Forstå de fire scenarier for sygehusene - mens de første tre gør ondt, er det fjerde helt 'no go'

For præcis et år siden blev vi introduceret til sygehuskapaciteten første gang.

På pressemødet, der lukkede landet ned, stod sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og fægtede med en planche med to kurver: En rød og en grøn. Midt på planchen gik en vandret, sort, stiplet linje, der markerede kapaciteten på de danske sygehuse.

Siden har det været en af de mest afgørende målestokke for, hvor åbent et samfund vi kan bevæge os rundt i.

I forbindelse med seneste genåbning i starten af marts var sygehuskapaciteten også en del af beregningerne.

- Den korte version af begrebet er, hvor mange senge man kan stille til rådighed for covid-smittede, hvis det brænder på, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi.

Ifølge beregningerne sætter coronavirussen for alvor ild under det danske sygehusvæsen, hvis der på landsplan bliver indlagt 1330 patienter på medicinske afdelinger og 300 patienter på intensivafdelingerne. Så hvis der er 1630 indlagte covid-19-patienter, når vi den såkaldte spidsbelastning eller makskapacitet.

Vejen til makskapaciteten går gennem fire scenarier, som en anden professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, beskriver således:

- Det første gør lidt ondt, det andet gør mere ondt, det tredje gør rigtigt ondt, og det sidste er et no-go, siger han.

Scenarie A - her gør det lidt ondt

Antal indlagte: Mellem 300 og 400 patienter på medicinske afdelinger og op til 55 patienter indlagt på intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: Cirka 20-25 procent.

Konsekvenser: Her er sygehusene i stand til at opretholde "næsten al almindelig aktivitet".

Hvor længe kan sygehusvæsnet holde til scenariet? Over flere måneder.

Scenarie B - her gør det mere ondt

Antal indlagte: Op til 500 patienter på medicinske afdelinger og op til 95 patienter på landets intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 20-25 procent.

Konsekvenser: En del planlagte operationer og ambulante besøg på sygehusene er blevet udskudt.

Hvor længe kan sygehusvæsenet holde til scenariet? Over flere måneder.

Scenarie C - her gør det rigtig ondt

Antal indlagte: Op til 800 indlagte på medicinske afdelinger samt 200 patienter, der er indlagt på intensiv.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 50-75 procent.

Konsekvenser: Alle planlagte operationer og ambulante besøg, der kan vente, er udskudt på landets sygehuse. Behandlingen af akut og livstruende sygdom vil formentlig kunne opretholdes, men det kan kræve, at regionerne hjælper hinanden med personale. Det kan få betydning for kvaliteten af behandlingen.

Hvor længe kan sygehusvæsenet holde til scenariet? En måned.

Scenarie D - et no-go

Antal indlagte: Op til 1300 patienter på de medicinske afdelinger, mens der er 300 indlagte på intensiv.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 75-100 procent.

Konsekvenser: I "det maksimale spidsbelastningsscenarie" vil de indlagte covid-19-patienter have "overordentligt store konsekvenser" for sygehusdriften, lyder det i notatet. Der vil være aflysninger af planlagte operationer, ambulante besøg, hjerte- og kræftoperationer, og sundhedspersonalet vil være "ekstremt udtrættet".

Hvor længe kan sygehusvæsenet holde til scenariet? Få uger.

Scenariet lige nu:

Antal indlagte: 230 indlagte i alt.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 14 procent.

Lige nu befinder vi os altså et stykke under de fire scenarier, og det er helt fornuftigt, lyder det fra begge sundhedsøkonomer.

- Sludder

Tidligere på ugen sagde statsministeren, at coronapandemien har blottet, at der ikke skal mange indlagte patienter til, før sundhedsvæsenet bliver presset og eksempelvis må udskyde planlagte operationer.

- Der er ikke plads til, at folk er indlagt i særlig høj grad i sundhedsvæsenet længere, lød det fra Mette Frederiksen.

Men Kjeld Møller Petersen ser Mette Frederiksens tolkning som et eksempel på en udbredt misforståelse om, at der altid skal være plads til tusindvis af ekstra patienter i det danske sygehusvæsen.

- Hun sagde meget sludder. Det er ikke for at være uvenlig mod statsministeren, men hun har ikke forstået, hvordan hospitalsvæsenet er skruet sammen, siger Kjeld Møller Petersen.

Ifølge ham er et helt væsentligt ord i både notatet og forståelsen af vores sygehusvæsen "skalering".

- Man kan se det som en harmonika, der kan trækkes ud, når der er brug for det, siger han.

Stram elastik er et politisk valg

Det er den harmonikaeffekt, man ser i de fire scenarier: Kapaciteten er stramt planlagt og bliver skabt ved at tage fra andre afdelinger af sygehusvæsen.

Det er også derfor, at de to sidste scenarier er dem, vi kan klare kortest - for de har størst omkostninger for resten af samfundet.

I det danske hospitalsvæsen opererer man med, at omkring 85 procent af sengene skal være fulde. Man planlægger ikke efter det, som Jes Søgaard kalder "peak-belastning".

- Det er et politisk valg, at man ikke har en endnu større elastik. Det handler i høj grad om økonomi - det ville koste mellem tre til seks milliarder hvert år at planlægge med den ekstra sengeplads, siger han og tilføjer, at det også vil kræve et stort personale.

Den beslutning mærker man også med jævne mellemrum, når der er en stor influenzaepidemi. Så bliver elastikken strukket, og patienterne ligger tæt.

- Cirka hvert andet år under de her epidemier, sidder jeg og forklarer journalister, hvorfor folk ligger på gangene og i skyllerum. For selv om det er ubehageligt, så handler det om, hvordan vi har planlægger vores sundhedsvæsen. Og det har vist sig forbløffende robust og omstillingsparat, siger han.