Coronavirus

Der er en ting, der kan vælte den danske vaccinationskalender

I sidste uge var AstraZeneca fjernet fra vaccinationskalenderen. Men nu er den tilbage - selv om vaccinens skæbne stadig er uafklaret.

Skimmer man den nyeste version af vaccinationskalenderen, som Sundhedsstyrelsen lagde op onsdag, ser man, at alle voksne danskere skal være blevet tilbudt vaccination mod coronavirus senest 25. juli.

I tabellen for denne uge står, at vi vil modtage 14.400 doser af AstraZenecas vaccine, ugen efter modtager vi 14.134 doser, herefter knap 130.000 doser og i de to første uger af april lidt over 30.000 doser.

Slutdatoen, leveringstallene - og en stor del af kalenderen - er baseret på, at vi kan vaccinere med AstraZenecas vaccine. Men lige nu er vaccinen sat på pause ud fra et forsigtighedsprincip, mens det undersøges, om der er en sammenhæng mellem den og få, men alvorlige, tilfælde af blodpropper.

Det fik i sidste uge Sundhedsstyrelsen til helt at fjerne den svensk-britiske vaccine fra kalenderen, så datoen for de sidste færdigvaccinerede rykkede ind i august. Men nu er vaccinen altså tilbage i kalenderen igen.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at sidste uges kalender var en ”worst case”-version, og at den, der kom i går, er en mere almindelig version.

- AstraZeneca er p.t. sat på pause - men altså ikke ude af programmet, derfor fremgår den naturligvis af kalenderen med de aftalte leverancer, samt prognoser for de kommende uger, skriver styrelsen i et skriftligt svar.

Men Sundhedsstyrelsen oplyser også, at man endnu ikke ved, om man kan genoptage vaccinationerne. Det afhænger af, at der falder en afgørelse i den igangværende undersøgelse af vaccinen.

Noget, der måske gør senere torsdag.

"Usædvanligt sygdomsbillede"

Den seneste uge er nul danskere blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

For torsdag besluttede Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip, at sætte vaccinen på pause i 14 dage, mens man undersøger, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og flere tilfælde - heriblandt et dansk - af blodpropper ud fra "et usædvanligt sygdomsbillede."

Det usædvanlige billede skiller sig ud fra typiske blodpropper, fordi man har set indre blødninger, en mængde små og store blodpropper flere steder kroppen og et lavt antal blodplader.

Ifølge det videnskabelige tidsskrift Science er der tale om 13 personer, der alle er yngre end 50 år og har været sunde og raske, fra mindst fem forskellige lande, der passer ind i det usædvanlige sygdomsbillede. Noget, der er hyppigere end hvad man forventer at se i et almindeligt sygdomsbillede. Mindst syv af de 13 er døde.

Mindst fem millioner europæere er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine, og indtil videre har både Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefalet, at man fortsætter med at rulle vaccinerne ud, fordi fordelene ved vaccinen opvejer risikoen.

En pointe, som EMAs direktør, Emer Cooke, gentog ved et pressemøde tirsdag.

AstraZeneca: Intet at frygte

I løbet af den seneste uge har omkring 20 europæiske lande besluttet at suspendere vaccinen, mens den bliver undersøgt af de enkelte nationers sundhedsmyndigheder og EMA.

Andre steder - for eksempel i Storbritannien, hvor mere end 10 millioner mennesker er blevet vaccineret med AstraZeneca - er meldingen fra myndighederne, at man ikke har modtaget indberetninger om det usædvanlige sygdomsbillede.

AstraZeneca selv understregede tirsdag over for TV 2, at der intet er at frygte ved AstraZeneca-vaccinen, ud fra det vi ved lige nu.

- Det er meget alvorligt, og selvfølgelig skal vi undersøge det. Men for det første er der ikke bevist en sammenhæng, og for det andet er det meget, meget usædvanligt, sagde Andreas Heddini, der er AstraZenecas medicinske chef i Norden.

Den store vaccineproducent fastholder, at deres vaccine er "veltestet og godkendt".

Flere mulige scenarier

Hvad der bliver AstraZenecas skæbne - og om den forbliver i den danske vaccinationskalender - bliver måske afklaret senere torsdag eftermiddag.

Her skal EMA fremlægge deres konklusioner af undersøgelserne på tværs af databaser over bivirkninger og en grundig undersøgelse af de enkelte tilfælde.

Det er usikkert, hvor klart og hvad EMA vil melde ud. Men TV 2 har talt med Steffen Thirstrup, der er forhenværende chef for afdelingen for godkendelse af lægemidler i Lægemiddelstyrelsen og fået ham til at give bud på, hvad der kan blive udfaldet.

Han fremsætter fire scenarier:

  • Vaccinen bliver frikendt
  • Man finder et en sammenhæng, der sætter en lille gruppe i øget risiko
  • At man finder en sammenhæng, men ikke kan udpege, hvem der er i særlig risiko
  • At det skyldes særlige sendinger

Du kan læse mere uddybet om de fire scenarier - og EMAs arbejde med at afgøre, om der er en sammenhæng eller et sammenfald - i artiklen her.