Coronavirus

Elever i hele landet fik i dag lov at komme tilbage i skole - men for disse var det en kort fornøjelse

En lang række elever fra landets skoler mandag har nydt hinandens selskab i fysiske rammer for første gang i flere måneder.

Foran hovedindgangen til Planetarium ved søerne i København har en folkeskoleklasse dannet en halvcirkel om deres lærer.

Klokken er 10.00 om formiddagen, og vinden rusker, mens støvregnen falder fra en mørkegrå himmel. Eleverne, der alle bærer mundbind, står i små grupperinger – de fleste med hænderne i lommerne og skuldrene trukket op om ørerne.

Alligevel er der smil at spore i langt de fleste øjne, der skiftevis kigger rundt på klassekammeraterne og underviseren, som fortæller om dagens udeundervisning i biologi – en gåtur om søerne med fokus på fugle og planteliv.

Klassen har ikke været samlet siden december.

Rosa Hybel på 13 år, der har et blodrødt halstørklæde viklet om halsen, rækker en hånd i vejret.

Afstanden mellem eleverne var stor, da de mødtes foran Planetarium mandag morgen. Det skulle vise sig at være kortvarigt.

- Der er ensretning, så vi kan ikke gå den vej, du foreslår.

Biologilæreren, Elisabeth Jørgensen, peger på Rosa og trækker hånden tilbage i en hurtig bevægelse. Også hun gemmer et smil bag sit mundbind.

- Det er simpelthen så dejligt, at I er vakse fra starten. Hvor er det godt at have jer tilbage! Lad os komme afsted, siger hun.

7.V fra Gasværksvej Skole på Vesterbro er blot en af mange skoleklasser landet over, der langt om længe kan se hinanden i øjnene som en del af den gradvise genåbning af samfundet. Dog i begrænset omfang.

Skoleelever i 5. til 8. klasse og 1. og 2. g’erne på gymnasierne må nemlig kun må møde op til undervisning én gang om ugen, og det skal foregå ude.

- Den her dag handler om så meget andet end fotosyntese og fuglearter. Eleverne skal have tid til at finde sammen som gruppe igen, siger Elisabeth Jørgensen.

Vildt at være tilbage

Klassen bevæger sig i samlet flok venstre om søerne, som coronaskiltningen også henviser til.

Kort tid efter afgang spreder en summen af snak, grin, hvin og højlydte skrig sig blandt eleverne.

I starten havde jeg det så fedt over, at vi fik fri fra skole. Nu har jeg det vildt over, at vi må komme tilbage

Nanna Trepile, folkeskoleelev

Fuglene og det sparsomme planteliv langs søen bliver ikke tildelt megen opmærksomhed. I stedet bliver der pjattet, skubbet og grint i det gråkolde vejr.

Bagerst går Nanna Trepile og Halfdan Brow. Begge 13 år gamle.

- Det er altså virkelig mærkeligt at se alle igen. På en eller anden måde er der sket helt vildt meget og så alligevel slet ikke, siger Nanna Trepile.

Hun har set en del af sine veninder privat, mens de har været hjemsendt. Dog kun i små grupper.

Nanna Trepile har savnet sine klassekammerater, og hun ser frem til igen at kunne se dem alle i øjnene, hvor det ikke foregår gennem en skærm.

- I starten havde jeg det så fedt over, at vi fik fri fra skole. Nu har jeg det vildt over, at vi må komme tilbage, siger hun og griner lidt.

Halfdan Brow går med hænderne i lommen, og den nederste halvdel af brillerne er dugget til på grund af mundbindet.

Han har været meget i kontakt med sine venner online, mens de har været sendt hjem.

- Jeg synes, at det er helt underligt at være sammen med folk igen. Det var lidt hårdt pludselig at skulle ud af døren her til morgen, så man ikke bare kunne blive under dynen, siger han, mens Nanna Trepile nikker og griner.

Halfdan Brow havde lidt svært ved at komme ud af sengen mandag morgen. Men da han først mødtes med sine klassekammerater, var det besværet værd, mener han.

De to elever er helt enige om, at onlineundervisningen over Teams har fungeret okay, men de konstaterer samtidig, at det er hårdt at holde fokus på skærmen i så mange timer ad gangen uden at lade sig distrahere.

Begge falder ind i gruppen igen, og det er svært at se, at de ikke har set hinanden i månedsvis.

Fællesskabet opstod på et splitsekund

Halvvejs gennem turen er det tydeligt for både elever og underviser, at det ikke er det faglige input, der prioriteres på gåturen.

- Normalt, når de har været væk fra hinanden i lang tid, kan der godt gå et par timer, inden de begynder at slappe af og hygge sig – særligt i den her alder – men her skete det i løbet af ti minutter. Det var dejligt at se dem engagere sig i hinanden. Det trænger de til, siger Elisabeth Jørgensen, der til daglig underviser i historie og biologi på Gasværksvej Skole.

Elisabeth Jørgensen har undervist sine elever online i knap tre en halv måned. Mandag havde hun dem alle samlet igen.

Hun mener samtidig, at det fuldtallige fremmøde er et tydeligt udtryk for, at børnene – og måske også forældrene – trænger til, at der er skal ske noget nyt.

Selvom langt de fleste elever ikke bruger mange minutter på at observere naturen omkring dem, er der alligevel nogle, der gør mere ud af det faglige program end andre.

Nogle få elever forsøgte at holde fokus på dagens faglige opgaver. Her en liste over observationer på gåturen.

- Det er klart, at hvis det fortsætter med udeundervisning over længere tid, skal vi bygge lag på, men i dag handler det om samvær og nærvær.

Tabt tid skal indhentes

Godt en time efter afgang har klassen rundet to af søerne, og står nu igen foran hovedindgangen til Planetarium.

Rosa Hybel kunne godt bruge meget mere tid med sine klassekammerater.

- Det er rart at være tilbage, men også mærkeligt, at vi kun får én dag og så kort tid. Jeg ville ønske, at det måske var tre dage om ugen, siger hun.

Rose Hybel håber, at næste skoleår bliver uden restriktioner og uendelige timer på Teams.

Hun kigger rundt på de andre elever og konstaterer, at hun allerede glæder sig til næste mandag, hvor de igen skal mødes til en ny udeundervisning.

Resten af ugen står på hjemmeundervisning, og det huer ikke ligefrem teenageren.

- Lærerne har prøvet at gøre ugerne forskellige med projekter og sådan, men det har bare været hårdt at side så meget foran skærmen. Jeg savner det, der gør skoledagene sjove, og det er altså fællesskabet, siger hun.

Rose Hybel føler, at klassen er gået glip af meget socialt.

- Der er jo meget, man skal lære med det sociale, og der har vi mistet noget tid sammen, som vi ikke får igen.

Det sociale fællesskab, der opstår, når man er samlet, kan ifølge Rose Hybel ikke skabes gennem en skærm.

Hun er til gengæld helt overbevist om, at næste år bliver helt fantastisk, og at de nok skal nå at indhente det tabte. Og hun havde heller aldrig troet, at hun kunne komme til at savne skolen så meget, som hun gør.

- Når jeg tænker tilbage, satte jeg ikke rigtig pris på det. Det var bare hverdag. Men nu ved jeg jo, hvor vigtigt det er at have den sociale kontakt med forskellige mennesker. Det boglige er også vigtigt, men det er helt klart kontakten med andre, jeg kommer til at sætte meget mere pris på.

Elisabeth Jørgensen runder af med eleverne og sender dem afsted med vink, og de trasker hver til sit. På kort tid fordufter fællesskabet, og underviseren tager en dyb indånding.

Nu skal hun tilbage til skærmen og forberede endnu en dag med onlineundervisning. Det fortsætter lidt endnu.