Fitnesscentre bløder medlemmer og millioner, men står sidst i genåbningskøen
Flere end 100.000 har opsagt deres fitnessabonnement det seneste år. Branchen risikerer massekonkurs, viser ny undersøgelse.
Man kan vel kalde det et tungt år for fitnesscentrene.
I omtrent halvdelen af de seneste 12 måneder har landets træningscentre været lukket ned, og det har kostet både medlemmer og millioner på bundlinjen.
Med mandagens genåbningsplan blev det slået fast, at der fortsat er lange udsigter for træningscentrene, der først får lov at modtage gæster igen i maj. I aftaleteksten kan man læse, at nogle indendørs idrætsaktiviteter for voksne får lov at åbne 6. maj, mens andre må vente til 21. maj.
Om det bliver den ene eller den anden dato, afhænger af kommende forhandlinger mellem de partier, der har indgået aftalen om genåbningen, men under alle omstændigheder kommer åbningen langt senere, end fitnessbranchen selv havde drømt om.
Derudover vil det såkaldte coronapas komme til at spille en afgørende rolle sammen med andre "smitteforebyggende tiltag".
100.000 opsagte abonnementer
I en række dokumenter, som brancheforeningen Dansk Fitness & Helseorganisation (DFHO) har sendt til Folketinget i sidste uge, kan man læse, at de selv anbefaler en genåbning 6. april – altså mindst en måned tidligere end den nuværende genåbningsplan lægger op til.
I dokumenterne, der omfatter fire notater på tilsammen næsten 40 sider, gennemgår DFHO både egne anbefalinger, smitterisikoen, påvirkningen af danskernes sundhed og den økonomiske tilstand for branchen.
Særligt de to sidste elementer har taget skade under det seneste års delvise nedlukning, mener DFHO.
Her oplyser de blandt andet, at landets cirka 1500 træningscentre har mistet omkring 20 procent af sine kunder det seneste år. Det svarer til, at mere end 100.000 har opsagt sit fitnessabonnement det seneste år, oplyser brancheforeningen.
Landets træningscentre, der i denne omgang har været lukket ned siden 16. december, var også lukket fra marts til juni sidste år. Opsigelserne kom særligt i forbindelse med genåbningen sidste sommer, og af samme grund forventer DFHO også, at genopstarten kan koste yderligere medlemskaber denne gang.
- Fitnesscentrene forventer et yderligere fald i antallet af medlemmer i de kommende måneder, hvorfor coronanedlukningen får store konsekvenser for centrenes økonomiske indtægtsgrundlag, skriver DFHO.
Faktisk svarer mere end en fjerdedel af centrene i en undersøgelse, som DFHO har gennemført tidligere på måneden, at de har overvejet at lukke deres virksomhed.
- Den fortsatte nedlukning, omfanget af de eksisterende udgifter og en forventet nedgang i fremtidige indtægter indebærer en forøget risiko for konkurser i fitnessbranchen, skriver DFHO.
Ét kendt smittetilfælde
Tidligere på måneden frygtede man i Hongkong, at smitte i et fitnesscenter kunne føre til en ny coronabølge i landet.
Hans Jørn Kolmos, der er klinisk professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet, udtalte i den forbindelse, at idræt og fitness udgør en særlig smitterisiko.
Men den kritik gik branchedirektøren for DFHO, Morten Brustad, i rette med, og det samme gør foreningen i dokumenterne, der er blevet sendt til Folketinget. Her gennemgår DFHO en række udenlandske og danske undersøgelser om smitterisikoen, ligesom de har tal for smittetilfælde i nogle af de største danske fitnesskæder.
I notaterne kan man således læse, at der trods 13 millioner besøg i de danske fitnesscentre sidste sommer og efterår blot er ét center, der har kendskab til smittetilfælde i centeret. I omkring halvdelen af de adspurgte centre havde man dog kendskab til, at der havde været mindst én gæst, der efterfølgende testede positiv for corona.
- Det underbygger, at smitterisikoen er begrænset ved indendørs træning under de rette restriktioner, skriver DFHO.