Slaget om Fredens Havn

Hjemløs designer har fundet ro i selvbygget havn - men naboerne ønsker ham smidt væk

Esben Banke har boet 15 år i den ulovlige bådeby Fredens Havn. Nu vil politikere og naboer have den ryddet.

I et område af Københavns Havn, som danner en vandgrav mellem Christianshavns grønne voldanlæg og det tæt bebyggede Holmen, ligger den flydende fristad Fredens Havn.

Langs den sivbevoksede bred er klynger af udtjente både, selvbyggede pontoner og tømmerflåder ankret op og forbundet til land med flydebroer eller planker. Store tøjbamser, tomme ølkasser, potteplanter og orange gasflasker ligger som et kaotisk kludetæppe på de flydende konstruktioner, og fra toppen af en træmast blafrer et sørøverflag.

I snart 15 år har den selvbestaltede bådekoloni dannet grobund for et fællesskab mellem hjemløse, socialt udsatte og unge studerende af forskellige nationaliteter.

En af de faste beboere er 54-årige Esben Banke. Han var den første, der kastede anker her, og han betragtes som stedets uofficielle formand og talsmand.

Men selvom han og de øvrige beboere og brugere af Fredens Havn mener, at de lever i pagt med naturen og på bæredygtige præmisser, er genboerne i nogle af Københavns dyreste lejligheder på Holmen lodret uenige.

De er vrede over at have udsigt til en ”flydende losseplads” og anser frihavnen for at være en miljøskadelig bådkirkegård, som de helst ser fjernet helt.

I årevis har modstanderne forsøgt at påvirke politikere og kommunen til at rydde den autonome marina. Men fordi sagen har været kastebold mellem forskellige myndigheder og instanser, er den trukket ud.

Mange af os, der bor her, er ikke i stand til at leve et traditionelt liv i en lejlighed

Esben Banke, stifter af Fredens Havn

Bådfolket har aldrig fået tilladelse til at holde til på vandet. Tværtimod har Kystdirektoratet for længst dømt beboelsen ulovlig og stævnet fartøjsejerne til at rømme havnen.

Alligevel er de der stadig – flere af dem endda med fast bopælsadresse og egen postkasse på bredden – og de fortsætter deres vision om en anderledes boform i byen.

- Mange af os, der bor her, er ikke i stand til at leve et traditionelt liv i en lejlighed. Her har vi skabt et fællesskab, hvor vi tager os af hinanden og klarer os med et minimalt forbrug. Vi løser et socialt problem, som ikke forsvinder, selvom vi bliver fjernet herfra, siger Esben Banke til TV 2.

Truslen om en forestående rydning har fået enkelte til at flytte fra stedet. Men dem, der er tilbage, giver ikke op uden kamp. ’Slaget om Fredens Havn’ fortsætter, indtil domstolene har truffet en endelig afgørelse.

Det var dog en ren tilfældighed, at Esben Banke kom hertil for 15 år siden.

Med mange års erfaring som bådebygger og en attraktiv designuddannelse bag sig lå det ikke lige i kortene, at han skulle bo i en skrotmoden båd uden vand og strøm.

Hjemløs efter konkurs

Da Esben Banke blev uddannet fra Danmarks Designskole i 2000, havde han alle muligheder for at gøre karriere.

Hans afgangsprojekt, en original kontorstol, blev rost til skyerne, og møbelhusene stod i kø for at ansætte ham. Men han kunne ikke selv sidde i stolen, fordi en voldsom ulykke, han var ude for som femårig, pludselig var begyndt at give ham invaliderende smerter under det afsluttende og mere stillesiddende år af uddannelsen.

Han forstod, at han måtte være i bevægelse for at holde smerterne i skak. Det havde han også været i de mange år, hvor han arbejdede som bådebygger på et værft i Aalborg og blandt andet var med til at restaurere Kongeskibet Dannebrog, før han søgte ind på Designskolen.

Den fysiske nedtur sendte ham ind i en depression, og han ledte efter en mening med sit liv.

Dén fandt han, da han blev tilbudt at købe en nedlagt kirke på Nørrebro, som han omdannede til et kombineret kulturhus og mødested for de lokale. Men uheldigvis skrev han under på købsaftalen, lige inden den økonomiske krise efter terrorangrebet i 2001. Så han var tvunget til at tære på sin opsparing, indtil han gik personligt konkurs tre år senere.

Esben Banke mistede alt, hvad han ejede, og måtte starte forfra på et absolut nulpunkt.

Det var så her, han opdagede, hvor stort et netværk, han faktisk havde skabt sig, mens han havde drevet kulturhuset. Utroligt mange mennesker var parate til at hjælpe ham og give ham tag over hovedet.

Gennem to år kunne han vælge og vrage imellem, hvor han ville overnatte, og han lærte at være en god gæst. Han lærte også, at det ofte var dem, der havde mindst, som altid stod klar til at dele et måltid mad med ham.

Hele denne hjemløseperiode, hvor han var for stolt til at bede om kontanthjælp og klarede sig fint uden, betragter han som en meget givende, personlig rejse, og som en rejse rundt i nogle meget forskellige miljøer i København.

Han ville derfor nødigt have været den rejse foruden. Især fordi det var den, der bragte ham dertil, hvor han er i dag.

Fandt roen på vandet

En augustdag i 2006 fik Esben Banke lov til at låne en gammel, afdanket kabinebåd af en ven, som havde købt den for et symbolsk beløb på et værtshus. Mens han sejlede rundt på de københavnske vandveje, fandt han ind i havnebassinet Erdkehlgraven mellem Holmen og Christianshavns vold.

På det tidspunkt var der endnu ikke ret meget bebyggelse på Holmen, og der var næsten ingen bådtrafik.

Det gik op for ham, at naturen og stilheden på vandet gav ham den mentale ro, han havde brug for. Samtidig fik han det bedre både fysisk og psykisk af at opholde sig ombord på båden, hvor han konstant var i bevægelse.

Han fandt også ud af, at han havde en opgave at løse her. For da han sejlede tæt på sivskoven langs bredden ved voldsiden, opdagede han, at den gemte på en masse affald.

- Jeg fik et chok, da jeg kiggede ind mellem sivene og så en svanerede, hvor halvdelen af byggematerialet var skrald. Det var noget af det værste svineri, jeg nogensinde havde set, fortæller Esben Banke.

Området havde tidligere været militærets og hørte nu under Kystdirektoratet. Derfor var det ikke kommunens opgave at fjerne skraldet.

Fra den dag i august 2006 kastede han anker her og så det som sin mission at fjerne byens affald, som konstant blev ført derind med strømmen, og som var til gene for vandfuglene.

Efterhånden begyndte flere både at lægge til i havneløbet. I starten var det især unge studerende, som opdagede fidusen i at skaffe en billig bolig ved at flytte ind i en gammel båd, eller selv bygge en pram på en tømmerflåde.

Senere fandt også hjemløse og forskellige skæve eksistenser ind i havnen i mere eller mindre faldefærdige fartøjer. Indimellem med det resultat, at både, som senere blev efterladt, efterhånden sank til bunds som vrag.

Det anslås, at omkring hundrede mennesker har boet på stedet i kortere eller længere tid. Flest i sommerhalvåret. Til stadig større irritation for beboerne på land, som blev tiltagende utilfredse med at se på de rodede bådmiljøer.

I 2010 landede de første naboklager over den selvbestaltede pirathavn hos Københavns Kommune. Men kommunen kunne ikke stille noget op, da området betragtes som kyststrækning, og det derfor er Kystdirektoratet i Lemvig, der har myndigheden over havnebassinet og de første tre meter af bredden.

Plads til alle

For Esben Banke, som egentlig flyttede ind i havneløbet for at finde fred for omverdenen og heale sig selv for fortidens skader, var det lidt af en udfordring at skulle holde styr på de indimellem højrøstede beboere i havnen.

Alligevel påtog han sig rollen som en slags overordnet mentor og faderfigur, som ordnede de praktiske ting og gik ind og mæglede, når der opstod konflikter.

Hans filosofi havde fra starten været, at der skal være plads til alle. For langs de danske kyster gælder allemandsretten, og man har lov til at ligge for svaj, hvor man vil, som han siger.

Lige netop begrebet "at ligge for svaj" er dog et fortolkningsspørgsmål. For ifølge Kystdirektoratet må man som bådejer kun ligge det samme sted i en vis periode, hvis man indimellem sejler væk. Det er ulovligt, hvis opankringen tager karakter af husbådslignende aktiviteter.

Nogle af de første klager fra naboerne på Holmen gik på, at der blev holdt larmende nattefester i bådklyngerne. Det var egentlig grunden til, at Esben Banke valgte at navngive den flydende bebyggelse Fredens Havn.

- Vi kunne jo alle sammen blive enige om, at vi havde brug for ro. Og vi tog selvfølgelig klagerne alvorligt. Så på et møde besluttede vi, at hvis vi fremover ville feste om natten, skulle vi gøre det hos vores nabo Christiania, hvor der er masser af tilbud om den slags, siger han.

Selvom Esben Banke fra starten har været meget rummelig overfor havnens øvrige beboere, blev hans tålmodighed sat særligt på prøve, da den tidligere stodderkonge ”Storken” flyttede ind for seks-syv år siden og blev kaptajn for bådklyngen Det Flydende Kvarter.

Havnens øvrige beboere oplevede hans opførsel som meget voldsom og grænsesøgende, og der opstod flere voldsomme konfrontationer mellem Storken og Esben, som nærmest var hinandens diametrale modsætninger. Det var så slemt, at man overvejede at ekskludere ham fra bådekolonien.

Men det stred imod hele eksistensgrundlaget for Fredens Havn.

- Vi benytter os jo alle sammen af allemandsretten. Der skal være plads til alle, og derfor kan vi ikke ekskludere nogen, sådan som man gør det på land. I stedet holdt vi nogle møder, hvor Storken fortalte sin historie, så vi bedre kunne forstå, hvorfor han opfører sig, som han gør, siger Esben Banke og tilføjer.

- Her på stedet har vi gjort os afhængige af vores naboer, og vi ved, at vi ikke er stærkere end det svageste led.

De to har siden opbygget et nært venskab, og de respekterer hinanden. På trods af at de fortsat har en vidt forskellig måde at tackle problemerne og kritikken fra omverdenen på.

Hvor Esben Banke mener, at dialog og samarbejde er den eneste vej frem, foretrækker Storken at demonstrere og provokere. Derfor opstår der stadig ophedede diskussioner imellem dem.

Svaner som dørmænd

Selvom fællesskabet betyder meget for Esben Banke, trives han mindst lige så godt i sit eget selskab. Og han er glad for at kunne søge tilflugt på sit ”helle” ude på vandet, når bølgerne går højt.

Her bor han alene i sin egen bådklynge Krydset, som han sammenligner med en toværelses lejlighed, fordelt på to både og en tømmerflåde med et lille værksted.

Krydset har fået sit navn på grund af det store flydeanlæg af pommersk fyr, som han oprindelig anlagde for at opfange skrald.

Anlægget viste sig hurtigt at have en uventet bonuseffekt. For da han etablerede plankekrydset for ti år siden, skete der noget magisk overnight, som han siger.

Pludselig var han omgivet af blishøns, lappedykkere, edderfugle og svaner, som svømmede rundt inden for flydespærringens 2500 kvadratmeter store areal.

Det viste sig nemlig, at plankerne ikke alene fungerede som skraldeopfanger, men også som bølgebryder for den forbipasserende bådtrafik. Til stor glæde for vandfuglene, som dermed fik ro til at bygge reder og yngle.

Esben Banke er særligt stolt over, at et svanepar i de seneste tre år har bygget rede for enden af plankekrydset lige udenfor hans værksted, hvorfra han kan betragte scenariet på nærmeste hold.

De flydende planker fungerer samtidig som en effektiv træningsstation for Esben Banke selv, når han dag ud og dag ind går og samler skrald op fra vandet. Ved at være i konstant bevægelse kan han holde sine kroniske smerter nede og undgå at ende som krøbling.

På grund af sin invaliderende skade i lænd og haleben er han blevet tilkendt dagpenge på dispensation. En økonomisk bistand, som han tager imod med god samvittighed, fordi han mener, han udfører et stykke arbejde, som ellers ikke ville blive gjort.

Udover at fjerne affald på sin egen ”matrikel” arrangerer Esben Banke også hvert år en stor, fælles forårsoprydning i sivskoven. Det foregår i weekenderne op til 1. april, hvor vandfuglenes ynglesæson sætter ind.

Oprydning eller rydning?

Ifølge Esben Banke og det øvrige bådfolk burde det være muligt for dem at blive boende og leve i fredelig sameksistens med landboerne, som også gennem de senere år har deltaget i den fælles forårsoprydning langs sivbredden.

- Vi er jo naboer, og vi står i den samme kø nede i supermarkedet. I virkeligheden ønsker vi alle sammen det samme: At passe på naturen, miljøet og fuglene. Så hvorfor kan vi ikke bare samarbejde om det, spørger Esben Banke.

Men kan du ikke godt forstå, at folk, der bor og opholder sig i området, er trætte af at se på alle de sunkne og halvsunkne vrag i havnen?

- Jo, det kan jeg godt forstå. Men vi er jo heller ikke interesserede i, at der ligger miljøskadelige vrag i vandet. Derfor finansierede vi selv en større oprydning i 2016, hvor vi med hjælp fra miljøskibet Selma fik fjernet 30 ton affald fra havnen og tømt olietanke på de vrag, der var for store til at løfte op, svarer Esben Banke til TV 2.

Men eftersom Fredens Havn for længst er dømt ulovlig af Kystdirektoratet, og fartøjsejerne senest i februar 2019 blev varslet om, at de inden for fire uger skulle fjerne deres både og anlæg, ønsker både myndigheder og politikere en rydning og ikke bare en oprydning.

Og da Esben Banke og de øvrige beboere i pirathavnen ikke selv har taget skridt til at fjerne deres fartøjer fra området, som de har fået besked på, har staten og Københavns Kommune tilsammen skaffet de 26 millioner kroner, som en total rydning forventes at koste.

I sommeren 2020 begyndte så første etape af rydningen, som omfattede de sunkne vrag og ejerløse både.

Ud fra sin filosofi om at dialog og imødekommenhed er den bedste fremgangsmåde, valgte Esben Banke at samarbejde med myndighederne, vel vidende, at anden etape af rydningen vil gælde bådkoloniens egne fartøjer.

De omkring 20 bådejere i frihavnen lod sig efterfølgende registrere som ejere af deres respektive fartøjer og ankede byrettens afgørelse om, at de dermed skal betale dagbøder, så længe de opholder sig på stedet.

Rydningen er derfor foreløbig sat i bero, mens parterne afventer den endelige afgørelse i landsretten.

Med andre ord: Nedtællingen for slaget om Fredens Havn er i fuld gang.

En uvis fremtid

Selvom livet går videre i Fredens Havn, er stemningen blandt de omkring 15 tilbageværende beboere præget af bekymring og uvished.

Ingen ved, hvad fremtiden byder på, før Østre Landsret afsiger sin dom sidst i april.

Så vil det vise sig, om den flydende fristad får lov til at blive, ligesom naboen Christiania i sin tid vandt hævd på sin eksistens. Eller om bådfolket tvinges til at forlade deres hjem, når anden etape af den planlagte rydning af Erdkehlgraven går i gang til sommer.

Foreløbig er der intet, der tyder på, at beboerne i Fredens Havn er sikret tag over hovedet, hvis havnen rømmes. Trods løfterne fra tidligere overborgmester Frank Jensen lyder den seneste melding fra Københavns hjemløseenhed nemlig på, at der ikke er boliger nok.

Esben Banke mener desuden, at en rydning af Fredens Havn kun er en kortsigtet løsning på et problem, som fortsat vil være der, så længe politikerne ikke tager stilling til den underliggende årsag.

- Selvom vi forlader stedet, vil andre komme sejlende hertil i skrotmodne både, som efter noget tid vil synke til bunds som vrag. For der er endnu ikke fundet nogen bæredygtig løsning på de mange en-kroners-både, der sælges rundt om i havnene, siger han.

Uanset hvad fremtiden bringer for fristaden Fredens Havn, er Esben Banke den sidste mand, der forlader skuden.

Se de to første afsnit af 'Slaget om Fredens Havn' lige nu på TV 2 PLAY eller torsdag klokken 20.50 på TV 2.