Coronavirus

Coronarelaterede lovovertrædelser straffes ekstra hårdt - er det rimeligt?

Ifølge juraprofessor Jørn Vestergaard er debatten om dobbelt straf et eksempel på risikoen ved at gennemføre hastelovgivning i krisesituationer.

Fredag eftermiddag blev en 30-årig kvinde idømt en særlig hård straf på to års ubetinget fængsel for blandt andet at have opfordret til vold ved en Men In Black-demonstration i København 9. januar.

Straffen blev forhøjet til det dobbelte af normal praksis, fordi den dømtes forseelser havde "baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark".

Dommen har kickstartet debatten om de danske domstoles mulighed for at slå ekstra hårdt ned på coronarelateret kriminalitet ved hjælp af den såkaldte paragraf 81d i straffeloven.

- Reaktionerne på dommene i de aktuelle sager viser tydeligt, at der er noget helt galt med proportionerne, siger Jørn Vestergaard, der er professor emeritus ved Juridisk Institut ved Københavns Universitet, til TV 2.

Regeringen mener, at Danmark står i en sårbar krisesituation, hvor der er behov for at kunne slå hårdt ned på coronarelateret kriminalitet.

Men hvad er det egentlig, der er sket i de forskellige sager, og hvad mener eksperter såvel som politikere om straffelovens paragraf 81d?

Er det helt ude af proportioner, eller er det på sin plads at slå hårdt ned på modstanden i den situation, vi står i?

Sigtet for at bruge billede af brændende dukke på Facebook

På bagkant af dommen med demonstranten i København vakte en anden sag stor opsigt.

Den omhandler en 29-årig kvinde i Aarhus, der i weekenden blev anholdt og sigtet for at overtræde straffeloven, fordi hun på en Facebook-side viste et foto af en brændende dukke med statsminister Mette Frederiksens ansigt.

Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, er også ude med en skarp kritik af reaktionerne fra myndighederne på både fysiske og digitale protester mod regeringens coronarestriktioner.

- Det er forrykt, det der sker i Danmark i øjeblikket. Politi og anklagemyndighed virker fuldstændigt ude af kontrol, når man ser reaktionerne på protester mod regeringens coronarestriktioner, siger han.

Også formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, er bekymret for, hvad "coronakrisen gør ved Danmark".

- Jeg går ind for høje straffe for vold og opfordringer til vold, men det er glidebane, når politiske holdninger på den måde indirekte kan føre til højere straffe, skriver han i et opslag på Facebook.

Risikoen ved hastelovgivning

Paragraffen blev implementeret sidste år i forbindelse med epidemiloven. Den gør det muligt at forhøje strafudmålingen af lovovertrædelser til det dobbelte, hvis det er sket med baggrund i eller i sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Jørn Vestergaard påpeger, at der altid en risiko ved at indføre hastelovgivning. Det er de seneste strafudmålinger i sagerne om deltagelse i coronarelaterede optøjer et klart eksempel på, mener han.

Afstemning

Er det rimeligt, at coronarelaterede lovovertrædelser kan ende med dobbeltstraf?

- De ret uklare regler om strafforhøjelse i den slags sager blev vedtaget i huj og hast, og ikke alle politikere havde egentlig tænkt sig, at reglerne skulle omfatte sager som dem, byretten har afgjort, siger han til TV 2.

Da coronavirus dukkede op, opstod der ifølge juraprofessoren bekymring for at miste kontrollen. Derfor blev det vedtaget at skærpe straffene for at udnytte situationen.

Men reglerne om strafforhøjelse blev meget vidtgående og uskarpe, mener han.

Senest er en 23-årig mand tirsdag blevet idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel for at have angrebet urobetjentene i forbindelse med coronademonstrationen i København 9. januar.

Havde det ikke været for den særlige coronaparagraf i straffeloven, havde strafudmålingen været halvt så stor.

Særligt sårbar krise kræver særlige beføjelser

Også de radikale har været ude med kritik af reglerne for dobbeltstraffen.

Her stilles der spørgsmålstegn ved, hvorfor der er forskel på at begå en lovovertrædelse i forbindelse med en demonstration for klimabevægelsen eller Black Lives Matter.

- Hvad er begrundelsen for, at man bliver idømt dobbeltstraf, bare fordi man begår en forbrydelse til en demonstration, hvor man kritiserer magthaverne for deres coronahåndtering? Det er en glidebane, siger retsordfører Kristian Hegaard.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, peger på, at man helt tilbage fra foråret 2020 ikke har villet acceptere, at coronasituationen bliver brugt til at stjæle værnemidler, at fuske med hjælpepakker eller at begå vold mod personer i offentlig tjeneste.

Socialdemokratiets retsordfører mener, at pargraf 81d er en nødvendighed i den sårbare krisetid, vi står i.

Han fremhæver demonstration 9. januar, hvor 16 politibetjente kom til skade, da de blev ramt af stenkast og fyrværkeri.

- Set i lyset af den ekstraordinære krise, vi står i, anser vi det som en nødvendighed, siger han til TV 2.

Justitsminister Nick Hækkerup har til Jyllands-Posten udtalt, at der er behov for, at vi som samfund markerer, at vi står på politiets side.

Svært at nå til enighed

Selvom Jørn Vestergaard har svært ved at se rimeligheden i, at straffen i forbindelse med corona-uro skal være det dobbelte af tariffen i forbindelse med andre uroligheder, kan han i nogle tilfælde godt se ideen i dobbeltstraf.

Han mener, at det er "fair og på sin plads", at nogle straffes hårdere i sager, hvor de har udnyttet en krisesituation til at skaffe sig uberettiget vinding ved kriminalitet. Det kan ske eksempelvis ved at fuske med hjælpepakker.

- De fleste kan nok blive enige om, at det er forkasteligt, hvis nogle udnytter en krisesituation til at skaffe sig uberettiget vinding ved kriminalitet. Derfor er det fair, at der i sådanne sager straffes hårdere.

Omvendt bliver han aldrig enig i Socialdemokratiets udsagn om, at det i princippet gælder alle strafferetlige coronarelaterede lovovertrædelser.

Coronarelaterede strafferetssager

  1. Kvinde idømt to års fængsel for at opildne til vold på en ikke voldig måde

    Københavns Byret idømte fredag en 30-årig kvinde to års ubetinget fængsel for at opfordre til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod politiet i forbindelse med en Men-In-Black demonstration i København 9. januar i år.

    Kvinden talte foran et større publikum, hvor hun opfordrede til "at smadre byen på en ikke voldig måde". Efterfølgende tog hun del i demonstrationen, hvor adskillige betjente kom til skade.

    Byretten vurderede, at kvinden under normale omstændigheder skulle idømmes et års fængsel, men dommen blev fordoblet, da den faldt ind under den særlige paragraf 81d om dobbeltstraf for kriminalitet som har baggrund i eller sammenhæng med coronaepidemien i Danmark. 

    Dommen er anket til Landsretten.

  2. Brændende dukke ved demonstration

    Arkiv.

    Ved en demonstration mod coronarestriktionerne 23. januar blev en dukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen (S) afbrændt på Frederiksberg. 

    Dukken havde et skilt om halsen med teksten "Hun må og skal aflives". 

    De tre mænd blev i første omgang sigtet for paragraf 113, der kan give op til 16 års fængsel. Den paragraf handler om trusler mod staten.

    Ved Retten på Frederiksberg blev de tre mænd dog varetægtsfængslet under en mildere paragraf om trusler mod regeringen.

  3. Stenkast mod politiet

    Arkiv.

    Det var en enig domsmandsret, der tirsdag afsagde dom i sagen om en 23-årig mand, der var tiltalt for at have angrebet urobetjentene i forbindelse med coronademonstrationen 9. januar.

    Strafudmålingen ved Københavns Byret lød på et år og tre måneders fængsel.

    Den 23-årige blev kendt skyldig i at kaste sten mod politiet, grov forstyrrelse af den offentlige orden, for forsøg på grov vold og for at tilskynde andre til at angribe politiet.

    Retten valgte at bruge bestemmelsen i paragraf 81d i de fleste af forholdene, men valgte ikke at bruge den i forholdet om forsøg på grov vold.

  4. Kvinde anholdt for at dele foto af brændende dukke på FB

    Arkiv.

    En kvinde i Aarhus blev i weekenden anholdt og sigtet for at overtræde straffeloven, fordi hun på en facebookside viste et foto af en brændende dukke med statsminister Mette Frederiksens ansigt.

    Kvinden blev anholdt og sigtet for at overtræde straffelovens paragraf 119. Den bestemmelse drejer sig om blandt andet trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste.

    Både mobil og computer blev i forbindelse med anholdelsen beslaglagt.