Samfund

Kun to ud af syv partiledere vil pege på en regeringsleder i Grønland - og de peger på sig selv

Når partierne holder igen med at sætte navn på en ny regeringsleder, er det udtryk for en anderledes måde at tænke politik på, mener ekspert.

Tirsdag skal grønlænderne stemme til Landstingsvalget og dermed afgøre, hvem der skal have magten i landet.

Det socialdemokratiske Siumut-parti har længe siddet på magten, men ifølge en meningsmåling fra Avisen AG står oppositionen med partiet IA i spidsen til at løbe med sejren ved tirsdagens valg.

Sent mandag kulminerede valgkampen i en partilederrunde, der efterlod flere spørgsmål end svar.

En anden måde at tænke politik på

Kun to ud af syv partiledere ville sætte navn på, hvem de foretrækker som ny regeringschef – og de pegede på sig selv.

Det gælder Mute B. Egede, formand for Inuit Ataqatiggit, og Aqqalu Jeremiassen, formand for Atassut.

Når partierne holder igen med at sætte navn på en ny regeringsleder, er det udtryk for en anderledes måde at tænke politik på.

Det siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ulrik Pram Gad til TV 2:

- Først og fremmest tyder det på, at grønlandsk politik ikke er blokpolitik, som dansk politik har været i mange år. Der er så mange spørgsmål at være uenige om, at det ikke er naturligt at pege på én leder.

To partier kæmper om magten

* Siumut (Fremad):

Stiftet i 1977 og funderet i socialdemokratisk tankegang. Har domineret grønlandsk politik siden hjemmestyrets indførelse i 1979. Frem til 2009 havde Siumut posten som landsstyreformand uafbrudt i 30 år.

Kim Kielsen er landsstyreformand, men blev væltet som formand for partiet i november 2020 af Erik Jensen. Jensen har haft samtaler med andre partier om at blive ny regeringschef, men uden held.

Partiet har ti mandater og risikerer at miste posten som landsstyreformand ved valget.

* Inuit Ataqatigiit (IA) (Folkefællesskabet):

Også kendt som IA og etableret som parti i 1978. Grundholdningen er socialistisk, og partiet udgør venstrefløjen i grønlandsk politik.

Partiet arbejder for, at grønlænderne anerkendes som et selvstændigt folk med ret til eget land. Partiet har ni mandater og kan blive det største parti ved valget.

Kilde: Ritzau.

Intern magtkamp

Kort inden partilederdebatten mandag aften smed Siumuts tidligere formand og den nuværende regeringschef Kim Kielsen en lille bombe, da han sagde, at han ikke ville afvise igen at gå efter formandsposten i Siumut.

I november blev Kim Kielsen ellers væltet af Siumuts formandspind af Erik Jensen. Begge stiller op til parlamentsvalget tirsdag, og Kielsen er åben for at udfordre Jensen, hvis han får flere personlige stemmer end den nye formand.

Når Siumuts nye formand ikke peger direkte på sig selv som regeringsleder, skyldes det den nuværende magtkamp i partiet, forklarer Ulrik Pram Gad:

- Erik Jensen peger også på sig selv - bare ikke direkte. Han taler i kodesprog og siger, at han vil pege på Siumuts formand. Lige nu er det ham selv, men det er det måske ikke efter valget, hvis Kim Kielsen får flest personlige stemmer.

Omstridt mineprojekt

Op til valget har det såkaldte Kvanefjeldsprojekt splittet både den grønlandske befolkning og de politiske partier.

Projektet går ud på, at der skal udvindes sjældne jordarter og uran fra den lokale mine i det sydlige Grønland, hvilket på den ene side kan skaffe en masse arbejdspladser, men på den anden risikerer at belaste miljøet.

Kvanefjeldet

Kvanefjeldet ligger ca. 7 kilometer udenfor byen Narsaq.

Greenland Minerals anslår, at 15-20 procent af verdens behov for sjældne jordarter findes i Kvanefjeldet.

Projektet på Kvanefjeldet forventes at skabe over 700 arbejdspladser og bidrage med godt 1,5 milliarder kroner om året i de 37 år, minen vil være i drift.

Udvindingen ventes årligt at kunne sprøjte omkring 1,5 milliarder kroner ind i den trængte grønlandske økonomi over de næste 37 år. Derfor er regeringspartiet Siumut varme fortalere for projektet.

Omvendt er oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit (IA), der kan sidestilles med SF i Danmark, hård modstander af projektet og kræver en folkeafstemning om brydning af uran fra Kvanefjeld-minen. De to partier har ellers i lange perioder arbejdet sammen.

På grund af den politiske uenighed er en høringsperiode for mineprojektet blevet udskudt til juni, hvor det oprindeligt lå midt i marts.

Udover parlamentsvalget skal grønlænderne tirsdag stemme til kommunalvalget og menighedsrådene.