Poul Madsen stopper som chefredaktør
Poul Madsen oplyser, at Ekstra Bladet ikke længere vil bringe massageannoncer.
Poul Madsen forlader sin post som øverste chef på Ekstra Bladet.
Det skriver Ekstra Bladet.
Han tilføjer, at hans sidste beslutning som chef på avisen bliver at stoppe med at bringe massageannoncer.
- Tiden er i bevægelse. Og vi er nået det tidspunkt, hvor det efter min mening ikke længere giver mening at bringe dem, siger han om beslutningen, der kommer samme dag, siger Poul Madsen.
Han nåede 14 år på posten.
- Jeg står et helt nyt overraskende sted i mit liv, hvor jeg tidligere havde besluttet, at jeg VAR Ekstra Bladet. Nu vil jeg være Friedas far og Helenes mand, siger Poul Madsen.
Fortsætter på avisen
Han fortsætter som debattør og skribent på avisen.
Pernille Holbøll, der er chefredaktør på avisen, bliver konstitueret som ansvarshavende chefredaktør, mens Kristoffer Eriksen fortsætter i chefredaktionen.
Lars Munch, der er bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, takker i en pressemeddelelse Poul Madsen for sin indsats.
- Ekstra Bladet når i dag flere læsere end nogensinde før. Poul afleverer et blad og et medie i god form, og hans efterfølger får et solidt fundament at bygge videre på. Samtidig glæder det mig, at Poul også fremover vil findes i Ekstra Bladets spalter, siger Lars Munch.