På to år er antallet af voldsanmeldelser i Grønland eksploderet
Til trods for de høje kriminalitetstal er den sociale dagsorden ikke noget, der fylder meget i den grønlandske valgkamp.
Fra 2018 til 2020 steg antallet af anmeldte voldssager i Grønland med 46 procent fra 3449 til 5057 ifølge tal fra Grønlands Politis årsstatistik.
Det er langt flere sager per borger end i resten af rigsfællesskabet.
Desuden har 20 procent af alle grønlandske børn og unge født siden 1995 oplevet seksuelle overgreb i barndommen, og 37 procent af de grønlandske børn og unge er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet.
Men på trods af de høje kriminalitetstal er den sociale dagsorden ikke noget, der har fyldt særlig meget i den valgkamp, som lige nu er i gang i Grønland, inden grønlænderne går til valg i morgen, 6. april.
Det fortæller TV 2s korrespondent, Lotte Mejlhede.
- Situationen er den, at statistikkerne går den forkerte vej. Det, man blandt andet peger på, er, at der måske skulle gøres noget på alkoholen. Grønlænderne drikker godt nok i gennemsnit mindre end danskerne, men måden man drikker på, er mere eller mindre at drikke sig fra sans og samling, og så ser man de her hændelser, som går ud over ganske uskyldige, også børn, siger Lotte Mejlhede og tilføjer:
- De grønlandske politikere siger, at der selvfølgelig skal gøres noget, men hvad skal der gøres?
Svært emne at tale om
Martin Breum, som er journalist på Weekendavisen, kan ikke helt genkende billedet af, at de sociale problemer ikke fylder hos politikerne. Men han fortæller, at det er et problematisk emne at tale om.
For problemet er blandt andet, at der er tale om indsatser, som skal være langtrækkende og ikke er særlig velegnet til en fireårig valgperiode.
- Det er ikke sådan, at der fra de politiske partier er rigtig mange ultakonkrete og langsigtede planer for, hvad man skal gøre ved den hoben af ret komplekse sociale problemer, der er i Grønland, siger Martin Breum.
- Så er det lidt nemmere at tale om minedrift, selvstændighed og andre emner, som måske er lidt mere overskueligt. Det er svært, når man taler om seksuelt misbrug af børn og vold i hjemmet, som ingen kan se hurtige løsninger på.
Martin Breum fortæller, at der blandt andet har været demonstrationer om de sociale forhold, og at det grønlandske medie KNR har holdt en valgaften, hvor de sociale problemer var pligtstof.
Manglende tilsyn, opfølgning og arbejdskraft
Jesper Olesen er læge i Grønland, og han genkender billedet, som statistikkerne tegner. For når befolkningen kommer til skade, ender de på skadestuen, hvor han arbejder.
- Det, vi ser på skadestuerne, er et klart ekko af det, politiet ser. Og det favner alt, lige fra at folk er faldet, fordi de har været berusede, og til at de decideret kommer op at slås. Og så er der det rigtig ubehagelige, hvor folk er kommet til skade på grund af overgreb, siger han.
Men hvorfor er de sociale tilstande sådan?
Naja Carina Steenholdt er postdoc. på Aalborg Universitet og har forsket i Grønlands velfærd.
Hun forklarer, at de vigtigste årsager ifølge rapporter er manglende tilsyn, manglende opfølgning og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Desuden er der også store udfordringer med infrastrukturen.
- Man skal jo se på Grønland som et land med en forholdsvis lille befolkning spredt ud over et meget stort areal. Og så er det svært at løfte opgaven - specielt når arbejdskraften mangler mange steder, siger Naaja Carina Steenholdt.
En løsning, som har vist sig at fungere, er ifølge hende, at man laver brede samarbejder ikke kun politisk, men også på tværs af organisationer og institutioner for at sætte fokus på de massive sociale problemer.
Horrible forhold
Nauja Lynge, som er forfatter, foredragsholder og debattør samt Juno Berthelsen, der er debattør og cand.mag. i tværkulturelle studier, er begge grønlændere men bor i Danmark.
Og spørger man Juno Sørensen, er der ikke nok opmærksomhed på, hvad den danske koloniale undertrykkelse og racisme af Grønland har betydet for de sociale problemer i landet.
- For den bevidsthed kan være med til at sætte skub i en udvikling hos folk, hvor man kan komme videre i stedet for at tro, at man er forudbestemt til at have nogle bestemte attributter.
Nauja Lynge påpeger, at Grønland i 42 år selv har haft ansvaret for det sociale område.
- Derfor ser jeg det også som en kæmpestor opgave at få det her løst. For inden man kan få løst nogle af de store problemer, skal man have grundsubstansen til at fungere, og det er jo det sociale område.
- Rigtig mange grønlændere søger lykken i Danmark, fordi de sociale forhold hjemme i Grønland er så horrible, siger Nauja Lynge.