Coronavirus

Ekspert peger på fire scenarier, som kan blive AstraZenecas skæbne

Vaccinationerne med AstraZeneca er sat på pause i Danmark og en række andre lande. Men hvad kan udfaldet af EMA's undersøgelser blive?

Tirsdag holdt det europæiske lægemiddelagentur (EMA) pressemøde om AstraZeneca-vaccinen, hvor budskabet var, at der ikke ville komme nogen klare svar om vaccinen før på torsdag.

Indtil da arbejder en ekspertkomité på at finde frem til, om der tale om en sammenhæng eller et tilfældigt sammenfald mellem vaccinen og en række blodpropper, der blandt andet er opstået i Danmark og Norge. EMA undersøger mindst 30 indberetninger om blodpropper, i kølvandet på at omkring fem millioner mennesker har fået AstraZenecas vaccine.

Mens vi venter, er det nærliggende at spekulere i, hvad der kan blive resultatet af undersøgelserne.

Til det har TV 2 fået hjælp fra Steffen Thirstrup, der er forhenværende chef for afdelingen for godkendelse af lægemidler i Lægemiddelstyrelsen.

Vurderingen handler om at finde frem til det store billede ved at undersøge alle de små dele af det, fortæller han.

- Man kradser i lakken på en helt masse data og går ned i detaljen i hvert enkelt tilfælde. Det hele bliver så at sige skrevet op på tavlen, så man kan træde et skridt tilbage og se, om der er en sammenhæng, siger Steffen Thirstrup.

Han har fire bud på scenarier, som kan blive udfaldet af EMA-undersøgelsen:

Frikendt - ASMO

Scenarie 1: Vaccinen bliver frikendt

Breaker

Det første udfald er, at de grundige undersøgelser på tværs af lande ikke påviser nogen sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen. I dette scenarie bliver AstraZeneca altså frikendt, og vaccinationerne vil kunne fortsætte.

Hvis EMA's melding er helt klar, er der intet, der forhindrer de danske myndigheder i at genoptage vaccinationen med det samme, mener Steffen Thirstrup.

Men selvom vaccinen ikke kan kobles med blodpropperne, vil myndighederne stadig stå med en udfordring:

- Der er en stor kommunikationsopgave i det her scenarie. For det vil være en rids i lakken på en vaccine, der i forvejen har været en del diskussion om i medierne, siger han.

Nogen grupper - ASMO

Scenarie 2: Det mest sandsynlige

Breaker

En anden mulighed er, at der viser sig et mønster i tilfældene med blodpropper. Det kan være alt muligt, der gør, at man er i den lille gruppe i øget risiko – noget genetisk, at man i forvejen er på en specifik medicin, at man lider af sjældne, arvelige sygdomme.

Men når kilden til koblingen er fundet, kan man advare mod den på vaccinens indlægsseddel. På den måde undgår man, at folk i risikogruppen bliver vaccineret med noget, der kan være farligt for dem.

- Det her er i min optik det mest sandsynlige scenarie: At man kommer med anbefalinger til, hvordan vaccinen bruges, så patienterne er i mindst mulig risiko, siger Steffen Thirstrup.

Alle risiko - ASMO

Scenarie 3: Den svære

Breaker

Det tredje scenarie er ifølge Steffen Thirstrup den sværeste situation.

For her kan man konkludere, at der er en øget risiko for blodpropper ved at vaccinere, men uden at se noget mønster i, hvem der bliver ramt.

- Her er ingen oplagte risikofaktorer, så derfor er alle i princippet i risikogruppen, siger han.

Hvis eksperterne finder frem til det tredje scenarie, skal myndighederne vurdere, om der fortsat er flere fordele end risici ved at vaccinere med AstraZenecas produkt.

Særlig sending - ASMO

Scenarie 4: Den, hvor det handler om særlige sendinger

Breaker

Det fjerde scenarie drejer sig om, at blodpropperne kan spores til enkelte produktioner af vaccinen. To kvinder, der døde efter blodpropper, var vaccineret med doser fra samme batch, ABV5300, og derfor spekulerer nogen i, om blodpropperne kan skyldes en eller flere dårlige produktionsrunder.

Den mulighed bekræftede EMA's direktør, Emer Cooke, tirsdag, at man undersøger.

Steffen Thirstrup forklarer risikoen for problemer med enkelte sendinger med en metafor fra køkkenet.

- Det er det samme, hvis man bager boller. Selvom opskriften er den samme, kan de enkelte portioner ende med at blive forskellige, siger han.

Viser det sig, at det er sendingerne, der er skurken, kan man som en sikkerhedsforanstaltning stoppe med at vaccinere med dem. Men det skal stadig undersøges dybere, hvad fejlen skyldes.

Breaker

Jagten på et facit

De fire scenarier er som sagt bud – så der kan dukke et femte scenarie op, når konklusionen præsenteres. I alle tilfældene skal man have det samme i baghovedet, lyder det fra Steffen Thirstrup.

- Man finder ikke sandheden med to streger under i det her. Men man kan finde en sandsynlighed for en sammenhæng, siger han.

Det kan virke underligt, at der dukker nye bivirkninger op ved vacciner, der er testet og godkendt. Men ifølge Steffen Thirstrup er det helt naturligt, fordi man i den virkelige verden er oppe i en meget større skala, end man er i de kliniske tests.

- Det er først, når man kommer op i så store tal som nu, at de mest sjældne bivirkninger viser sig. Men man skal omvendt huske, at når man vaccinerer hele befolkningen, som vi gør nu, ser vi også alle de sygdomme, folk nu engang ville få blive indberettet som bivirkninger, siger han.

Derfor er opgaven at få adskilt de ting så godt og præcist som muligt.

- Man skal have skilt de sjældne bivirkninger fra den normale verdens påvirkning, siger Steffen Thirstrup.

Forskellige tilgange

Lige nu har de enkelte nationer grebet det forskelligt an, om man vil vaccinere med AstraZenecas vaccine:

I Danmark og en række andre lande er der trykket på bremsen, andre steder har man parkeret særlige sendinger, mens for eksempel Storbritannien og Australien stadig vaccinerer med AstraZeneca-doserne.

De forskellige strategier er født ud af hver enkelt lands vurderinger af, om risikoen var for stor, lyder det fra Steffen Thirstrup. Den hurtige danske reaktion skyldes sandsynligvis, at vi havde et tilfælde herhjemme.

Derfor vurderede myndighederne, at man skulle undersøge det nærmere på et større plan, før man vaccinerede flere med den. Og den reaktion var ifølge Steffen Thirstrup korrekt.

- Hvis – med streg under hvis – vaccinen er farlig for danskere, er den farlig for alle. Og derfor er det helt rigtigt, at EMA nu undersøger det her til bunds, siger han.