Vacciner er blevet storpolitik – og indtil nu ligner Rusland og Kina vinderne
Mens vestlige lande slås om vaccinerne, deler Rusland og Kina ud af dem. Til gengæld får de noget andet værdifuldt.
Støvet hvirvler op, idet hjulene fra et stort transportfly rammer landingsbanen. Det er lastet med tusindvis af hætteglas fyldt med verdens - måske - mest eftertragtede væske.
- Man vil huske hvis fly, det var, der landede. For det her kapløb handler om liv og død, siger Lykke Friis, der er direktør for Tænketanken Europa.
Hun taler om vaccinekapløbet.
- For eksempel i Afrika vil man huske, om det var russerne, kineserne, europæerne eller amerikanerne, der gjorde, at man overlevede. Vaccinerne er en form for blød magt, en ny valuta, som man ikke skal underkende, siger Lykke Friis.
I kølvandet på kapløbet om coronavaccinerne er opstået det, der er blevet kaldt "vaccinediplomati". For vaccinerne kan veksles til penge, men i høj grad også politisk indflydelse.
Og mens vestlige lande har nok at gøre med at rulle vaccinerne ud inden for egne grænser, har det skabt en chance, som særligt to lande har formået at gribe.
Kinesisk charmeoffensiv
Kort efter at coronavirussen blev opdaget, blev et madmarked i Kina udråbt som virussens arnested. Derfor havde kineserne brug for at styrke deres image, fortæller Mette Thunø, der er lektor og ph.d. i Kinastudier på Aarhus Universitet.
Så den kinesiske regering tog hurtigt en beslutning: De skulle være en af de førende nationer, når det gjaldt produktion af vacciner mod coronavirus. Også selvom det store land nærmest aldrig før har gjort sig bemærket på medicinalmarkedet.
Nu, mindre end et år efter, er missionen lykkedes, og Kina er på nuværende tidspunkt verdens tredjestørste producent af vacciner mod coronavirus. En vaccine der dog ikke er godkendt i nogen vestlige lande, ligesom data for vaccinens effektivitet ifølge Reuters endnu ikke er lagt offentligt frem.
- Kina arbejder med at donere og sælge vacciner på alle fronter, og en masse lande har taget imod dem i mangel af bedre, siger Mette Thunø.
Det er blandt andet lande i Mellemøsten og Afrika samt Colombia og Indonesien, der ruller Sinopharm-vaccinen ud i stor stil. Nogle har fået den gratis, mens andre har taget lån hos Kina for at købe den.
For de indtil videre over 100 millioner eksporterede doser har Kina fået noget værdifuldt til gengæld, lyder det fra Mette Thunø.
- De har opnået en ny rolle, hvor den kinesiske ledelse kan fremstille sig som en global, innovativ og ansvarlig stormagt, siger hun.
Russisk stolthed
Den anden stormagt, der har udnyttet tomrummet i vaccinekapløbet, er Rusland.
Erik Kulavig, der er lektor i russisk historie ved Syddansk Universitet, drager paralleller mellem vaccinerne og en sovjetisk stolthed.
- Under Den Kolde Krig eksporterede Sovjetunionen Lada-biler til Vesten, selvom det var en underskudsforretning. Men det handlede om, at man gerne ville fremstå som et avanceret industriland, siger Erik Kulavig.
Situationen i dag drejer sig om mere end politiske interesser, for det handler også om sundhedsmæssige og økonomiske muligheder. Men det er tydeligt, at vaccinerne for Rusland er et middel til at opnå mere end bare penge, mener Erik Kulavig.
Navnet 'Sputnik V' er heller ikke tilfældigt, for det hed verdens første satellit, der blev fremstillet af Sovjetunionen, også.
- Det spiller på, at vaccinen er endnu et epokegørende, videnskabeligt gennembrud. Det er noget, man er stolt af, siger Erik Kulavig.
I store dele af Sydamerika, Iran og Mexico vaccinerer man med Sputnik V, samtidig med at vaccinen er gået fra at være en underdog, som ingen vestlige lande tog seriøst, til et reelt alternativ.
Ungarn og Slovakiet er i gang med at rulle vaccinen ud, og så sent som i denne uge sagde Østrigs kansler, Sebastian Kurz, at Østrig overvejede at købe en million russiske vaccinedoser uden om EU.
Alt dette sker samtidig med, at Rusland ifølge de seneste offentlige vaccinationsdata fra Oxford Universitet kun har påbegyndt vaccination af 5,31 procent af sin befolkning. Til sammenligning ligger gennemsnittet i EU-landene på 13,1 procent.
Man bør "droppe de geopolitiske skyklapper", når det handler om vacciner, lød det fra Kurz. Men det er Lykke Friis uenig i.
- Man kan ikke fjerne, at der er geopolitiske interesser på spil i det her også. Uanset hvad så skal vacciner fra Rusland eller Kina udsættes for samme eksamination som andre vacciner, siger hun med henvisning til Sputniks manglende godkendelse fra det europæiske lægemiddelagentur.
Hvad med EU?
Splittelsen i EU er en sejr for Rusland, mener Lykke Friis.
I begyndelsen af pandemien havde EU fokus på at samarbejde og få vacciner eksporteret til andre dele af verden for at afbøde pandemiens konsekvenser.
Først og fremmest gennem COVAX-samarbejdet, hvor man gav penge til indkøb af vacciner til fattigere lande. Men fordi der lige nu er så mange om så få doser, er det begrænset, hvor mange vacciner COVAX sender afsted – indtil videre er det 36 millioner doser ud af et mål på to milliarder.
Efterhånden som kaos i leveringsplanerne og beskyldninger om vaccinenationalisme meldte sig i Bruxelles, er solidariteten gledet i baggrunden.
- Der ligger en stor udfordring i at få styr på vaccinesituationen for EU. Men det hjælper lidt på det, at USA er stemplet ind igen, efter Biden er blevet valgt, siger Lykke Friis.
Propagandakrigen
Det kan lyde underligt, at man sender vacciner ud af sit land, selvom langt fra hele befolkningen er vaccineret. Men det er præcis den strategi, som Kina og Rusland har – og det er der flere grunde til.
I Kina har man holdt virussen i et jerngreb, så smittetallene er lave. Derfor bliver vaccinen ikke set som det vendepunkt, det bliver herhjemme, fortæller Mette Thunø.
I Rusland er der ret massiv vaccinemodstand i befolkningen – en undersøgelse fra marts viste, at kun 30 procent ville takke ja til en vaccination. Det gør det lettere at sende doserne ud af landet.
Man skal heller ikke underminere den massive propaganda, der er en del af landenes vaccineprogram, lyder det fra både Kinaforskeren og Lykke Friis.
På Sputnik-vaccinens Twitter-profil bliver der dagligt skrevet pseudo-nyheder om vaccinen og kritik af konkurrenterne, mens Sputnik V's Instagram har billeder af statsledere, der bliver vaccineret, og opslag, hvor man kan vinde en rejse til Rusland.
- Det her er i høj grad også en propagandakrig, siger Lykke Friis.
Ubekendt kan vende billedet på hovedet
Konsekvensen af vaccinekapløbet er, at de store magtbalancer rykker endnu hurtigere, end de gjorde førhen.
Og lige nu ser det ud til, at vinderne skal findes et stykke fra os, lyder det fra de tre eksperter.
- EU mister terræn i den verden, som vi før har set som vores baggård, siger Mette Thunø.
- Lige nu ser det ud til, at Kina er en de største vindere i det her kapløb.
Der er dog stadig en stor joker i spørgsmålet om vaccinerne. Det er sikkerheden og effekten af vaccinerne, som der lige nu er flere spørgsmål end klare svar på.
Lykke Friis vender tilbage til billedet af flyene fyldt med vaccinedoser, der lander i et afrikansk land.
For hvis der melder sig bivirkninger eller usikkerheder om Sinopharm eller Sputnik V, vil det billede blive vendt på hovedet.
- Så er Rusland og Kina det modsatte af de barmhjertige redningsmænd. Så kan vaccinerne blive en boomerang, der rammer dem i hovedet, siger hun.
