Nogle personer tror, at de gør verden til et bedre sted ved at sende hadbeskeder, siger ekspert
Både vært, dommer og deltagere i 'X Factor' har oplevet hadske beskeder. Digital chikane er et stigende problem, lyder det fra Børns Vilkår.
Fredag stod en række 'X Factor'-deltagere frem og fortalte om de mange hadske beskeder, som de modtager på sociale medier.
Og det er ikke bare deltagere i talentkonkurrencer, der oplever en hård tone på nettet.
En ny Megafonmåling, som TV 2 har fået lavet, viser, at 68 procent af danskerne afholder sig fra at deltage i debatter og samtaler på sociale medier, fordi de synes, at tonen er for hård.
Det er en stigning siden 2016, hvor en lignende undersøgelse konkluderede, at 50 procent af danskerne ikke blander sig i debatten på grund af en for hård tone.
7 procent af de adspurgte i den nye måling indrømmer, at de af og til kommenterer ting på sociale medier i en grov tone.
Hos Børns Vilkår, der blandt andet driver Børnetelefonen, oplever de, at digital chikane og mobning er emner, der sniger sig ind i flere og flere samtaler.
- Det er et stigende problem og blandt de hyppigste emner, siger Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.
Hun beskriver internettet og sociale medier som det vilde vesten, hvor man bare må finde sig i at blive trådt på.
- Det skal vi have gjort op med, siger hun.
De hårde beskeder rammer hårdt
Fredag gav fire unge ’X Factor’-deltagere danskerne et indblik i, hvilke grænseoverskridende kommentarer de lægger indbakke til:
Marcus Enevoldsen, der har mørk hudfarve, er blevet opfordret til at ”skride hjem til Afrika”.
Nikoline Steen Kristensen får kommentarer om, at hun er en "lillepige", der i stedet burde stille op i MGP (Melodi Grand Prix for børn, red.).
Kommentarerne giver hende svært ved at sove om natten.
- Nu har jeg har aftalt med mine forældre, at vi ikke læser kommentarerne længere, lyder det fra Nikoline Steen Kristensen, der også bliver drillet med sin engelske udtale.
Ida Aysel Jensen fortæller, at hun er brudt grædende sammen i et tog, fordi hun tjekkede sine sociale medier.
Hun får kommentarer om, at hun er grim og mærkelig. Noget, der rammer hende hårdt, og som gør, at hun faktisk var lettet over at ryge ud af 'X Factor' fredag aften.
I sidste uge fortalte programmets dommer Nanna Øland Fabricius om de voldsomme beskeder i hendes indbakke, og også værtinde Lise Rønne har oplevet det, skriver hun på Instagram efter fredagens udsendelse.
- Er det mig, der er noget galt med?
Ida Aysel Jensen fra 'X Factor' fortæller til TV 2, at hun hele livet har kæmpet med ikke at føle sig god nok. En følelse, der kun er blevet forstærket, når indbakke og kommentarspor fyldes med nedladende bemærkninger om hendes tøj, udseende og personlighed.
- Så tænker man, "er det mig, der er noget galt med?", og så begynder man at tro på det, siger hun.
Sanne Lind fra Børns Vilkår forklarer, at den online mobning særligt adskiller sig fra den mere traditionelle og fysiske form ved, at man ikke kan forlade situationen.
- Du kan ikke gå væk på samme måde, som hvis mobningen foregår i skolegården. Og det kan virke meget hårdt, når du bliver udstillet og udskammet foran et publikum, du ikke kender størrelsen af eller identiteten på.
Spørger man Katrine Emme Thielke, ekspert i sociale medier og debatkultur, spænder online chikane og mobning over et bredt spektrum.
- Det kan være alt fra lidt godmodigt drilleri til mobning og chikane. Og så kan det være ulovlige handlinger, hvis det er decideret hadtale og trusler om vold, siger hun.
Uanset hvilken kategori, en nedladende kommentar hører til, kan den påvirke hverdagen for modtageren. Måske endda i en sådan grad, at man bliver bange for at møde nye mennesker, gå på arbejde eller generelt stille sig frem i det offentlige rum, forklarer Katrine Emme Thielke.
- De her stærke chikane- og mobbe-mekanismer undertrykker demokratiet. For det kan gøre, at folk ikke tør udtrykke sig selv og sige, hvad de mener.
Hvem sender hadbeskeder?
Ifølge Katrine Emme Thielke findes der mange forskellige motiver til at trykke send på en ubehagelig besked. Men hun inddeler dem i særligt to kategorier, og den første kalder hun ”en form for idealisme”:
- Mange, der chikanerer og mobber, er ikke klar over, hvad det betyder for dem, de skriver til. De tror, at de er ved at gøre verden til et bedre sted ved at stå op for det, som de tror på, siger hun.
Sagen behøver bestemt ikke være noget, som majoriteten vil vurdere som god, forklarer hun:
- Hvis man eksempelvis skriver, at ikke-etniske danskere skal rejse hjem til et eller andet land, er det, fordi man har en racistisk agenda. Man tænker: "Jeg må gøre opmærksom på det her, som jeg ikke kan lide, og så går det måske væk", siger Katrine Emme Thielke.
Og så er der den anden gruppe:
- Der er også nogle få, der simpelthen bare får et kick ud af at få andre til at reagere og blive kede af det.
Havde ikke accepteret det i et klasselokale
Fra både Børns Vilkår og Katrine Emme Thielke gælder det om at gøre opmærksom på den digitale mobning og chikane. Eksempelvis ved at blande sig i kommentarfelterne eller sige det til en voksen.
Som Katrine Emme Thielke siger, ”ville vi heller aldrig acceptere 200 nedladende kommentarer i et klasselokale”.
Astrid Haug, der er digital rådgiver og ekspert i sociale medier, påpeger, at politikere og de sociale medier også har et ansvar for at komme de hadske beskeder til livs.
Det kunne eksempelvis være ved at bygge en form for forsinkelse ind, når en hadefuld besked er på vej ind i et kommentarspor.
- Med al den kunstige intelligens, som Facebook og de andre har, burde det være muligt for dem at kategorisere forskellige former for tilsvininger og sige, at det her får du simpelthen ikke lov til at lægge på, siger hun.
Samtidig burde det være muligt for de sociale medier at genkende og identificere den lille gruppe af personer, der spreder grove kommentarer.