Coronavirus

Se kortet: Disse lande byder de danske turister velkommen

Hvor kan du rejse hen, når Udenrigsministeriet giver lov? Flere lande i Europa er allerede nu åbne for danske turister.

Coronapandemien har i lang tid gjort det vanskeligt at rejse.

Men med vaccinerne og det varmere vejr er verden så småt ved at åbne, og dermed er der snart chance for at tage på ferie et sted uden for Danmark.

I disse dage forhandler regeringen og Folketingets partier om at lempe rejserglerne og give danske borgere bedre mulighed for at rejse rundt i verden.

Og mens det sker, kan du her se, hvor danskere allerede i dag er velkomne i Europa.

Udenrigsministeriets Borgerservice fraråder lige nu fortsat rejser til hele verden.

Hvert lands regler kan ændre sig med kort varsel. Og mange europæiske lande har stadig varierende grader af coronarestriktioner, det er værd at tjekke i Udenrigsministeriets rejsevejledninger, inden man booker en ferie.

Risikerer karantæne

Men før danskere kan rejse ud i verden og komme hjem igen uden karantæne, skal der også lempes på reglerne i Danmark.

Som det er nu, skal man tage en covid-19 test ved indrejse til Danmark og selvisolere sig i 10 dage. Selvisolationen kan dog afbrydes ved en negativ coronatest, der tages tidligst på fjerdedagen efter hjemkomst.

Først fra 26. juni forventes det, at et fælles coronapas mellem EU-lande vil gøre det muligt for danskere at holde sommerferie i resten af Europa.