kunne se, at man nok var nødt til også at få en kvinde i det magtfulde udvalg.

- Det var jo en kæmpe chance at få som ung kvinde. Så kunne jeg demonstrere, at selvfølgelig kunne jeg klare det.

Herfra var hun bevidst om sin påklædning. Hun tog brune, løse ruskindsbukser på og sørgede også for, at jakkerne ikke sad for tæt.

To år senere blev hun som 32-årig undervisningsminister i Anker Jørgensens (S) regering. Men på forsiden af EkstraBladet var det hverken hendes faglighed eller politiske ambitioner, der var omdrejningspunktet.

Ritt Bjerregaard som socialdemokratisk undervisningsminister i 1973.

Her blev hun præsenteret som Anker Jørgensens nye pinup. Og I Berlingske Tidende stod der, at valget af Ritt Bjerregaard kunne lede tankerne hen på dengang, den romerske kejser Caligula gjorde sin hest til konsul.

- Der fik jeg smækket det her stereotype kønsbillede lige i hovedet, siger hun.

En kælling, der kan forsvare sig

Hun mener, omtalen er et sigende eksempel på vilkårene for datidens unge kvinder og deres muligheder for at blive set som ligeværdige med mændene. Hun husker, hvordan der i hendes første valgkamp som minister var et overdrevent fokus på, om hun nu også skulle have en chauffør til at køre sin ministerbil.

- Det havde alle ministre sådan set, men det det fik folk til at stille spørgsmål, at det også skulle gælde en ung kvinde.

Ritt Bjerregaard beskriver sig selv som en kælling. Det er man nødt til at være, særligt i politik, mener hun.

- Der er masser af misundelse, benspænd, forsøg på at ødelægge forlig. Man er oppe imod meget stor modstand, og hvis man ikke er en kælling, der kan forsvare sig og gå til modangreb, så skal man finde sig et andet job, siger hun.

Ligestillingskampen er langt fra slut

Hvad tænker Ritt Bjerregaard om dagens situation på Christiansborg, hvor sexistisk opførsel faktisk kan få konsekvenser? Også hvis du er partileder eller overborgmester.

- Jeg er glad for, at sagerne begynder at komme frem, og jeg er optimistisk i forhold til, at det kommer til at betyde en forandring, siger hun.

Screendump fra Play-programmet Bramfri.

Hun peger på vigtigheden i, at flere partier er begyndt at iværksætte undersøgelser for sexistisk adfærd. Men hun synes, det er forkert, når partierne i nogle tilfælde holder oplysninger tilbage og holder hånden over dem, der har krænket.

- Hvis der skal ryddes op i en kultur, der har kørt rigtig længe, er der nødt til at være nogen, der bliver hængt ud, mener hun.

Ifølge Ritt Bjerregaard har det spillet en stor rolle, at der blev sat navn på nu tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S) og tidligere politisk leder i Radikale Venstre Morten Østergaard. At deres sexistiske adfærd kom frem i lyset, og at det fik konsekvenser.

- Det er ikke rart for de kvinder, der står frem og fortæller om overgreb. De har brug for at se, at det har betydning, at de gør det, siger hun.

Ritt Bjerregaard ved dog af erfaring, at en kulturforandring kræver meget. At et skridt frem kan efterfølges af et tilbage, og at stormfulde bølger også stilner af. Derfor opfordrer hun til aldrig at læne sig tilbage i ligestillingskampen.

- Jeg tror ikke, at vi inden for den nærmeste fremtid kan sige: ’Juhuu, så klarede vi det’.

Se hele Bramfri-programmet om Ritt Bjerregaard på TV 2 Play.