Coronavirus

Positiv tendens i danskernes påskeadfærd, mener ekspert

På trods af den positive tendens er det for tidligt at slippe bekymringerne helt.

Den traditionelle påskefrokost blev frarådet af Sundhedsstyrelsen i år. I stedet opfordrede styrelsen til at se så få personer som muligt.

Noget tyder på, at danskerne har lyttet til den opfordring.

Målingerne fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes adfærd under corona, viser kun en relativt lille stigning i kontakter med familie og venner de første påskedage.

Selvom det endnu ikke er muligt at konkludere på påsken som helhed, er professor og leder af HOPE-projektet, Michael Bang Petersen, positiv over resultaterne.

- De nuværende tal er relativt lave og et udtryk for, at danskerne forsøger at begrænse antallet af mennesker, de har samvær med, og det er positivt, siger han til TV 2.

I en daglig spørgeskemaundersøgelse svarer et repræsentativt udsnit af danskerne på, hvor mange venner og familiemedlemmer man har været sammen med i løbet af de seneste 24 timer. Samvær med en person er defineret ved, at man har været inden for to meters afstand i mere end 15 minutter.

Torsdag var gennemsnittet for antallet af kontakter blandt respondenterne 3,3, mens tallet fredag lå på 3,4.

- Hvis den tendens holder, og hvis danskerne fortsætter med at lade sig teste i stor grad, ligner det ikke, at en stor smittestigning venter, siger Michael Bang Petersen.

Resultaterne er baseret på svar fra cirka 500 daglige respondenter.

I slutningen af marts viste en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken, at hver tredje dansker forventer at deltage i indendørsarrangementer såsom påskefrokoster med mere end fem personer.

Forventet stigning

Tallene viser en tydelig stigning, men det er forventet i en tid som påsken, fastslår professoren.

Han oplyser, at de nuværende tal for påsken svarer til, hvad vi så i weekenderne i november. Til sammenligning lå tallene i juledagene stabilt på mere end fire kontaktpersoner i gennemsnit blandt respondenterne.

- Selvom tallene ikke er lige så høje, som vi havde frygtet, så kan man sige, at det netop var i november, at smitten i anden bølge for alvor tog fart.

Her er danskernes mulighed for og velvilje til at lade sig teste en afgørende forskel.

- Det er i høj grad med til at bryde mange af de smittekæder, der opstår, siger han.

I juledagene, hvor smitten var høj, lå tallene noget højere. Her lå tallet over flere dage på mere end fire kontaktpersoner i gennemsnit blandt respondenterne.

Danskernes tålmodighed er ved at løbe ud

HOPE-projektets data viser, at danskernes opmærksom på at undgå steder med mange mennesker, er faldende. Et udtryk for "generel metaltræthed", mener eksperten.

- Kombinerer man det med den kommende genåbning af samfundet, så ser jeg nogle potentielle og sandsynlige udfald, der kan give anledning til bekymring, siger Michael Bang Petersen.

Så selvom danskerne indtil nu har været påpasselige med kontakten i påsken, så er der en tendens til en mere afslappet holdning til de grundlæggende coronarestriktioner, og det kan ifølge Michael Bang Petersen få konsekvenser for smittespredningen i foråret.​