Åbenhed om coronavaccinerne stiller os i et nyt dilemma
I en ny undersøgelse svarer over halvdelen af de adspurgte franskmænd, tyskere og spaniere, at de ser AstraZenecas vaccine som "usikker".
For et par måneder siden var bivirkninger noget, der stod på alenlange indlægssedler, som de færreste læste. Men nu er det blevet et emne, man taler om over frokosten, debatterer på nettet og læser om i de daglige nyheder.
Den udvikling er mest af alt tegn på noget positivt, lyder det fra Anne-Marie Axø Gerdes, der er formand for Det Etiske Råd.
- Vi står i en ny situation, hvor vi får vildt meget information om enkelte vaccinetyper - tidligere har vi været vant til, at myndighederne har besluttet, om vi skal have vaccine A, B eller C. Der er meget mere åbenhed og transparens nu, siger hun.
Men der er fulgt et problem med åbenheden, lyder det.
For den giver plads til overvejelser og bekymringer, som sætter vores moralske kompas på prøve.
En prøve der er blevet særlig tydelig, efter Sundhedsstyrelsen har besluttet at sætte AstraZenecas vaccine på pause, mens man undersøger, om der er sammenhæng mellem stikkene og få, men alvorlige tilfælde af blodpropper.
For selvom de færreste af os har en faglig viden, der gør os i stand til at vurdere, om en vaccine er farlig, er det netop det, man kan fristes til at gøre.
Dalende europæisk tillid
Ud fra en cost-benefit-analyse burde der ikke være noget at være bekymret for ved at rulle ærmet op og få en dosis AstraZeneca:
140.000 danskere er blevet vaccineret med den svensk-britiske vaccine, og der er indberettet to dødsfald med det "usædvanlige sygdomsbillede". I EU er der givet 17 millioner doser, og man undersøger lige nu 25 tilfælde af de usædvanlige blodpropper. Både WHO og det europæiske lægemiddelagentur anbefaler, at vaccinen fortsat bliver rullet ud.
Men ifølge David Budtz Pedersen, der professor i forskningskommunikation på Aalborg Universitet, er det de ubehagelige tal, vi bider mærke i - også selvom de er meget små.
- Man ved fra forskning, at bekymringer fylder mere i os end forhåbninger. Hvis noget bliver præsenteret for os som farligt, så hæfter vi os ved det og undertrykker fordelene, siger han.
Måske kan det forklare, at AstraZeneca-vaccinens popularitet daler flere steder i Europa. I en ny undersøgelse svarer over halvdelen af de adspurgte franskmænd, tyskere og spaniere, at AstraZenecas vaccine er usikker - og i alle lande er tallet steget siden februar.
Danmark er først kommet med i undersøgelsen i marts, så der er kun ét tal at forholde sig til: 42 procent af de adspurgte fandt vaccinen fra AstraZeneca "usikker", mens præcis lige så mange fandt den "sikker".
Skepsis versus bekymring
Når vi står i et af virvar af gule breakingbjælker, uendeligt hjemmearbejde og indviklede vaccinestudier, virker det komplekse endnu mere uoverskueligt for os, lyder det fra David Budtz Pedersen.
Men vi vil altid prøve at handle, hvis det er muligt.
- Det er nedarvet i os, at for at skabe orden i det indviklede, så bruger vi vores følelser til at navigere. Og tit bliver den styret af frygt eller bekymringer, siger han.
Under en pandemi er der meget, vi ikke kan styre, men om vi vil vaccineres er vores eget valg. Det bliver en måde at få kontrol over kaosset.
Der er stor forskel på, om man er vaccineskeptiker eller bekymrer sig om risikoen for alvorlige bivirkninger, mener David Budtz Pedersen.
Bekymringerne er en naturlig reaktion på meldingen om at sætte vaccinen på pause. Og den er blevet forstærket på grund af sin timing.
- Der er en vis udmattelse i samfundet nu. Vi er under pres, og vores virkelighed er blevet forandret. I sådan nogle situationer er det naturligt, at vi tager et skridt tilbage og har brug for at udtrykke vores bekymringer, siger han.
For en mavefornemmelse er mere ligetil at afkode end effektivitetsprocenter og kliniske teststudier.
En dominoeffekt
Men hvad sker der egentlig, hvis man af den ene eller den anden grund ikke vil sige ja til de to stik, fordi det skal være med AstraZenecas vaccine?
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, forklarede fredag, at man ikke selv kan vælge vaccine, men at man får at vide, hvilken vaccine man skal have, når man bestiller tid.
Hvis man så takker nej tak, fordi man er usikker på vaccinetypen, kan der gå en rum tid, før man får en ny tilbudt.
- Men man mister ikke sin ret til en gratis vaccine, hvis man vælger at vente til senere, lød det fra Søren Brostrøm.
En sådan beslutning skal man ifølge Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Det Etiske Råd, overveje nøje. For den har omkostninger for både den enkelte borger og for samfundet, lyder det.
- Det er en dominoeffekt, for så er der en anden, der skal have vaccinen. Man kan også selv risikere at blive smittet i mellemtiden, og epidemien kan strække sig længere. Vi er nødt til at forstå, at vi indgår i et samfund, siger hun.
- Mit ydmyge håb er, at man ikke træffer den her beslutning ud fra en mavefornemmelse.
Hellere info om det uvisse end ingen info
Både David Budtz Pedersen og Anne-Marie Axø Gerdes mener, at nøglen til at bevare vores tillid til vaccinerne og systemet på trods af pausen er, at myndighederne kommunikerer åbent.
Det handler blandt andet om at forklare, hvad der sker undervejs i processen - hvorfor sætter man på pause? Hvad undersøger man? Og hvor længe regner man med, at det tager?
Måske har myndighederne ikke selv svar på alle spørgsmålene. Men det er en pointe i sig selv, som de forskellige styrelser og politikere også gerne må være åbne om, lyder det.
Det væsentlige er, at befolkningen føler, at de bliver taget alvorligt og talt til og med i stedet for ned til. For det kan få ro på mavefornemmelsen og gøre den mindre opmærksomhedskrævende.
- Jo mere viden, vi har, des mindre plads er der til spekulation, siger David Budtz Pedersen.