Klokken halv ti blev alle i lokalet bedt stoppe vaccinerne, men ingen ville fortælle hvorfor
Kasser med kodenummeret ABV5300 førte til en dramatisk beslutning om at stoppe afgørende vaccine. Var de skyld i to kvinders død?
Det begyndte som en helt almindelig dag på et vaccinationscenter i Midtjylland.
Ældre danskere trak ærmet op, fik deres coronavaccination og var et stik tættere på den immunitet, der er nøglen til en hverdag uden coronavirus.
Men omkring klokken halv ti blev personalet bedt om at stoppe op. De blev samlet i et mindre lokale. Her fik de en besked: Kanylerne skulle lægges på hylderne, og man skulle omgående stoppe med at vaccinere med doserne fra AstraZeneca.
Personalet spurgte, hvad der var sket, men der var ingen svar. Der vil komme en besked fra myndighederne inden længe, lød meldingen.
Måske var det noget med bivirkninger. I mellemtiden måtte man afvise folk, der kom til vaccinationsstedet, i døren. Håbefulde ældre blev sendt hjem igen.
Fra 15.000 til nul
Meldinger som denne blev torsdag givet på de 36 vaccinationscentre rundt om i landet: Fra at vaccinere i omegnen af 15.000 danskere hver dag er antallet af AstraZeneca-vaccinationer nu på nul, i morgen vil det ligge på nul og i overmorgen også nul.
Tidligst om fjorten dage vil der igen bliver skudt AstraZeneca-vacciner i danske overarme, fordi man ud fra et forsigtighedsprincip har besluttet at sætte vaccinationerne på pause.
Nu skal du møde to af dem, der fik afgørende betydning for beslutningen om at standse brugen af AstraZeneca: En 49-årig kvinde i Østrig og en 60-årig kvinde i Danmark.
En særlig sending
I det vestlige Østrig fik en 49-årig sygeplejerske vaccinen fra AstraZeneca en af de sidste dage i februar. I begyndelsen var alt, som det skulle være.
Men ti dage efter stikket døde kvinden af en blodprop. I samme periode fik hendes 35-årige kvindelige kollega, der også var blevet vaccineret nogenlunde samtidig, en blodprop i den ene lunge.
De østrigske myndigheder så ikke umiddelbart en sammenhæng mellem vaccinerne og blodpropperne.
Men søndag besluttede østrigske myndigheder at sætte udrulningen af AstraZenecas vaccine fra en specifik sending på pause.
For de to kvinder var blevet vaccineret med doser, der kom fra den samme sending vacciner med det interne kodenummer ABV5300. I alt bestod sending af af én millioner doser, der var blevet sendt til 17 forskellige europæiske lande.
Et af dem var Danmark.
Første indberetning
Herhjemme fik en 60-årig kvinde i slutningen af februar et stik med AstraZeneca-vaccinen.
Dosen stammede også her fra ABV5300-sendingen. Syv dage efter begyndte en blodpropssygdom at vise sig adskillige steder i hendes krop. Både i de små og større blodkar.
Det fik hendes praktiserende læge til at reagere, og lægen meldte det som en “formodet bivirkning” til Lægemiddelstyrelsen.
Mandag morgen i denne uge blev indberetningen registreret i systemet og gennemgået på Lægemiddelstyrelsens bivirkningsteams såkaldte tavlemøde, hvor man løb de nyeste indberetninger igennem.
- Her får vi at vide, at noget er sket, og så går vi i gang med at undersøge det med det samme, siger Tanja Erichsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.
Undersøgelsesprocessen er omfattende - der skal indhentes oplysninger om, hvem personen er, hvilke medikamenter vedkommende ellers får, om de lider af andre underliggende sygdomme og tilsvarende andre afgørende spørgsmål.
Alt sammen for at danne et billede af, om blodpropperne kunne kobles til vaccinen, eller om der blot var tale om et tilfældigt sammenfald.
Bivirkningsteamet kodede også - som ved enhver anden indberetning - oplysningerne om den 60-årige kvinde. Blodpropperne og de organsystemer, der var ramt, blev indtastet som medicinske koder og gemt i et stort bibliotek, der kortlægger de større linjer i verdens medicinudrulning.
Et mønster viser sig
Dagen efter tikkede endnu en indberetning ind hos Lægemiddelstyrelsen i København.
Den 60-årige danske kvinde var død.
I løbet af tirsdagen og onsdagen intensiverede bivirkningsenheden undersøgelserne, fordi man var opmærksom på eksemplerne med blodpropper blandt vaccinerede andre steder i verden.
Derfor krydstjekkede bivirkningsteamet det store net af indberetninger, som registrene over de medicinske kodninger udgør.
- Vi gravede i data og kontaktede de enkelte lande for at få mere information, siger Tanja Erichsen.
Her var der noget, der bonnede ud. For blodpropperne mindede om dem, man havde set i Østrig og i en række andre europæiske lande.
Onsdag meldte EMA, det Europæiske Lægemiddelagentur, ud, at de foreløbige data ikke tydede på, at der var flere blodpropper blandt folk, der havde fået vaccinen, sammenlignet med folk, der ikke havde. Der er blevet indberettet 22 tilfælde af blodpropper blandt de tre millioner mennesker, der har fået vaccinen.
Men i Lægemiddelstyrelsen var tilfældene med de to afdøde kvinder lidt for tætte og for ens.
De så parallellerne i deres overvågningssystem, og efter flere dages "indgående" dialog med Sundhedsstyrelsen meldte man om mønsteret, som sikkerhedsnettet havde blottet.
Stjal billedet fra årsdagen
I Sundhedsstyrelsen på Amager blev der torsdag morgen holdt et afgørende møde:
AstraZeneca måtte på pause i 14 dage. Der var ingen anden udvej.
En beslutning, der ud over alvorligheden af bivirkningen, blev truffet på baggrund af det korte tidsrum mellem dødsfaldene og de ekstra indberetninger om blodpropper, lød det fra direktør Søren Brostrøm.
Klokken 10.20 blev der sendt pressemeddelelser ud fra Sundheds- og Lægemiddelstyrelsen. Der var tale om et forsigtighedsprincip, understregede myndighederne. Men også en beslutning, som var vanskelig.
- Vi er midt i den største og vigtigste vaccinationsudrulning i Danmarkshistorien. Og lige nu har vi brug for alle de vacciner, vi kan få, lød det fra Søren Brostrøm.
- Men netop fordi vi vaccinerer så mange, så er vi også nødt til at reagere med rettidig omhu, når der er viden om mulige alvorlige bivirkninger. Det er vi nødt til at få afklaret, før vi kan fortsætte.
Få minutter efter havde beslutningen spredt sig til alle danske mediers breakingbjælker. Overskrifterne var malet gule, for Danmarks vaccinationsplan var kastet op i luften.
Tyve minutter efter, at nyheden havde ramt nyhedsstrømmen, mødte statsminister Mette Frederiksen pressen i anledning af årsdagen for, da Danmark lukkede ned for første gang. Men det var AstraZeneca-beslutningen, der stjal billedet og fyldte mest på de fremmødte journalisters blokke.
- Jeg ærgrer mig over det her og de potentielle konsekvenser. Men det er for tidligt at konkludere noget, lød det fra Mette Frederiksen på trappen på Herlev Hospital.
Kvalme og tusind spørgsmål
Lidt over 140.000 danskere har fået mindst et stik med vaccinen fra AstraZeneca.
Nogle så sent som torsdag morgen, inden vaccinationsstederne lukkede, andre for få dage siden. En af dem er 27-årige Jeannette Ammonsen, der arbejder som tandklinikassistent.
Hun fik sit første stik med svensk-britiske vaccine onsdag, og siden har hun haft kvalme, et dunkende hoved og ondt i hele kroppen.
Selv om hendes bivirkningsmønster er normalt og et andet end det, der har fået Sundhedsstyrelsen til at slå bremsen i for AstraZeneca-vaccinerne, sidder Jeannette Ammonsen lige nu med en masse tvivlsspørgsmål:
- Hvad er det, jeg har fået sprøjtet ind i min krop? Var det nu forgæves, jeg blev vaccineret - og en smule farligt?
- Jeg er ikke rædselsslagen, men jeg er da bange for, hvad det har af bivirkninger, siger hun.
De næste to uger skal Sundheds- og Lægemiddelstyrelsen samarbejde om en ny vurdering af vaccinen. De danske myndigheder er oprigtig talt i tvivl. De ved ikke, om dødsfaldet skyldes vaccinen eller er et sammenfald. Men det skal undersøges - for en sikkerheds skyld, som man siger.
Det europæiske lægemiddelagentur mener, at danskerne har været for hurtigt ude med bremsen, og at vaccinens fordele opvejer dens risici.
Men myndighederne står fast: Der bliver ingen AstraZeneca-vacciner i det midtjyske vaccinationscenter.
Og heller ikke andre steder i landet de næste 14 dage.