Coronavirus

AstraZeneca-vaccinen er sendt i limbo, men er der overhovedet et alternativ?

Hver anden dansker vil takke nej til et stik med AstraZeneca-vaccinen, hvis de fik den tilbudt.

Det er en måned siden, at den sidste dansker smøgede ærmet op og fik et stik med AstraZenecas vaccine mod coronavirus.

Siden 11. marts har vaccinen været på pause, mens man undersøger, om der er en sammenhæng mellem sjældne, alvorlige tilfælde af blodpropper og vaccinen.

Det giver for mig at se ingen mening at brokke sig over pausen. Hvad er alternativet?

Anton Pottegård, professor i klinisk farmakologi

Det har sat os i en "meget mærkelig situation" og "et limbo", siger Anton Pottegård, der er professor i lægemiddelbrug ved Syddansk Universitet.

- Vi har alle sammen set frem til de her vacciner i, hvad der føles som hundrede år. De skulle være redningen. Så kommer sådan en pause her som en brat opvågning, siger han.

Den bratte opvågning har fået en tilliden til vaccinen med et i forvejen blakket ry til at smuldre: En undersøgelse viste for en uge siden, at hver anden dansker vil takke nej til et stik med AstraZeneca-vaccinen.

Når et så vigtigt vaccineprogram bliver ramt af mistanke om en ny bivirkning, så er det helt centralt at sikre en god offentlig samtale om processen, som borgerne står med, lyder det fra Anton Pottegård.

Og det kræver, at myndighederne kan tale om usikkerheder og folks bekymringer, uden at tilliden til hele systemet krakelerer, mener tre eksperter, TV 2 har talt med.

Ingen mening i at vaccinere unge

Det er normalt og forventeligt, at der viser sig sjældne bivirkninger, når man ruller et nyt medicinalprodukt ud i stor skala, siger både Anton Pottegård og Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

Men det er unormalt, at man vaccinerer så mange mennesker på én gang, som man gør nu.

Hvis vi havde haft brasilianske tilstande, ville vi bruge AstraZenecas vaccine på alt og alle

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Hver gang myndighederne overvejer, om en person skal vaccineres, holder man fordelene og ulemperne op mod hinanden. Og her ændrer den store vaccineudrulning afvejningen, så den bliver mere fintfølende.

- Havde det været cancerbehandling, ville vægtskålen næsten altid pege på, at man skulle give behandlingen for at undgå alvorlig sygdom eller død. Men herhjemme lige nu er situationen en anden, så bivirkningen vejer tungere, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor mener han ikke, at det på nuværende tidspunkt giver mening at vaccinere yngre, raske mennesker med AstraZeneca.

Blandt andet fordi epidemien er nogenlunde under kontrol, og risikoen for smitte er ret lav. Mange yngre vil sandsynligvis slet ikke blive alvorligt syge, hvis de blev smittet med covid-19.

- Hvis vi havde haft brasilianske tilstande, ville vi bruge AstraZenecas vaccine på alt og alle. Men herhjemme er det anderledes. Og det er ikke nogen katastrofe, hvis slutdatoen rykker sig et par uger for de sidste grupper, siger han.

Forsigtighedsprincippet

De danske myndigheder kan gå flere veje, når de i denne uge melder noget ud om vaccinen:

Enten kan de forlænge pausen, de kan stoppe udrulningen permanent, eller de kan genoptage vaccinationerne for alle eller begrænse den til brug i særlige målgrupper.

Men fordi Søren Brostrøm flere gange brugte ordet "forsigtighedsprincip", da vaccinen blev sat på pause, er der – ud fra et kommunikationsperspektiv – én vej, der er klart den nemmeste, fortæller Sine Nørholm Just, der er professor i krisekommunikation på Roskilde Universitet.

- Hvis man følger sin egen logik, må man stoppe med at bruge vaccinen nu, siger hun.

Det var for at være på den sikre side, at man undersøgte, om der var en sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper.

Og den sammenhæng har man nu fået bekræftet af EMA.

- Forsigtighedsprincippet hænger dårligt sammen med at rulle en vaccine ud, hvor der er påvist en mulig sammenhæng.

Hvis Sundhedsstyrelsen alligevel vælger at bruge vaccinen i en eller anden form, skal kommunikationen ifølge Sine Nørholm Just være "meget præcis og skudsikker".

Faldende tillid og flydende afvejning

AstraZenecas vaccine er den, som EU har lagt billet ind på flest af: I alt har man fået lovning på 400 millioner doser.

En del af dem bliver brugt, mens du læser artiklen her, for selvom Danmark og Norge stadig har trukket bremsen, vaccinerer mange andre lande stadig med AstraZeneca.

Den bedste strategi er at lægge alt frem. Også usikkerhederne

Sine Nørholm Just, professor i krisekommunikation

I Spanien, Italien og Belgien tilbyder man den kun til folk over 60, og i Storbritannien vil personer under 30 år blive tilbudt en anden vaccine end AstraZenecas. Og udenfor EU, for eksempel i Brasilien og Mexico, vaccinerer man alle med den.

De forskellige strategier bunder i, at myndighederne i de enkelte nationer opvejer fordelene ved at bruge vaccinen, som Jan Pravsgaard og Anton Pottegård tidligere har forklaret.

Men den flydende og forskellige afvejning kan være svær at kommunikere og mudret at afkode.

Alligevel er den danske pause på sin plads, mener de tre eksperter. Jan Pravsgaard Christensen kalder det "rettidig omhu", mens Anton Pottegård ser alternativet som værre:

- Det giver for mig at se ingen mening at brokke sig over pausen. Hvad er alternativet? At man klør på og vaccinerer i flere uger, før man har fået undersøgt den faktiske risiko? Så bliver det først noget rigtig skidt, siger Anton Pottegård.

Mistillid kan sprede sig til andre vacciner

Indtil nu er myndighedernes strategi lykkedes med mindst én ting, vurderer Sine Nørholm Just.

- De har holdt tilliden til resten af vaccinationsprogrammet højt under pausen, så folk trygt er blevet vaccineret med vaccinerne fra Pfizer og Moderna, siger hun.

En af de farligste konsekvenser ved en fejlslagen AstraZeneca-kommunikation er, hvis mistilliden spreder sig til de andre vacciner mod coronavirus.

- Det er en klassisk fejlslutning, når vi taler om vacciner: At vi ikke evner at skille det ad. Og det er meget uheldigt, for det har ingen gang på jord, siger Jan Pravsgaard Christensen.

CVST for andre vacciner

Ifølge EMA er der også indberettet tilfælde af cerebral venøs sinus trombose, CVST, for de tre andre vacciner mod coronavirus:

  • Johnson & Johnson - fire tilfælde blandt 4,5 millioner vaccinerede
  • Pfizer/BioNTech - 35 tilfælde blandt 54 millioner vaccinerede*
  • Moderna - 5 tilfælde blandt 9 millioner vaccinerede*

For alle tre vacciner gælder, at tallet ikke er højere end det, man forventer at se opstå naturligt.

* Antallet af tilfælde er på verdensplan, antallet af vaccinerede er kun fra EU.

Han peger på, at langt størstedelen af de indrapporterede tilfælde af sjældne blodpropper har vist sig i forbindelse med AstraZenecas vaccine.

Forekomsten af de sjældne blodpropper ligger for AstraZenecas vaccine på ét eller to indrapporterede tilfælde per 100.000, hvorimod det for eksempelvis Johnson & Johnsons vaccine drejer sig om cirka ét indberettet tilfælde per én million.

De små tals lov

Når vi alligevel hæfter vi os ved de små, ubehagelige tal, frem for de store og betryggende, skyldes det, at det giver os en form for kontrol i kaos, fortæller Sine Nørholm Just.

- Det bliver en personlig beslutning: Vil jeg løbe risikoen, selvom den er forsvindende lille? Så fylder det lille tal pludselig meget, siger hun.

Nøglen til en vellykket kommunikation er, at myndighederne er åbne, mener hun.

- Den bedste strategi er at lægge alt frem. Også usikkerhederne.