Blodpropper er almindelige - men det er ikke dem, der bekymrer eksperterne
Ifølge tysk ekspert skulle der statistisk kun have været ét tilfælde af sjældne blodpropper blandt AstraZeneca-vaccinerede. I stedet var der syv.
Blodpropper kan opstå naturligt og er ikke usædvanlige.
Ord der er blevet brugt mange gange og på mange forskellige sprog den seneste uge, efter flere lande i løbet af ugen satte vaccinen fra AstraZeneca på pause efter flere tilfælde af blodpropper og dødsfald.
Blodpropper kan opstå naturligt. Og blodpropper er ikke usædvanlige. Alene i Danmark er der cirka 20.000 blodpropper om året i enten hjernen eller hjertet.
Blodpropper er nærmest en folkesygdom, og derfor vil der også naturligt være tilfælde af blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret.
Men.
De blodpropper, som blandt andet Norge, Østrig og Danmark har opdaget hos personer, der har fået vaccinen fra AstraZeneca, er ikke almindelige blodpropper. Langt fra.
I virkeligheden er der tale om en meget sjælden tilstand med risiko for ikke bare én, men en kaskade af blodpropper i alle kroppens organer.
- Det er et meget mere diffust sygdomsbillede, end det vi normalt ser i forbindelse med blodpropper. Det er under normale omstændigheder en sjælden tilstand. Det kan forekomme, hvis man bliver ramt af en svær infektion, siger Hans Erik Bøtker, der er prodekan for forskning på det sundhedsvidenskabelige fakultet Health ved Aarhus Universitet.
Der har været flere tilfælde af de samme sjældne blodpropper hos personer med svær covid-19. Om der er en sammenhæng med den tilstand, som nu er opdaget hos personer, der er blevet vaccineret, vides ikke på nuværende tidspunkt.
Syv tyske tilfælde er usædvanligt
Direktøren for den norske lægemiddelstyrelse, Steinar Madsen, forklarer til Science Magazine, at der er tale om en kombination af et bredt antal blodpropper, et lavt antal blodplader og indre blødninger. Og at det ikke er det typiske billede ved hjertetilfælde eller blodpropper.
- Det er et meget specielt billede af symptomer. Vores ledende hæmatolog siger, at han aldrig har set noget lignende, fortæller nordmanden til mediet.
Direktøren for Tysklands lægemiddelstyrelse, Klaus Cichutek, forklarer, at de syv tyske tilfælde opstod 4 til 16 dage efter vaccinationen med AstraZeneca.
Han påpeger samtidig, at der under normale omstændigheder statistisk set kun skulle have været ét tilfælde blandt de 1,6 millioner tyskere, der modtog vaccinen i den periode.
Omvendt er der i Storbritannien blevet givet mere end 11 millioner doser af vaccinen fra AstraZeneca – og antallet af blodpropper er ifølge chefen for vaccinesikkerheden i landet, Dr. Phil Bryan, ikke større, end det ellers ville have været i den vaccinerede del af befolkningen.
Det er uvist, hvorvidt han taler om almindelige blodpropper eller de sjældne tilfælde, som blandt andet er fundet i forbindelse med AstraZenecas vaccine.
Den sjældne tilstand kan give blodpropper i alle organer
Hans Erik Bøtker forklarer, at almindelige blodpropper rammer hjernen, hjertet eller benene, hvis der i forvejen er sygdom som åreforkalkning i blodkarrene.
- Men i de her sjældne tilfælde er blodpladerne blevet aktiveret, og så kan der dannes blodpropper mange steder samtidigt, selvom der ikke var noget i vejen med karrene i forvejen.
Og det var netop dette billede, der fik de danske sundhedsmyndigheder til at reagere ved at sætte vaccinen på pause, oplyste direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fredag eftermiddag på et pressemøde om vaccinen fra AstraZeneca.
- Der er en overhyppighed, en tidsmæssig relation og en mulig biologisk forklaring, sagde Søren Brostrøm.
To lande kæder vaccinen sammen med sjældne tilfælde
På mindre end et døgn har forskere fra to lande kædet de sjældne blodpropper sammen med selve vaccinen.
Torsdag kom det på baggrund af undersøgelser fra Norge frem, at de antistoffer, som vacciner er designet til at aktivere, i nogle tilfælde reagerede på en måde, så de aktiverer blodpladerne, som kan give de sjældne blodpropper.
Fredag slog tyske forskere fast, at vaccinen udløser en særlig mekanisme – ved at aktivere blodpladerne – der fører til dannelse af blodpropper i hjernen.
Der er tale om meget komplicerede processer med forskellige navne og betegnelser. Tilstanden bliver blandt andet kaldt Dissemineret Intravaskulær Koagulation (DIC), i Tyskland går det under betegnelsen CVST, fordi der er tale om blodpropper i hjernen, mens Norge taler om CVT.
Forenklet sagt er der i virkeligheden tale om to sider af samme sag, hvor blodpladerne bliver aktiveret.
Skiller sig ud fra almindelige blodpropper
En almindelig blodprop bliver dannet i en pulsåre, som bliver kaldt arterie. Det blod, der løber fra hjertet, løber i pulsårer, og en blodprop bliver oftest dannet, hvis pulsåren i forvejen er syg af åreforkalkning. Blodpropperne rammer oftest hjertet eller hjernen.
Blodet løber tilbage fra kroppen til hjertet gennem blodårer, som bliver kaldt vener. Her kan også blive dannet blodpropper.
Det særlige ved de sjældne blodpropper, som er blevet beskrevet i forbindelse med AstraZenecas vaccine, er, at blodpropperne i modsætning til de almindelige blodpropper er mange og kan blive dannet mange steder. Altså både i pulsårerne og blodårerne.
Derudover forklarer Hans Erik Bøtker, at blodpladerne er en af de komponenter, der findes i blodet, ligesom de hvide og røde blodlegemer. Og det er blodpladerne, der er årsagen til de sjældne blodpropper.
Hvis blodpladerne bliver aktiveret, kan de klumpe sig sammen til blodpropper flere steder i kroppen. Men det omvendte kan også være tilfældet, og så kan blodpladerne være årsag til indre blødninger.
Begge dele er sket i flere af de tilfælde, som er blevet rapporteret efter vaccinationer med AstraZeneca.
Et tegn på indre blødninger er blå mærker
Ifølge Hans Erik Bøtker kan tilstanden i visse tilfælde behandles med blodfortyndende medicin, men det er endnu uvist, om behandlingen virker ved en infektion med covid-19 eller efter en vaccination mod covid-19.
Et af tegnene på indre blødninger er blandt andet blå mærker og smerter, fordi der er nogle områder, der ikke får ilt.
Søren Brostrøm oplyste på pressemødet fredag, at de to danske ekspertcentre på henholdsvis Rigshospitalet og Skejby Sygehus i Aarhus er blevet aktiveret. De er eksperter i sjældne blodproptilstande, og alle læger kan kontakte centrene via en vagtfunktion.
- Så vi kan fange det så tidligt som muligt og få indsat en behandling. Det er ikke altid, man kan behandle de sjældne tilstande, så det ender godt. Men vi gør selvfølgelig alt i det danske sygehusvæsen, så det lykkes.