Ifølge den norske lægemiddelstyrelse er vacciner blandt de stærkeste lægemidler.
Læger i hele Norge oplever i disse dage, at patienterne er meget optaget af, hvad der er i hætteglassene med vacciner.
- Der meldes ikke om en generel vaccinemodstand, men folk siger helt klart, at de ikke vil have AstraZeneca-vaccinen. Der er megen usikkerhed og skepsis, siger Marte Kvittum Tangen, som er leder for Norsk forening for allmennmedisin (NFA) til det norske medie NRK.
Norge har ligesom Danmark fastholdt pausen af vaccineringen med vaccinen fra AstraZeneca, da det lige nu undersøges, om vaccinen kan kobles til meget få, specifikke og sjældne bivirkninger. I alt har to nordmænd mistet livet, og mindst fire har fået livstruende skader.
Det er endnu ikke påvist, at vaccinerne har været skyld i de enkelte tilfælde.
- Jeg tror, at det bliver særdeles vanskeligt, hvis vi vil have størst mulig vaccinationsdækning i befolkningen på sigt, siger hun på NRK's spørgsmål om, hvorvidt det bliver muligt at genoptage vaccineringen med AstraZeneca.
Vacciner er stærke lægemidler
Lige nu arbejder den norske pendant til Lægemiddelstyrelsen ligesom de danske kollegaer på at indsamle relevant data og information om vaccinen. Norge vil ligesom Danmark foretage en ny vurdering af vaccinens fremtid i den kommende uge.
- Selv om de nævnte bivirkninger har været meget tragiske og ramt os meget hårdt, så vil jeg understrege, at vaccine er blandt de stærkeste lægemidler, vi har, siger Steinar Madsen, som er medicinsk fagdirektør i Legemiddelverket til NRK.
EU's lægemiddelagentur (EMA) vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele opvejer eventuelle risici.
Fransk skepsis
Blandt andet Frankrig genoptog efterfølgende vaccineringen med AstraZeneca, men kun til borgere over 55 år. Forklaringen fra de franske myndigheder lyder, at de blodpropper, der er registreret rundt i Europa efter injektioner med AstraZenecas vacciner, kun har ramt folk under 55 år.
Men i Frankrig kan en skepsis over for vaccinen også have bidt sig fast, skriver medierne Franceinfo og Le Figaro på baggrund af en dugfrisk meningsmåling.
Her svarer mere end halvdelen, helt præcis 56 procent, af de adspurgte franskmænd, at de ikke ønsker at blive vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, fordi de frygter, at den er mindre effektiv og sikker.
I EU-landet Slovenien har man også forsøgt at sende et kraftigt signal fra regeringen om, at befolkningen kan stole på vaccinen. Lørdag stillede landets præsident, Borut Pahor, parlamentsformand, Igor Zorčič, og statsminister, Janez Janša, blandt andre magtfulde politikere frivilligt op foran rullende kameraer for at lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen.
Ny dansk beslutning næste uge
På et pressemøde fredag sagde direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, at han sådan set er enig i EMA's vurdering af, at fordelen ved AstraZeneca opvejer eventuelle risici:
- Men det ændrer ikke på, at vi ud fra et forsigtighedsprincip fortsætter vores pause, lød det fra Søren Brostrøm.
I den kommende uge lægges der op til, at man tager en ny beslutning om udrulningen af vaccinen. I mellemtiden skal en bred vifte af danske eksperter i blodpropper, immunsygdomme, hormonsygdomme og lignende analysere AstraZeneca-vaccinen yderligere.
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil de allerede leverede doser fra AstraZeneca blive opbevaret på hospitalsapotekerne, hvor de så senere kan tages i brug, hvis de vurderes at være sikre. Men for nuværende kan intet scenarie udelukkes i den kommende uge, lød det fra Søren Brostrøm fredag:
- Det kan være, at vi genoptager AstraZeneca uden bekymringer. Det kan være, at vi genoptager den med nogle ændringer af målgrupper eller forsigtighedsregler. Det kan være, at vi forlænger pausen, og det kan teoretisk set også være, at vi siger, at vi slet ikke vil fortsætte med at bruge den, sagde han.
AstraZeneca-forløbet
2021
AstraZeneca godkendes til brug i Danmark
Sundhedsstyrelsen (SST) anbefaler, at AstraZeneca fortrinsvis bliver tilbudt personer under 65 år uden risiko for et alvorligt forløb med covid-19.
To dødsfald i Østrig
Østrig gør opmærksom på to sager om dødsfald, som ser særlige ud, og det noterer Lægemiddelstyrelsen i Danmark sig på det tidspunkt. Østrig vælger samtidig at sætte et bestemt parti af vaccinen på pause, fordi det er samme parti, som begge borgere er vaccineret med.
Lægemiddelstyrelsen hører om livstruende sag
Lægemiddelstyrelsen gøres opmærksom på en livstruende sag om en dansk kvinde. Sygdomsbilledet ligner sagen fra Østrig. I den europæiske bivirkningsdatabase finder Lægemiddelstyrelsen to lignende tilfælde med samme symptombillede.
Dansk kvinde død
Den danske kvinde afgår ved døden, og Lægemiddelstyrelsen indhenter yderligere informationer fra hendes læge. Politiet oplyser, at der er bestilt obduktion. Lægemiddelstyrelsen indleder dialog med Sundhedsstyrelsen om det særlige dødsfald og orienterer EU's lægemiddelagentur (EMA).
Orienterer øvrige myndigheder
Lægemiddelstyrelsen bestiller en hasteproces fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Lægemiddelstyrelsen informerer også Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut om dødsfaldet og gennemgår sagen i detaljer. EMA melder ud, at de ikke mener, at det drejer sig om et problem med et bestemt parti.
AstraZeneca pauseres i Danmark
Endelig beslutning om at sætte AstraZeneca på pause træffes og meldes ud. Lægemiddelstyrelsen vurderer, at der ikke er tale om problemer med et bestemt parti, og derfor pauseres al vaccination. Offentligheden hører om det danske dødsfald for første gang.
EU beder AstraZeneca om en rapport
EMA melder ud, at flere lande har sat brugen af AstraZeneca i bero. EMA fastholder, at fordelene ved vaccinen opvejer bivirkningerne og understreger, at man er i gang med at undersøge vaccinen. EMA bedes gå i gang med at kigge på globale data for vaccinen og aflevere en rapport.
Norge sætter AstraZeneca på pause
De norske myndigheder melder ud, at tre ansatte i sundhedsvæsenet er blevet ramt af blodpropper efter vaccinen. En af dem er død, og vedkommende havde det samme usædvanlige sygdomsbillede som i Danmark. Vaccinen sættes på pause i Norge.
Retter henvendelse til Norge
Lægemiddelstyrelsen retter henvendelse til Norge og har kontakt flere gange for at gennemgå detaljerne i de norske sager i forhold til de danske. Lægemiddelstyrelsen indkalder Sundhedsstyrelsen til møde og orienterer om de norske forhold.
"Usædvanligt sygdomsbillede"
Lægemiddelstyrelsen sender opdaterede breve til borgere og læger, der fortæller om, at man i de norske sager har set særlige blødninger hos patienterne. EMA udsender nyhed om, at adskillige lande pauserer efter de norske sager og fortæller, at man undersøger et "usædvanligt sygdomsbillede."
Alle sager gennemgås i EU
Alle sager fra EU gennemgås på et møde i EU's bivirkningskomité. Lande med sager præsenterer dem for hinanden. EMA udsender nyhed om, at alle medlemslande skal indsende oplysninger om mulige sager, og at man vil holde ekstraordinært møde 18. marts.
EMA vurderer, at vaccine er sikker og effektiv
EU's lægemiddelagentur konkluderer, at vaccinen er sikker og effektiv mod covid-19, men at der også kan være en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de usædvanligt sjældne symptomer med blødning, blodpropper og lave antal blodplader. EMA vurderer, at vaccinering med AstraZeneca kan fortsætte.
Danmark fastholder pause af AstraZeneca
Lægemiddelsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen fortæller på et pressemøde, at Danmark for nuværende kommer til at fastholde pausen af vaccinering med AstraZeneca til uge 12.
Region Hovedstaden indberetter to tilfælde
Region Hovedstaden indberetter, at to ansatte er blevet indlagt med henholdsvis symptomer på blodprop i hjernen og hjerneblødning, og at den ene er afgået ved døden. Det sker inden for 14 dage efter at have fået AstraZeneca-vaccinen. De to tilfælde er endnu ikke koblet til vaccinen.
Forlængelse af pausen med AstraZeneca
Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen holder et pressemøde, hvor pauseringen af AstraZeneca endnu engang forlænges - denne gang til uge 15, hvor der tages en ny beslutning. I uge 15 ventes Sundhedsstyrelsen at træffe en ny beslutning.
