Verdens rigeste er igen præsenteret, men hvor meget ved du om den eksklusive klub?

Forbes har i denne uge offentliggjort sin årlige liste over verdens rigeste personer.

Dollarmilliardærer.

En eksklusiv klub for de rigeste af de rigeste. Præcist drejer det sig om i alt 2.755 personer, som i år kan kalde sig for netop det: Dollarmilliardær.

Hvert år udgiver erhvervsmagasinet Forbes en liste over verden rigeste mennesker. En liste, som man kun kan være en del af, hvis man er god for en milliard amerikanske dollars.

2021 er ingen undtagelse, men klubben, som er for de få, er alligevel blevet udvidet i år.

Flere runder milliarden

Ifølge Forbes er der det seneste år kommet 660 flere milliardærer til, og af dem er et rekord højt antal nye milliardærer. Faktisk hele 493. Det svarer til, at der udklækkes en ny milliardær hver 17. time.

For på trods af et kaotisk år med coronavirus er de rige blevet rigere, og et rødglødende aktiemarked har ifølge Forbes gjort det muligt for flere at runde den berygtede milliard. Hertil har pandemien gjort det muligt for en række af de nye milliardærer at få en plads på listen. Blandt andre Modernas administrerende direktør Stéphane Bancel og BioNTech-medstifter Uğur Şahin, som har tjent deres milliard på at udvikle vacciner.

Men hvor meget større er det egentligt at være milliardær end millionær? For at forstå hvor enorm en sum der er tale om, kan de svimlende summer anskues på følgende måde:

En million sekunder svarer til næsten 12 dage.

En milliard sekunder svarer til næsten 32 år.

Test din viden, og bliv klogere på indehaverne af de enorme summer i quizzen, her.

Hvor stor er din viden?

  1. I 2019 kunne den yngste søster i Kardashian-klanen, Kylie Jenner, kalde sig verdens yngste dollarmilliardær. Nu har endnu en søster fået plads på listen. Hvem?

    Du har 0 rigtige

  2. Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos er verdens rigeste mand. Hvor mange år i træk har han haft den titel?

  3. USA dominerer listen med i alt 724 dollarmilliardærer, men på listen findes også en række danskere. Hvor mange danskere er der tale om?

  4. På listen over dollarmilliardærer er et overtal af mænd at finde, men hvor mange kvinder placerer sig i top ti?

  5. Titlen som verden rigeste har inden Jeff Bezos skiftet hænder en del gange, men hvem af disse tre rigmænd har aldrig kunnet kalde sig dén rigeste?

  6. Hvilken storby huser flest milliardærer?

  7. Udover Kanye West er en anden amerikansk rapper at finde på listen. Hvem er det?

Kilder: Fobres, TV 2.