Hver tredje coronaramte får neurologiske eller psykiske senfølger, viser nyt studie
Ifølge en dansk professor i neuropsykiatri skal man tage studiets resultater meget alvorligt.
Mange personer, som har haft covid-19, kæmper efterfølgende med problemer med det psykiske og det fysiske helbred. Det viser et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Lancet Psychiatry.
Forskerne har undersøgt over 236.000 covid-19 patienters journaler. Her har de fundet ud af, at 34 procent af dem, der har været ramt af sygdommen, inden for seks måneder efter infektionen er blevet diagnosticeret med en psykisk eller en neurologisk lidelse – altså sygdom, der vedrører hjernen og centralnervesystemet.
Forskerne har sammenlignet resultaterne med lignende diagnoser efter andre åndedrætssygdomme som for eksempel influenza.
- Vores resultater indikerer, at hjernesygdomme og psykiske lidelser er mere hyppige efter covid-19 end efter influenza og andre luftvejsinfektioner – selv når man sammenholder med andre risikofaktorer, siger Max Taquet, psykiater ved Oxford University og medforfatter til studiet, til CNN.
Ifølge Poul Videbech, der er professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning på Psykiatrisk Center Glostrup, er undersøgelsen meget interessant – blandt andet på grund af størrelsen.
- Resultaterne ser meget foruroligende ud. De viser med al tydelighed, at risikoen for at få psykiske eller neurologiske følger er langt større ved covid-19, end den for eksempel er med en influenza. Det er noget, vi skal tage meget alvorligt, fordi det rammer så mange mennesker, siger han til TV 2.
Flest diagnoser blandt indlagte
De mest hyppige psykiske diagnoser er angst og humørsvingninger. Blandt de undersøgte optræder angstlidelser hos 17 procent, og lidelser, der knytter sig til humøret, optræder hos 14 procent.
Ifølge forskerne bag studiet er de neurologiske effekter størst hos dem, der har været gennem et alvorligt forløb og har været indlagt på hospitalet.
Slagtilfælde, demens og andre neurologiske lidelser er sjældnere efter covid-19 sammenlignet med for eksempel angst. Men tallene er stadigt signifikante, lyder det fra forskerne.
Blandt de, der har været i intensiv behandling, får 7 procent slagtilfælde inden for seks måneder, og næsten 2 procent diagnosticeres med demens.
Tre mulige årsager
Det er ikke første gang, man ser, at en virus kan give psykiske og neurologiske problemer.
Efter den spanske syge, som var en influenzapandemi fra 1918 til 1920, der kostede flere end 50 millioner livet, så man ifølge Poul Videbech også en opblomstring af demens og andre neurologiske sygdomme, fordi virussen gik ind og angreb hjernen hos nogle.
Når det gælder de psykiske følger af sygdommen, er det heller ikke ukendt, at personer, der har været igennem et alvorligt sygdomsforløb med indlæggelse på intensiv afdeling, lider af psykiske følger.
- Det ser vi i rigtigt mange tilfælde, og det gælder for alle sygdomme, siger han.
Ifølge professoren er der groft sagt tre mulige årsager til den hyppige forekomst af psykiatrisk og neurologisk sygdom efter covid-19:
- Den øgede forekomst af blodpropper kan i sig selv beskadige hjernen.
- Sandsynligvis kan virus også direkte angribe hjernen.
- Den svære psykiske belastning af for eksempel indlæggelse på intensiv afdeling spiller også ind.
Brug for dansk undersøgelse
Der er endnu ikke lavet lignende undersøgelser i Danmark, men ifølge Poul Videbech går resultaterne umiddelbart hånd i hånd med det mønster, vi ser herhjemme. Dog med et forbehold:
- Det kan påvirke tallene, hvor hårdt et land er ramt. For eksempel har lande som Italien og USA haft langt flere alvorligt syge, end vi har haft i Danmark. Derfor ser tallene nok lidt bedre ud i Danmark, men vi ved det faktisk ikke, konstaterer han.
Ifølge ham er der for det første brug for en lignende kortlægning i Danmark, men der er også behov for, at senfølgeklinikkerne, der i denne tid bliver åbnet flere steder i landet, har mulighed for at behandle for netop denne slags følger af covid-19.
Til slut maner professoren dog til besindighed:
- Selvom undersøgelsens resultater skal tages alvorligt, skal man ikke være nervøs for at blive ramt af psykiske eller neurologiske problemer, bare fordi man bliver testet positiv for covid-19. Vi ved jo, at mange slet ikke får symptomer, og denne undersøgelse viser, at det er de hårdest ramte, der også har størst risiko for disse alvorlige følger.
Et tidligere studie af de samme forskere fandt, at 20 procent blev diagnosticeret med en psykisk lidelse inden for tre måneder efter at være blevet smittet med covid-19.