Store solcelleanlæg risikerer at stå ubrugte hen
Mange store solcelleanlæg er planlagt på steder, hvor de ikke uden videre kan kobles på elnettet. Det vil kræve milliardinvesteringer.
Der er planer om at opføre et stort antal enorme solcelleanlæg rundt om i Danmark i de kommende år. De skal hovedsageligt ligge i landkommuner, og mange af dem vil blive placeret langt væk fra både forbrugerne og knudepunkterne i det danske elnet.
Det kommer til at give store udfordringer og kan i værste fald betyde, at nogle anlæg ifølge det statslige Energinet i en årrække må køre på nedsat kraft eller i perioder stå ubrugte hen.
Samlet set er der planer om at tilslutte 17 GW solcelleanlæg til det danske elnet. De vil samlet kunne forsyne 5,7 millioner husholdninger med strøm, og de vil fylde et areal på 239 km2.
Det viser en opgørelse foretaget af analysefirmaet Kaas og Mulvad på vegne af TV 2. Til sammenligning er der i dag tilsluttet 0,6 GW store solcelleanlæg til nettet.
- Det er en meget bekymrende udvikling, vi ser. Det er selvfølgelig glædeligt, at vi får meget vedvarende energi, men det danske energisystem er slet ikke gearet til så meget solcellestrøm, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Han betegner den nuværende situation, hvor investorer og udviklere kappes om at opstille store solcelleanlæg på enorme arealer i det åbne land, som et "cowboymarked".
Hver kvadrat svarer til 10 hektar solceller eller 0,1 km² og kan levere strøm til næsten 2400 husholdninger.
I dag eksisterer der store solcelleanlæg på 595 hektar, det svarer til seks km². De er ikke alle lige effektive, men kan samlet forsyne omkring 200.000 husholdninger.
Der er planer om at bygge store solcelleanlæg på yderligere 239 km². De er her markeret gråt. De nye anlæg vil kunne dække strømforbruget i 5,7 millioner husholdninger.
Lige nu er der planer om at omdanne 239 kvadratkilometer åbent land til solcelleparker. I nogle kommuner drejer det sig om flere procenter af deres samlede areal.
- Hvad bliver billedet til næste år eller om to år? Hvor mange solceller tror man, at vi har plads til? Jeg mener, at 17 GW er langt over det, som vi inden for en kort årrække kan have plads til i vores elnet, siger Brian Vad Mathiesen.
Han mener, at der er behov for solcelleanlæg, men der bør være mere styring med, hvor de bliver opført.
- Vi bør placere dem tæt på de store byer, og vi bør placere dem på de store industritage. Der er alt rigeligt med store industritage i de områder af Danmark, hvor elnettet er rigtig stærkt, og hvor vi kan slippe for en række omkostninger, siger professoren.
- Vi kan ikke følge med
Det er det statslige selskab Energinet, der ejer og driver det danske elnet. Her kan man godt se nogle ”opmærksomhedspunkter” ude i horisonten.
- Den udfordring, det giver for os, er, at vi hele tiden skal udvikle vores net. Og når man stiller mange solcelleanlæg op på relativ kort tid, er det ikke altid, at vi kan følge med, siger områdechef Bjarne Brendstrup fra Energinet.
For at komme problemerne i forkøbet har Energinet udarbejdet et kapacitetskort, der viser, hvor i landet der er plads i elnettet til ny energiproduktion – herunder nye store solcelleanlæg.
- Det er en udfordring, for det går rigtigt stærkt. Vi vil rigtig gerne i dialog med udviklere og kommuner ret tidligt for at fortælle, hvor der er nogle gode steder i forhold til nettet. Og så kan de tage det med i deres betragtninger, siger Bjarne Brendstrup.
Kan tage op til ti år
Som det er i dag, er Energinet forpligtet til at koble nye solcelleanlæg til det danske elnet. Opstilleren har ganske enkelt et retskrav på at blive tilsluttet – og hvis Energinet ikke kan aftage den strøm, der bliver produceret, skal opstilleren have en økonomisk kompensation, så han bliver holdt skadefri.
Det giver sved på panden i Energinet.
- Vi bliver nødt til at tænke nyt. Der er nogle steder, hvor det ser ud til, at der er ret stor interesse for sol, og der skal vi selvfølgelig se på, hvordan vi bedst muligt får forstærket nettet hen til, så vi kan få strømmen væk derfra og hen til forbrugscentrene, siger Bjarne Brendstrup.
For Energinet vil det tage årevis at tilpasse elnettet til at kunne aftage strømmen fra de nye enorme solcelleanlæg i det åbne land.
Mens det for en solcelleudvikler typisk tager op til to år at få alle de nødvendige tilladelser og opføre selve solcelleanlægget, tager det op til fem år at blive tilsluttet transmissionsnettet og yderligere fem år, hvis transmissionsnettet skal udbygges.
Det betyder, at anlæggene kan risikere i perioder at stå ubrugte hen eller være nødsaget til at køre på nedsat kraft i en årrække.
- Der er nogle steder, hvor vi kommer til at nedregulere strømmen, fordi vi ikke kan bruge den, siger Bjarne Brendstrup fra Energinet.
Forbrugerne får regningen
Den samlede regning for at kunne håndtere strømmen fra de mange enorme solcelleanlæg bliver i milliardklassen.
En analyse foretaget af rådgivningsfirmaet Rambøll viser, at det vil kræve en investering på 8,7 milliarder de næste tyve år, hvis bare halvdelen af de planlagte 17 GW solceller bliver en realitet.
- Nettet skal omstilles, og det koster nogle milliarder. Det vil det gøre. Et lille milliardbeløb, hvis solcelleanlæggene kommer til at ligge godt, eller et større milliardbeløb, hvis det bliver lidt mere frit, siger Bjarne Brendstrup fra Energinet.
I sidste ende er det forbrugerne, der ender med at betale gildet over deres elregninger, men regeringen arbejder også på, at producenterne skal betale mere for at blive tilsluttet, hvis de vælger at anlægge deres solcellepark langt fra såvel forbrugere som de stærke punkter i elnettet.
Hos Dansk Energi, der er interesseorganisation for de danske energiselskaber, at man godt klar over, at de nye store solcelleanlæg vil kræve milliardinvesteringer i elnettet.
- Grøn omstilling er en kæmpe udfordring, og det kræver noget af os alle sammen, så ja – det betyder også, at vi skal investere i elnettet, siger Kristine Grunnet, der er branchechef i Dansk Energi.
Hun peger på, at det er nødvendigt at bruge det åbne land til solcelleparker.
- Jeg tror ikke, at vi kan se en fremtid, hvor vi har solceller på Rådhuspladsen eksempelvis, så det er vigtigt, at vi får investeret i elnettet. Vi skal have lavet disse forbedringer og udbygget, så vi kan få den grønne strøm derhen, hvor den skal bruges, siger Kristine Grunnet.
"Næsten ikke til at bære"
For modstanderne af de store solcelleanlæg virker det paradoksalt, at man så mange steder i Danmark er parat til at omdanne landbrugsjord til store solcelleanlæg – uden at der er tilstrækkelig kapacitet i nettet til at aftage strømmen.
- Det er forfærdeligt. Hvis vi skal sidde og kigge ud ad vore vinduer og se på store solcelleanlæg, og de så ikke engang producerer strøm, der kommer ud af min stikkontakt, når jeg sætter computeren til, er det næsten ikke til at bære, siger Heidi Printzen, der er talskvinde for sammenslutningen Bevar Danmarks Kulturlandskaber.
Hun efterlyser nationale regler på området.
- Der er brug for rammer, der kan sige, hvor det er hensigtsmæssigt at lægge disse anlæg, så vi rent faktisk kan få glæde af den strøm, som de producerer, siger Heidi Printzen.
Har du kommentarer eller tilføjelser til opgørelserne, kan du skrive til 1234@tv2.dk.