Flere tør at sige fra efter MeToo-debatten, viser ny undersøgelse
Ifølge både Lederne, Dansk Kvindesamfund og HK er der dog stadig lang vej, før vi er i mål, når det gælder krænkelser på de danske arbejdspladser.
Det seneste års MeToo-debat lader til at have rykket noget hos de kvindelige lønmodtagere.
I en ny undersøgelse, som er lavet af YouGov for Lederne, som er Danmarks største faglige organisation for ledere, svarer 38 procent af de adspurgte kvindelige lønmodtagere, at det seneste års MeToo-debat har gjort det nemmere at stå frem og sige fra på ens arbejdsplads, hvis man har været udsat for sexchikane.
Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Lederne, glæder sig over, at det ser ud til at være blevet nemmere at fortælle om sine oplevelser.
- Det er fuldstændig afgørende for kampen mod sexchikane, at folk tør at stå frem, og at der bliver taget hånd om de konkrete sager på arbejdspladserne, siger Lars Andersen, som også sender en tak til tv-vært Sofie Linde, som sidste år satte gang i debatten, da hun i en tale til årets Zulu Comedy Galla fortalte, hvordan hun havde oplevet sexchikane i sin karriere.
Han mener dog, at vi langtfra er i mål i kampen mod sexchikane på de danske arbejdspladser.
- Det tager lang tid at ændre en kultur, og der er ingen snuptagsløsninger. Men disse tal giver grund til optimisme, siger han.
Et langt, sejt træk
Den holdning bakkes op af både HK og Dansk Kvindesamfund.
- Det her problem er jo ikke løst, ved at vi nu har fået mediefokus på det. Det er et langt, sejt træk, indtil de sidste også ved, hvad de skal gøre og turde at tale om det, siger Helena Gleesborg Hansen, forkvinde i Dansk Kvindesamfund. Hun tilføjer, at sexchikane i høj grad er et kulturelt problem både på arbejdspladserne og i samfundet.
- Vi skal være meget bedre til at tale om seksuelle krænkelser, overgreb og magtmisbrug. Der er mange, der ikke ved, hvor de kan henvende sig, siger hun.
Ifølge Helena Gleesborg Hansen ligger ansvaret for at løse problemerne hos arbejdspladsernes ledelser.
- De skal sørge for, at man får en ordentlig behandling. Både som offer, men også hvis man eventuelt bliver anklaget for noget.
Også hos HK ser man positivt på tallene, men også her fastslår man, at der stadig er lang vej igen.
- Der skal fortsat være fokus på problemet. Ledelsen skal gå forrest og skabe en god kultur og sikre, at der kommer noget dialog ind på arbejdspladserne. Samtidig skal de danske virksomheder sørge for at indføre en personalepolitik med nogle retningslinjer, der sætter en stopper for det her, siger Anja C. Jensen, som er næstformand i HK Privat.
- Vi er godt på vej
Hos Lederne er man enige i, at det er ledernes ansvar at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor sexchikane og krænkelser er helt uacceptabelt, og hvor medarbejderne føler sig trygge ved at fortælle om ubehagelige hændelser eller en dårlig tone.
- Dels skal lederne selv gå foran med et godt eksempel, men de skal også italesætte, hvis de oplever andre opføre sig på en uheldig måde i forhold til virksomhedens værdier. Og så skal lederne melde klart ud, hvordan de forventer, at medarbejderne behandler hinanden, og hvem man skal henvende sig til, hvis ens grænser bliver overtrådt på den ene eller anden måde, siger Lars Andersen.
Han mener dog, at man allerede er godt på vej mod et mere åbent arbejdsmiljø, når det gælder krænkelser på arbejdspladsen:
- Det er min klare oplevelse, at langt de fleste ledere tager problemet meget alvorligt. Mange har giver deres retningslinjer et serviceeftersyn, og flere tusinde ledere var hurtige til at skrive under på Ledernes løfte om nultolerance over for sexchikane, da vi lancerede det i september, siger arbejdsmiljøchef Lars Andersen.
Han refererer til en kampagne, hvor mange ledere med en underskrift forpligtede sig til at arbejde aktivt for at sprede nultolerance over for sexchikane på arbejdspladserne.
Den omtalte undersøgelse fra YouGov er foretaget blandt 1470 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere.