Station 2

Normalt kan jeg godt ryste de grumme ting af mig, men denne sag var anderledes

'Station 2'-vært Janni Pedersen har mødt eleverne fra dragebådsulykken i Præstø Fjord for ti år siden.

Det var en af de dage, der satte sig i de fleste, der var på arbejde på TV 2, da Ritzau-telegrammet tikkede ind ved 14-tiden. At der var sket en ulykke i Præstø Fjord, hvor flere elever fra en efterskole tæt på var indblandet.

Vi fulgte det på tætteste hold og sendte hurtigt livereporter og fotograf til fjorden. Og hjertet sad oppe i halsen på os alle, selvom vi udførte det, der er vores job, som journalister, redaktører og studieværter – at beskrive nøgternt, hvad der skete.

Men vi er jo også nogens forældre, søstre og brødre, og da jeg cyklede hjem fra arbejde, ramte det mig. For der vidste vi, at af de 13 elever, der sad på en dragebåd, der kæntrede den 11. februar 2011 ved 11-tiden i Præstø Fjord, var syv af dem klinisk døde, da de blev reddet i land.

Min egen datter var knap 14 år på det tidspunkt og der på cyklen hjem og de efterfølgende dage, var det det, jeg havde i baghovedet. Det, at aflevere sit teenagebarn på en skole, hvor man forventer, at de voksne træffer beslutninger, der er ansvarlige, og så blive ringet op og få beskeden om, at ens barn har været en del af en ulykke. En ulykke, der skete, fordi de ansvarlige traf en ganske forkert beslutning.

Intensiv mediedækning

Vi fulgte deres liv og for de, der var hårdest ramte, også deres genoptræning det næste stykke tid. Vi dækkede kritikken af skolen for ikke at have overholdt alle sikkerhedsregler, Lundby Efterskoles afvisning af kritikken, den efterfølgende konklusion fra Havarikommissionen, der fastslog, at Lundby Efterskole ikke havde handlet ansvarligt og været opmærksom på risikoen ved dragebådssejlads. Og endelig tiltalen mod skolen og forstanderne for uagtsomt manddrab og legemsbeskadigelse.

For eleverne kom i land og overlevede, men den ene af lærerne ombord den skæbnesvangre dag, Michael Jørgensen, overlevede ikke og blev fundet 3,5 kilometer fra ulykkesstedet 53 dage efter ulykken.

Jeg dækkede retssagen fra retten i Nykøbing Falster, der begyndte knap to år efter ulykken. Efter mange år som krimi- og retsreporter får man et vist lag teflon, så meget grumme billeder og historier, der bliver dokumenteret i retten, er jeg ret god til at ryste af mig, når jeg tager hjem.

Men dette var anderledes. For ofrene stod jo lige der foran mig. Nogle af eleverne på krykker, nogle støttende sig til deres forældre, nogle græd, men de var også rigtig glade for at se hinanden igen. For selvom de ikke havde set hinanden i et par år, deler de jo skæbne. Der var alle ombord på dragebåden, og alle er på forskellig måde præget af ulykken.

Klinisk død

- Jeg kan ikke huske dig. Mine forældre kan, men jeg kan ikke huske dig.

Sådan lød det fra 26-årige Karoline Klit, da jeg mødte hende for kort tid siden for at lave interview til 'Station 2'-programmet 'Præstøulykken 10 år efter'. Men jeg kan i den grad huske hende.

Hun var en af de første elever, der blev afhørt i retten i januar 2013. Og en af de syv elever, der var klinisk død, da hun blev reddet i land. Det, hun huskede bedst, var, hvad læreren sagde til hende og de andre elever, kort efter at dragebåden var kæntret.

- Jeg råbte til ham, at vi skulle forsøge at vende båden, men han sagde til os, at vi skulle forsøge at svømme i land, for ellers ville vi dø.

Jeg husker også reaktionen fra hendes gode ven Nicklas Bøhm, der under hendes forklaring brød sammen og måtte forlade retslokalet.

Karoline Klit har det godt den dag, vi skal interviewe hende i hendes lejlighed nord for København. En smuk kvinde på 26 år, der på trods af at hun lever med skaderne fra ulykken for ti år siden, har mod på igen at fortælle om ulykken, hendes kampe og de skrammer, den har givet hende for livet.

Men da vi et par ugers tid efter skal til Præstø Fjord, hvor hun skal mødes med Cecilie Rasmussen, der reddede hende i vandet, kan hun ikke. Hun er svimmel og har det ikke godt. For hun er efter ulykken for ti år siden i dag ramt af PTSD og angst.

Møde ved Præstø Fjord

Men Nicklas Bøhm og Cecilie Rasmussen mødtes ved Præstø Fjord. Og gav hinanden et kæmpe kram.

Nicklas Bøhm kender jeg efterhånden ret godt. Jeg mødte ham på en bar for nogle år siden, hvor han stoppede mig og fortalte mig, at jeg var en af årsagerne til, at han snart var journalist. For hvis man kunne blive sådan en slags journalist, som tager sig ordentligt af folk og opfører sig godt, ville han også være det. Det er nok et af de bedste komplimenter, jeg nogensinde har fået. I dag er han også min kollega, da han er ansat på 'Go' Aften Live', hvor jeg for kort tid siden begyndte som studievært.

For otte år siden stod jeg ved retten i Nykøbing Falster og mødte ham og hans familie og de andre familier til eleverne. Familier, der var rasende på skolen, fordi den beslutning om at sejle ud med dragebåden 11. februar 2011, havde fatale følger for deres børn.

Og jeg kunne godt forstå deres vrede – en vrede, der fik frit afløb i en pause i retten, efter at forstanderen havde afgivet forklaring og ifølge forældrene kastet alt ansvaret på den afdøde lærer og ikke tog noget selv. Forstanderen og skolen blev dømt – først i byretten, og senere fik forstanderen stadfæstet sin dom på 60 dages fængsel.

Derfor var der også noget forløsende ved at stå ved fjorden med Nicklas Bøhm. Lige der, hvor vandet den dag var ganske roligt, men for ti år siden førte til en ulykke, som de alle stadig kæmper med.

Du kan se 'Station 2: Præstøulykken 10 år efter' mandag klokken 20.50 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.