Bramfri

- Jeg begik en overtrædelse af straffeloven. Det skal man dømmes for i Danmark

Henrik Qvortrup er stadig sagsøgt for Se og Hør-sagen. Han minder sig selv om, hvor galt det kan gå, hvis han lader målet hellige midlet.

Med sin store rolle i danmarkshistoriens største medieskandale, Se og Hør-sagen, var Henrik Qvortrup dømt ude af det gode selskab.

Hans ry smuldrede, mediecheferne vendte ham ryggen, og han blev idømt et år og tre måneders fængsel i sagen, hvor den såkaldte tys-tys-kilde fra Nets solgte kendissers kreditkortoplysninger til Se og Hør.

Henrik Qvortrup var chefredaktør på bladet, da han i 2008 indledte det kontroversielle – og kriminelle – samarbejde med kilden, og i dag, 13 år senere, spøger sagen stadig.

Et større hold af kendisser kræver i et civilt søgsmål erstatning for at være blevet krænket af ugebladets overvågning. Det gælder blandt andre den tidligere tv-vært Line Baun Danielsen. Sagen startede i Københavns Byret i starten af marts, og der falder dom 9. april.

Henrik Qvortrup sammen med TV 2-vært Thomas Buch-Andersen i programmet 'Bramfri'.

Alligevel vil mange mene, at 57-årige Henrik Qvortrup er tilbage i varmen. Sådan beskriver han det i hvert fald selv. Han er politisk redaktør på B.T. og så godt som fast, kritisk inventar til diverse pressemøder på Christiansborg.

Screendump fra 'Bramfri'-programmet.

Men hvordan krabbede han sig tilbage? Og hvad tænker Henrik Qvortrup selv om rutsjebaneturen og de krænkede kendisser?

TV 2 har mødt ham i programmet 'Bramfri', hvor vi går tæt på de mennesker, som fylder i det danske nyhedsbillede.

Historierne skulle bide de kendte i haserne

Da Henrik Qvortrup i årene 2001-2008 var chefredaktør på ugebladet Se og Hør var han indforstået med, at hans opgave var at sikre et "kontant og grænsesøgende blad".

- Hvis jeg var begyndt at lave kirkeblad, havde jeg jo været dybt uprofessionel, siger han.

Screendump fra 'Bramfri'-programmet.

På bladet var han en del af en kultur, hvor man ville gå langt for de rigtige historier. De historier der kunne "bide de kendte i haserne". De historier der kunne sælge flest blade.

Og den generelle linje på Se og Hør angrer han ikke.

- Men jeg fortryder, at jeg lod mig rulle så meget ind i en hardcore tilgang til jobbet, at jeg – faktisk uden at reflektere nærmere over det – sagde ja til denne her mand ude fra Nets, siger Henrik Qvortrup.

- Det er et udtryk for en eller anden forråelse i ens tilgang til jobbet, som jeg ikke er stolt over.

Pressens interesse var stor, da retssagen kørte mod Henrik Qvortrup.

Mediecheferne begyndte at tage afstand

Sagen blev kendt for offentligheden i 2014, da en tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen udgav romanen 'Livet, det forbandede'.

Bramfri

I TV 2s 'Bramfri' møder vært Thomas Buch-Andersen en række danskere, der er optændt af en vigtig sag, har oplevet modgang eller en livsforandrende begivenhed.

Målet er at lave et interview i en bramfri og uhøjtidelig tone og komme tættere på de mennesker, som fylder i det danske nyhedsbillede.

Her beskrev han arbejdsmetoderne på det såkaldt fiktive ugeblad 'Set og Hørt' og afslørede, at en anonym kilde sendte oplysninger om kendte og kongeliges kreditkortbevægelser til Se og Hør.

Journalisten Ken B. Rasmussen skrev bogen, der fik Danmarks største medieskandale til at rulle.

I 2009 havde Henrik Qvortrup udskiftet Se og Hør med et job som politisk redaktør på TV 2. Og her var han stadig i 2014.

Men sagens store opmærksomhed fik ham til at forlade tv-stationen og herfra fulgte flere mediechefers afstandtagen til den tidligere Se og Hør-chef.

En mand, som ingen ville lege med

Henrik Qvortrup forstår godt, at det var de færreste, der dengang ville sættes i forbindelse med ham. Men følelsen af at være dømt ude har været den største straf for ham.

Han beskriver, hvordan han var en anerkendt, måske endda "en lille smule feteret" politisk redaktør på TV 2. Ham der altid stod med den røde mikrofon og analyserede politikernes udmeldinger.

- Fra den ene dag til den anden går jeg fra den position til at være en mand, som ingen ville lege med. En persona non grata.

De kendte måtte indstille sig på en ny virkelighed

Over 100 kongelige og kendisser fik deres kreditkortoplysninger lækket under Se og Hørs samarbejde med tys-tys-kilden.

Oplysningerne blev til historier, og på den måde kunne eksempelvis Naser Khader pludselig se sig selv på forsiden, anklaget for at gøre brug af sort arbejde. Til TV 2 News kaldte politikeren dengang Henrik Qvortrup for et svin.

Se og Hør blev ikke lavet for de kendte. Det blev lavet for læserne, siger Henrik Qvortrup.

Den anklage afviser den tidligere chefredaktør.

- Men det er klart, at de kendte dengang var nødt til at indstille sig på en ny virkelighed. Nemlig den at Se og Hør ikke blev lavet for dem, men for læserne, siger Henrik Qvortrup.

Ikke et pragteksemplar inden for journalistik

Ligesom Line Baun Danielsen har også EU-parlamentarikeren fra Radikale Venstre Morten Helveg Petersen krævet erstatning for at få sine kreditkortoplysninger lækket.

I 2008 kunne han pludselig i Se og Hør læse om en rejse, han havde været på med netop Line Baun Danielsen, som var hans daværende kæreste.

- Det er en meget mærkelig fornemmelse at være vidende om, at andre har siddet og gloet på mine dankorttransaktioner, har EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) sagt til TV 2.

En rejse og et forhold der inden bladets dækning ikke var udbasuneret til offentligheden.

- Det er Stasi-metoder. Det er overvågning af værste skuffe, sagde Morten Helveg Petersen til TV 2.

Højesteret afviste politikerens krav om erstatning, men flere kendisser har altså endnu ikke opgivet at få kompensation for Se og Hørs kriminelle metoder.

Hvordan har du det i dag med de kendte, som har været i Se og Hør i din tid?

- Jeg har det udmærket med dem, men der er nok et par stykker af dem, der ikke synes, jeg er noget pragteksemplar inden for journalistik, siger Henrik Qvortrup.

Synes du, det er rimeligt, at Line Baun Danielsen får en eller anden form for erstatning for den forbrydelse, du har begået mod hende?

- Det vil jeg helst ikke udtale mig om, da sagen kører ved domstolen i netop disse uger.

- Jeg begik en overtrædelse af straffeloven. Det skal man i Danmark dømmes for, og det er helt fair, siger han. 

Dommen var hård, men fair

Henrik Qvortrup fik et år og tre måneders fængsel, hvoraf det ene år blev gjort betinget, mod at han udførte 200 timers samfundstjeneste.

Og selvom han betegner straffen som hård, gør Henrik Qvortrup meget ud af at gentage, at han accepterer dommen. At den var fortjent.

- Jeg begik en overtrædelse af straffeloven. Det skal man i Danmark dømmes for, og det er helt fair, siger han.

Han understreger også, at han ikke har brug for nogen tudekiks. At han fik et "gok i nøden" og "verdens største røvtur", men at han har formået at rejse sig igen. Komme tilbage på Christiansborg og genvinde respekt.

- Jeg havde allermest lyst til at lægge mig i hjørnet i fosterstilling og vente på, det hele gik over. Men jeg tvang mig selv til at gå derind og sige: Her har i mig tilbage, siger han.

Vil ikke træde forkert igen

Særligt under coronakrisen har Henrik Qvortrup gang på gang stillet kritiske spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen og regeringen. Spurgt om de nu også har styr på, hvad de laver.

Men kan det klinge hult, når Henrik Qvortrup selv er dømt kriminel?

- Så må det klinge hult. Jeg har beklaget og gentager det gerne, lyder svaret.

Oplever du nogle gange i dit nuværende virke en lyst eller impuls til at lade målet hellige midlet?

- Ikke på daglig basis. Men der sidder da en lille mand deroppe hele tiden, som fortæller mig, at jeg faldt i tilbage i 2008, og det skal ikke ske igen.

Se 'Bramfri'-programmet om Henrik Qvortrup her på TV 2 Play.