Forskere undersøger, om man kan blande AstraZeneca med andre vacciner
Det er muligt, at det kan have en positiv effekt, hvis man giver forskellige typer vacciner mod covid-19, lyder det.
Da AstraZeneca-vaccinerne pludselig blev stoppet torsdag, havde mange nået at få deres første stik – og nogle var måske på vej ind for at få deres andet.
Lige nu er der stor uvished om, hvad fremtiden er for vaccinen. Men en gruppe af europæiske forskere er ved at undersøge, om man ved at blande de forskellige vacciner kan opnå bedre immunitet.
Blandt dem er Ole F. Olesen, der er vaccineforsker med en ph.d. i immunologi og direktør for European Vaccine Institute.
Ifølge direktøren ser resultaterne af undersøgelserne lovende ud.
- Der er nogle resultater, der tyder på, at der kunne være en fordel ved at få en blanding af to forskellige vacciner, forklarer han.
Selvom det er for tidligt at konkludere på resultaterne, så er Ole F. Olesen optimistisk i forhold til at give eksempelvis først en vaccine fra AstraZeneca i første stik, og en fra Pfizer som andet stik.
- Faktisk kan det være, at der er en godartet effekt af det, fordi blandingen af to vacciner kan give et bedre og længerevarende immunrespons.
Ikke første gang man blander vacciner
Både i EU og i Storbritannien er man ved at undersøge muligheden for at blande vaccinerne.
I Europa har fem millioner modtaget vaccinen fra AstraZeneca, mens tallet i Storbritannien er 11 millioner.
Og i Storbritannien er man allerede i gang med et forsøg, hvor man vil give forskellige typer covid-19-vacciner, siger Ole F. Olesen.
- Man har ikke resultatet endnu, men man ved fra andre vacciner, at det i mange tilfælde kan udløse et stærkere immunrespons.
Blandt andet har det været forsøgt med malaria-vacciner, hvor det har vist sig at give pote. Også HIV-vacciner er blevet blandet, og det har også haft en positiv effekt, forklarer Ole F. Olesen.
EMA anbefaler stadig AstraZeneca
Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) kan Danmark godt fortsætte med at give vaccinerne fra AstraZeneca.
Og det er langt fra alle lande i EU, der har valgt at indstille vaccinationerne fra AstraZeneca.
Steffen Thirstrup er forhenværende chef for afdelingen for godkendelse af lægemidler, der i dag hedder Lægemiddelstyrelsen. Han forklarer, at EMA’s reaktion er passende, fordi det skal afspejle hele unionens håndtering og ikke de enkelte landes.
- Håndteringen er vidt forskellig i forskellige lande. Derfor træffer nationale myndigheder beslutninger om udrulningen, mens EMA udelukkende godkender vaccinen til brug, sagde han torsdag.
Hundredvis blev vaccineret inden stop
Flere hundrede danskere havde allerede fået vaccinen fra AstraZeneca torsdag morgen, inden sundhedsmyndighederne kort før klokken 9.00 trak i håndbremsen.
Men der er ingen grund til at være bekymret, hvis man er blandt de omtrent 140.000 danskere, som har fået vaccinen.
Ifølge Ole F. Olesen vil undersøgelsen af vaccinen med stor sandsynlighed ende med en konklusion, der frikender AstraZeneca fra at have forbindelse til blodpropperne.
Han peger på, at der bor næsten seks millioner mennesker i Danmark, og at vi her har 25 blodpropper dagligt. Omkring fem millioner har modtaget vaccinen fra AstraZeneca i hele Europa, og der er tale om cirka 30 tilfælde af blodpropper over flere uger, som skal undersøges.
- I det perspektiv er det jo ganske få af dem, der har fået AstraZeneca-vaccinen, der har fået blodpropper, siger han.
Men tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen Else Smith mener alligevel, at det er fornuftigt, at Danmark tager forsigtige museskridt i udrulningen af de nye vacciner.
- Vi ved, at alle lægemidler giver bivirkninger. Og de her vacciner er ikke afprøvet på millioner af mennesker, inden de tages i brug. Jeg synes, det er en klog beslutning, sagde hun torsdag.