Samfund

Drabet på ung kvinde vækker forfærdelse - nu deler kvinder deres frygt på sociale medier

Drabet på 33-årige Sarah Everard har vakt forfærdelse og efterfølgende debat på sociale medier.

En aften i marts gik 33-årige Sarah Everard langs en trafikeret vej i London efter et besøg hos sin veninde. Hun var på vej hjem, men så langt kom hun aldrig.

Hun forsvandt og blev senere fundet dræbt.

Politiet har siden anholdt en politibetjent og sigtet ham for at bortføre og dræbe den unge kvinde.

Udover forfærdelse og medfølelse har drabet også sat gang i en reaktion hos kvinder. Både i Storbritannien, men også i andre lande heriblandt Danmark.

På sociale medier har tusindvis af kvinder under de to hashtags #SarahEverard og #ReclaimTheStreets delt personlige historier om, hvordan de har følt sig utrygge, når de har gået alene: At de har skiftet fortov, lavet falske telefonopkald og kigget sig over skulderen.

Og på Twitter, Instagram og Facebook har mange delt opslag med beskeden "Text me when you get home" (Skriv, når du er hjemme, red.).

En af dem er 30-årige Camilla Søe.

- For mig slutter en aften i byen først, når jeg har skrevet til en veninde, at jeg er kommet hjem. Det er noget, jeg gør per automatik, ligesom jeg ikke går og hører høj musik, siger hun til TV 2.

Sarah Everard, Kim Wall og Susan Walsh

Og kvinders frygt fodres hele tiden. Der har været Amager-manden, Peter Madsen og "almindelige" nyheder om voldtægter og overfald.

Den nye sag med Sarah Everarder er blot den nyeste i rækken, der skaber utryghed.

- Der er identifikation i denne historie. Man tænker, at det kunne også have været mig, siger Anders Hede, forskningschef hos TrygFonden.

Den udlægning kan Camilla Søe godt genkende. Også fra sagen om Sarah Everard.

- Hun skulle faktisk bare hjem tidligt om aftenen. Hun blev bortført og dræbt. Hvor mange gange er man ikke selv gået hjem på den måde?, spørger hun.

En diffus angst

Camilla Søe er ikke alene om at føle sig utryg, når hun går alene på gaden. Det gælder for et stigende antal kvinder.

- Der har været en uheldig udvikling fra 2008 og frem. Det er i dag 13 procent af kvinder, der er meget eller noget utrygge for at blive udsat for et overfald eller et seksuelt overfald, siger Anders Hede til TV 2.

Forklaringen skal findes i, at piger og kvinder får at vide, at der er noget farligt "derude". Men de får ikke at vide, hvad der er farligt, og hvad de skal gøre for at komme ud af en farlig situation.

Det siger Chris Poole, der er konsulent i voldsforebyggelse i organisationen Voldsforebyggelse i Praksis.

- Jeg sammenligner det tit med at færdes i trafikken. Alle lærer, at trafik er farlig, men ingen er bange for den, når de bliver voksne, fordi de lærer at navigere og passe på. Men det sker ikke, når vi taler om overgreb. Vi lærer dem en diffus angst, men ikke hvad de skal gøre, siger Chris Poole.

Hun mener, at der skal bruges flere ressourcer på at oplyse kvinder om, hvilke situationer der er farlige, og hvordan de kan håndtere dem. Og samtidig skal det gøres mere præventivt: Hvordan skabes gerningsmænd, og hvad kan vi gøre for at forhindre det?

Debat om mænds adfærd

De mange kvinders vidnesbyrd og fortællinger om at leve i en tilstand af konstant beredskab, når de bevæger sig udenfor alene, har afstedkommet en større debat i særligt Storbritannien om, hvor ansvaret bliver placeret.

Her påpeger flere kritikere, at det er forkert, at kvinder skal ændre deres adfærd for ikke at blive udsat for vold fra mænd.

Og indenrigsminister Priti Patel, der har det overordnede ansvar for politiet og bekæmpelse af kriminalitet, har slået fast, at "enhver kvinde skal føle sig sikker, når de går på vores gader uden risikoen for at blive forulempet eller udsat for vold. De kvinder, der er stået frem på sociale medier, er så stærke, at jeg kan love at gøre mit yderste for at få bekæmpet vold og chikane".