Børn kan ikke hentes hjem fra Syrien uden forældre, siger juraprofessorer
To juraprofessorer har meget svært ved at se, at man kan nøjes med kun at hente de danske børn hjem fra lejrene i Syrien.
Folketingets partier er grundlæggende uenige om, hvad der skal ske med de 19 børn med dansk statsborgerskab, der opholder sig i syriske fangelejre.
Nogle vil gøre meget for at få børnene hjem til Danmark, nogle vil ikke "tvangsfjerne børn" flere hundrede kilometer hjemmefra, og nogle mener, at der er tale om landsforrædere, som aldrig skal sætte ben på dansk jord igen. På samme tid er regeringen bekymret for, at det vil være svært at retsforfølge forældrene, hvis de kommer med til Danmark.
Men hvad er overhovedet muligt? Ifølge to juraprofessorer er det i hvert fald usandsynligt, at man overhovedet kan hente børnene hjem uden forældrene.
Politisk ønske: Kan man nøjes med børnene
I første omgang handler det om, at mødrene skal give deres samtykke, og det har professor i socialret Kirsten Ketscher ved Københavns Universitet svært ved at forestille sig.
- Så kan man jo også spørge, om mødrene overhovedet er i stand til at give et gyldigt samtykke. Det mener jeg ikke, at de er, for et eventuelt samtykke opnået under pres vil ikke være gyldigt. Medmindre det er hævet over enhver tvivl, at moren har givet samtykke, så kan børnene ikke komme her til Danmark alene. Det vil ikke være lovligt, siger hun.
Samme vurdering lyder fra Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet.
- Der er nogle menneskeretlige forpligtelser, der handler om at tage hensyn til barnets tarv, og det kan godt være, at det er bedst for barnet at være sammen med forældrene, i dette tilfælde moren, og jeg tvivler meget stærkt på, at det kan lade sig gøre, uden at mødrene kommer med, siger han.
Her er det ifølge Kirsten Ketscher vigtigt at holde sig for øje, at både børnene og mødrene er danske statsborgere. Man kan ikke fratage mødrene deres rettigheder til rettergang med løs henvisning til ”egen skyld”. Det strider mod Menneskerettighedskonventionens art. 6, vurderer hun:
- Sagen skal behandles efter de danske regler om tvangsfjernelse af børn og unge, og der har Danmark en meget reguleret lovgivning med rettigheder for børn og forældre, så man sikrer sig, at den forbindelse kun kan afbrydes, når der forelægger et virkelig sikkert grundlag, siger Kirsten Ketscher.
Ifølge hende betyder det også, at det er svært at forestille sig, at man kan foretage en tvangsfjernelse, hvis man ikke sørger for, at moderen har de rettigheder, der fremgår af den danske lovgivning.
Politisk bekymring: Mødre bliver svære at straffe
Men de politiske bekymringer blandt modstanderne af at hente børnene hjem til Danmark strander ikke kun ved det rent praktiske om tvangsfjernelser.
Helt grundlæggende er enkelte partier også bekymrede for, at det bliver svært at straffe kvinderne for at have været en del af Islamisk Stat.
- Hvis man er bekymret for, at kvinderne slipper for straf, skal man først og fremmest være bekymret for, at de ikke kommer til Danmark. For herhjemme vil de kunne dømmes efter straffeloven for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Der skal ikke meget til for at blive dømt efter den danske terrorlovgivning, siger Jørn Vestergaard.
Dermed er der ifølge ham intet til hinder for, at man som kvinde kan dømmes for at have tilsluttet sig Islamisk Stat, selv hvis man ikke har deltaget i kamphandlinger.
- Alene det at have tilsluttet sig Islamisk Stat ved at have rejst ud og opholde sig i området, eller for den sags skyld bare have forsøgt at komme afsted til Syrien for at være med sympatisører af Islamisk Stat, er tilstrækkeligt, vurderer han.
I Danmark er der en særlig bestemmelse i lovgivningen, der handler om at fremme terrorisme. Her er der typisk givet straffe på fire års fængsel, men der er også en sag, der har udløst seks års fængsel, fortæller Jørn Vestergaard.
I en anden sag er der givet tre års fængsel til nogle unge mennesker, som ville rejse afsted for at tilslutte sig til Islamisk Stat, men ikke lykkede med det. Den ene blev standset i Danmark, og de andre blev standet i Tyrkiet
- Så alene det, at man har tænkt sig at tilslutte sig Islamisk Stat, kan være tilstrækkelig til tre års fængsel, siger Jørn Vestergaard.
Danske statsborgere har klare rettigheder
I sagerne er der tale om, at både forældre og børn er danske statsborgere. Hvis man for eksempel ønsker at tvangsfjerne børnene, bør det ifølge Kirsten Ketscher foregå med afsæt i danske rettigheder.
Konkret skal der i sager som disse ifølge Kirsten Ketscher være et grundlag for at fjerne barnet. Her ville man typisk foretage en foreløbig fjernelse af barnet, når det kommer til Danmark, med henblik på senere at lave en endelig fjernelse af barnet.
Først og fremmest skal man vurdere børnenes behov. Som Kirsten Ketscher siger, kender vi på nuværende tidspunkt ikke meget til hverken de enkelte børn eller de enkelte forældre, der sidder i de syriske lejre.
- Og det kan man efter min opfattelse ikke uden at tage moren med hjem, for hun er jo efter danske regler en del af den proces, hvor det skal udredes. Vi kan jo ikke på forhånd sige noget som helst om, hvordan de skal bedømmes. Ligesom alle andre, skal de have en beskikket advokat og så videre, siger hun.
Barnets tarv er en hjørnesten
I FN's børnekonvention fremgår det også tydeligt, at man skal tage udgangspunkt i det, der er bedst for barnet. Konventionen er også skrevet ind i dansk lov.
Derfor er det ifølge Kirsten Ketscher helt umuligt at afgøre en sag om tvangsfjernelse, hvis man ikke har undersøgt omstændighederne grundigt.
For selv hvis man kan dokumentere, at forældrene har gjort noget strafbart, er det juridisk set ikke nok til vurdere, at det er til barnets bedste ikke at have kontakt til moderen. Og så kan det for eksempel også spille ind i en samlet vurdering, hvis barnet ikke taler dansk og ikke har tætte kontakter i Danmark.
- Børn holder jo som regel af deres forældre, og der er ingen grund til at antage, at mødrene ikke holder af deres børn, så det er ikke mærkeligt, at de ikke vil give deres samtykke. Det er der heller ikke mange, der vil ved tvangsfjernelser herhjemme, siger Kirsten Ketscher.
Helt grundlæggende er det ifølge hende vigtigt at kigge på sagerne uden at drage for mange følelser ind i vurderingen. Ifølge loven har alle ret til at få deres sag vurderet på de samme præmisser.
- Man konstruerer nærmest på forhånd disse mødre som de rene uhyrer, og det ved vi jo intet om. Et ledende princip i retten er, at der skal foreligge fakta, der kan stå for en retlig prøvelse, således at der kan træffes en afgørelse, der er den bedste for barnet. Det er barnets ret, siger Kirsten Ketscher.