Nødråb fra børnehjemmet

Børn og unge blev læsset i bil og kørt væk, når tilsyn kom på besøg

I flere tilfælde kan børn og unge være forsøgt holdt skjult for tilsyn. Tidligere anbragt blev sendt væk til pludseligt opfundne arbejdsopgaver.

Når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet, er det myndighedernes opgave at føre tilsyn med anbringelsesstedet og sikre, at forholdene er i orden.

Det er bare ikke altid muligt.

Socialtilsyn Midt fortæller til TV 2, at de flere gange har fået oplysninger om, at børn og unge er blevet kørt væk i forbindelse med anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

- Vi må antage, at det er fordi, tilbuddet ikke ønsker, at vi taler med børnene, udtaler tilsynschef Ulla Andersen i et skriftligt svar.

En enkelt gang har tilsynet "direkte set unge blive læsset i en bil" i forbindelse med et uanmeldt tilsyn.

Også Socialtilsyn Nord kender til enkelte tilfælde de senere år, hvor børn eller unge er blevet flyttet væk fra opholdsstedet før et tilsyn.

- Det handlede vi på, for det er alvorligt. At tale med børn og unge på opholdsstederne er en afgørende del af vores tilsyn. Det er jo dem, der bedst kender til forholdene på opholdsstederne, lyder det fra tilsynschef Sigrid Fleckner.

TV 2 har også kontaktet de tre øvrige af landets i alt fem socialtilsyn, men de ønsker ikke at stille op til interview.

Sendt væk på arbejde

TV 2 har de seneste uger sat fokus på børn og unges trivsel på landets opholdssteder i dokumentarprogrammerne 'Nødråb fra børnehjemmet'.

En af de anbragte er Nick Jensen. Han var 17 år, da han i 2013 blev anbragt på et opholdssted for utilpassede unge.

Han skulle have hjælp til at begynde et nyt liv uden kriminalitet.

Men Nick Jensen følte sig overladt til sig selv. Han tog stoffer og boede i en lejlighed, som han beskriver som en svinesti.

- Jeg havde ikke lært at tage vare på mig selv. Der var fire måneder gammelt vasketøj, gamle viskestykker med mug på og flere måneder gammel opvask med mug på. Der lugtede indelukket, som hvis en hjemløs havde boet i et forladt hus, siger han.

Men når socialtilsynet kom på besøg, oplevede han, at personalet pludselig kom og hjalp med at få ryddet lejligheden. Samtidig blev han sammen med de andre unge holdt ude af syne, fortæller han.

- Vi blev sendt på arbejde, så vi ikke kunne fortælle noget. Hvis tilsynet kom ud på arbejdspladsen, blev vi kørt ud til andre arbejdsopgaver. For eksempel at flække brænde ude hos en af de ansatte, siger Nick Jensen.

Rapport: Anbragt blev holdt skjult

Gennem årene har socialtilsynet udtrykt kritik af forholdene på institutionen, hvor Nick Jensen var anbragt. Blandt andet fordi de unge flere gange slet ikke var på opholdsstedet, når tilsynet kom.

I en rapport lyder det, at en af de anbragte "har været holdt skjult og derved afholdt fra tilsyn", og at man ikke kan "føre det fornødne tilsyn".

Det udgør et klart problem, mener Caroline Adolphsen, lektor i jura ved Aarhus Universitet, der har forsket i anbringelser af børn.

- Det ligger jo i ordet "tilsyn", at man kan syne nogen, altså se dem. Hvis man ikke ved, hvor de her unge mennesker er, kan man ikke føre et tilsyn med dem. Det skal være sådan, at man på ethvert tidspunkt kan gå ud og tjekke, om de unge mennesker har det okay, siger hun.

Sminkede glansbilleder

I foreningen De Anbragtes Vilkår fortæller bestyrelsesformand David Adrian Pedersen, at det for dem er et kendt fænomen, at anbringelsessteder "stiller et glansbillede op", når der kommer besøg udefra.

- Der har været eksempler, hvor steder har 'sminket sig' ved at udpege nogle børn eller unge, som man ved vil tale godt om stedet, og så er det kun dem, der taler med tilsynet, siger David Adrian Pedersen.

Når Socialtilsyn Midt har fået oplysninger om børn og unge, der er blevet kørt væk eller er blevet instrueret i, hvad de skal sige, er det typisk kommet frem, ved at børn eller medarbejdere efterfølgende har kontaktet tilsynet gennem whistleblowerordningen.

Men ifølge De Anbragtes Vilkår kan man bare ikke være sikker på, at alle problemer bliver indberettet. Enten fordi de anbragte børn og unge ikke tør gøre det af frygt for konsekvenserne, eller fordi de måske slet ikke er bekendt med ordningen.

- Derfor er der brug for regelmæssig observation, hvor tilsynet bruger længere tid derude og observerer miljøet, og flere uanmeldte besøg, siger formanden.

Afskærmer bevidst fra tilsyn

Ifølge Landsorganisationen for sociale tilbud, LOS, er det vigtigt med et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem opholdsstederne og socialtilsynet.

Organisationens politiske chef, Laust Westtoft, tager skarp afstand til de metoder og de forhold, som kommer frem i TV 2-dokumentaren. Men der kan i andre tilfælde være gode grunde til, at et opholdssted "skærmer" en beboer for tilsynene, fortæller han.

- Vi har oplevet talrige gange, at borgere har følt sig intimideret eller krydsforhørt af tilsynskonsulenten, og i den situation træder den fagprofessionelle ind og vurderer, om der er behov for at skærme borgeren.

Laust Westtoft, politisk chef i Landsorganisationen for sociale tilbud, LOS, forklarer, hvorfor beboere nogle gange må skærmes fra sociale tilsyn.

Han understreger, at det altid skal ske i samspil med det enkelte tilsyn, men erkender, at det ikke er tilfældet.

- Jeg har talrige eksempler på, hvor det går rigtig godt, og hvor man har et godt og troværdigt samarbejde. Der er enkelte tilfælde, som vi har hørt om, hvor der ikke er koordineret en skærmning på forkant, og det skal vi selvfølgelig blive meget bedre til, siger Laust Westtoft.

Leder afviser anklager

Nick Jensen er i dag ikke i tvivl om, at ledelsen bevidst forsøgte at undgå, at han skulle tale med socialtilsynet. Men han tror ikke, at det var for at beskytte ham.

I dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet: Forstanderens hemmeligheder' fortæller han og andre tidligere anbragte om en række kritiske forhold på opholdsstedet, der blev drevet af institutionslederen Torben Schreiber.

- Hvis tilsynet havde set det, var stedet blevet lukket. Så han var nødt til at holde os væk, siger Nick Jensen.

TV 2 har forelagt kritikken for Torben Schreiber. Han vil ikke stille op til interview, men skriver i en mail, at de unge frit kunne tale med tilsynet og alle andre myndigheder, samt at beboerne fik udleveret kontaktinfo til whistleblowerordningen.

- Så det er helt skørt at tro, at jeg kunne eller ville forhindre dem i at fortælle, hvis noget var galt.

Torben Schreiber driver ikke længere sine to opholdssteder. De blev lukket i 2017. Nick Jensen havde kort forinden haft sin første samtale med socialtilsynet.