Samfund

25-årig er for tyk til fertilitetsbehandling – diskrimination, mener organisation

25-årige Camilla Sparre har fået at vide, at hun er for tyk til at få fertilitetsbehandling.

Camilla Sparre har brug for fertilitetsbehandling for at blive mor. Men med sine 95 kilo og et BMI på 35 er hun for tyk til at få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen.

Hun har i flere år forsøgt at tabe sig, og de seneste to år har hun smidt 11 kilo, men hun har ikke kunnet få vægten så langt ned, at lægerne vil hjælpe hende.

- Det var et kæmpe slag i ansigtet at få at vide, at jeg var for tyk til at få børn, siger Camilla Sparre, der ligesom 800.000 danskere er svært overvægtige. Det svarer til 14 procent af Danmarks befolkning.

Risici og komplikationer

Lægernes argument for ikke at hjælpe Camilla Sparre og andre kvinder med et BMI over 30 er, at det medfører flere risici og komplikationer under graviditeten.

Fakta om BMI

  • Under 18,5: Undervægtig
  • 18,5-25: Normalvægtig
  • 25-30: Overvægtig
  • Over 30: Svært overvægtig

Overvægtige kvinder har en større risiko for at få spontane aborter, forhøjet blodtryk, og det er sværere at se misdannelser på scanninger.

Der er samtidig en større risiko for svangerskabsforgiftning og svangerskabssukkersyge. Her er risikoen for de svært overvægtige hele syv gange større end for de normalvægtige.

Derfor giver det god mening at holde fast i, at tykke skal tabe sig, før de kan få hjælp. Sådan lyder det fra Dansk Fertilitetsselskab.

- For at passe på moderen, kvinden og det ufødte barn er der brug for faste grænser, siger Janni Vikkelsø Jeppesen, der er formand for Dansk Fertilitetsselskab.

- Det er diskrimination

Men det er diskrimination, at overvægtige ikke kan få hjælp til at blive gravide.

Sådan lyder det blandt andet fra Landsorganisationen for Overvægtige og fertilitetsklinikken Diers.

Hos Diers har man valgt at trodse lægernes anbefalinger og behandle overvægtige kvinder.

- Jeg vil mene, at forældre selv skal vurdere, om de vil løbe de risici, der er ved at blive gravide som overvægtig. Eller i hvert fald medinddrages, siger Liza Diers, der er jordemoder og indehaver af Diers.

- Du går heller ikke ind og siger: Vi vil ikke hjælpe dig, hvis du ikke stopper med at ryge. Det er kvindens eget valg, fortsætter hun.

Og sådan har Camilla Sparre det også. Hun vil gerne selv have lov til at vælge.

- Jeg tror da, vi alle vil have, at vores børn er sunde og raske. Men den beslutning vil jeg gerne selv have lov til at tage, siger 25-årige Camilla Sparre.

Arvelig overvægt

Hos fødselslægerne er man dog skeptiske over beslutningen om at hjælpe overvægtige kvinder med at blive mødre.

Det er nemlig ikke kun risici og komplikationer i forbindelse med fødslen, som der skal tages højde for. Man bør også overveje, at der er en øget sandsynlighed for, at morens overvægt overføres til barnet.

- Vi ved, at når man bliver født stor med høj fedtprocent, så er der en høj risiko for, at det følger en, og at man også bliver overvægtig senere i livet.

- Overvægtige børn kan jo nogle gange have nogle begrænsninger i deres udfoldelsesmuligheder, men jeg tænker, det væsentlige er ikke overvægt. Det handler om sundhed, og der er en del sygdom og diabetes, der er relateret til at være overvægtig, siger Kristina Martha Renault, der er fødselslæge på Rigshospitalet.

Men argumenterne er ikke nok for Camilla Sparre. For hende er der ikke noget tid at spilde. Hun vil være gravid nu.

- Mit biologiske ur tikker. Det er nu, jeg gerne vil det.