Samfund

Fagbevægelsen vil give visse ledige højere dagpengesats

Satsen for dagpenge skal afhænge af, hvor meget den enkelte tidligere har arbejdet, foreslår fagbevægelsen.

Alle skal ikke have lige meget i dagpenge.

Satsen for dagpenge bør justeres efter, hvor meget den enkelte har arbejdet i årene op til, at han eller hun blev arbejdsløs.

Det mener fagbevægelsen, som har lavet et forslag til en ny opbygning af dagpengesatserne. Det skriver Jyllands-Posten.

Konkret skal man kunne få op til 4000 kroner ekstra om måneden i dagpenge de første tre måneder, hvis man har været i arbejde i mindst to af de seneste tre år, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Skal hjælpe på at holde på medlemmer

Fagbevægelsen begrunder denne bonus med, at spændet mellem dagpengesatsen og månedslønnen for en lang række professioner er vokset.

Den maksimale dagpengesats er på 19.322 kroner.

Forslaget skal hjælpe til at holde på de medlemmer af a-kasserne, som kunne fristes til at tegne en privat forsikring mod arbejdsløshed. Det forklarer formand for FH Lizette Risgaard.

- Vi fremlægger dette for at sikre et solidarisk finansieret dagpengesystem og holde på dem, hvis bankrådgiver siger, at de meget hellere skulle tegne en privat forsikring, siger hun til Jyllands-Posten.

Hun mener, at alle ledige vil kunne få gavn af det samlede forslag, og at næsten otte ud af ti a-kassemedlemmer vil kunne få et tillæg.

Ministeren er enig, men efterlyser bud på finansiering

Ifølge Jyllands-Posten er Enhedslisten imod forslaget, mens SF og Dansk Folkeparti tager positivt imod det.

- Det er helt nødvendigt både for de enkelte familiers økonomi, og for den model vi har på arbejdsmarkedet, at vi får styrket fundamentet for det fleksible arbejdsmarked, hvor det er nemt at komme ind og ud af job, siger SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er enig med fagbevægelsen i, at gabet mellem månedslønnen og dagpengesatsen i mange tilfælde er blevet for stor.

Men han efterlyser et bud på, hvordan forslaget skal finansieres.

Forslaget vurderes at ville koste 2,2 milliarder kroner om året.