Derfor er bivirkninger tegn på, at vaccinerne virker

Feber. Kulderystelser. Kvalme.

Omkring en halv million danskere er nu blevet vaccineret mod coronavirus, og en del af dem har mærket beskyttelsen sætte ind i form af bivirkninger.

Men hvad sker der i kroppen, når vaccinen bliver sprøjtet ind? Og hvorfor er det et langt stykke hen ad vejen en god ting, at bivirkningerne opstår?

Et toarmet forsvar

For at forstå, hvorfor vi får bivirkninger ved en vaccination, skal vi forstå, hvad der sker, når en ægte virus angriber kroppen. Det er nemlig det scenarie, som en vaccination efterligner.

Hvis kroppen bliver angrebet af noget ukendt udefra, går immunforsvaret til modangreb for at slå det ned.

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, forklarer, at menneskers immunsystem groft set har to "arme" til at slå udefrakommende fjender ned med.

Den første arm genkender, at en virus er trængt ind, og begynder et groft oprydningsarbejde. Den proces går lynhurtigt i gang, og allerede her mærker vi de første tegn på, at kroppen forsøger at slå virussen ned.

Der bliver dannet en form for betændelsestilstand i kroppen, og blodcirkulationen øges, hvilket giver feber, muskelømhed og influenzasymptomer.

Det føles ubehageligt, men det er en helt naturlig forsvarsreaktion.

Millioner af tropper

Den næste forsvarslinje bliver aktiveret i løbet af et par dage.

Mens den grove immunarm rydder op, sender den signaler til den anden del af vores immunforsvar, der er mere forfinet, men lidt langsommere i optrækket.

Den mere specificerede del af vores immunforsvar består af millioner af tropper, der arbejder sammen for at bekæmpe virussen. Det er blandt andet hvide blodlegemer, B-celler, T-celler og antistoffer, der skal bekæmpe den fremmede fare.

De forskellige tropper i immunforsvaret har forskellige opgaver. T-cellerne, der også bliver kaldt dræberceller, ødelægger virussen.

B-cellerne danner antistoffer, som kan binde sig til overfladen af virus. Det kan gøre det lettere for kroppens forsvarsceller at ødelægge virussen, eller føre til, at virussen mister evnen til at trænge ind i kroppens celler og dele sig.

En del af immunforsvarets tropper er i stand til at huske, hvordan en virus ser ud. Man kan sige, at de har været i krig før og genkender fjenden, hvis den skulle komme tilbage.

Det er på den måde, at vi opnår immunitet: Den ubudne gæst bliver genkendt, immunforsvaret slår til, og et skræddersyet forsvar sætter hurtigt ind, inden vi bliver syge.

Men det er også her, at en del af de symptomer, der viser sig som bivirkninger, bliver skabt. Og en del af dem er faktisk udtryk for, at vaccinen virker.

Vacciner snyder systemet kampklart

Der er flere forskellige vaccinetyper mod coronavirus, men fælles for dem alle er, at de ikke er farlige for os, som en ægte virus ellers ville være.

Når vaccinen bliver sprøjtet ind i kroppen, reagerer den, ligesom den ville på den ægte virus: Immunsystemet går i gang, og antistofferne lærer at huske virussen til næste gang.

Det andet vaccinationsstik modner forsvarsreaktionen, så antistofferne er "færdiguddannede" og er klar til at slå en ægte virus ned, hvis den rammer os.

Alle de godkendte vacciner har en høj effektivitet – særligt mRNA-vaccinerne har en høj beskyttelse på omkring 95 procent. Til sammenligning er en influenzavaccines effekt omkring 50 procent. Hvordan man skal forstå effekten af vacciner, kan du læse mere om i artiklen her.

Den høje effekt er en god ting – for det betyder, at vaccinerne beskytter godt mod virussen. Men fordi vaccinerne er særdeles gode til at aktivere immunsystemet, vil bivirkningerne også tilsvarende være til at mærke.

Jo yngre, man er, des bedre er ens immunforsvar - derfor vil yngre mennesker, der bliver vaccineret, typisk opleve kraftigere bivirkninger, end ældre personer vil gøre.

Panodiler og sygedage

Indtil videre er fællesnævneren for de bivirkninger, der har vist sig i kølvandet på coronavaccinationerne, at de er lig det, man ser med andre vacciner, fortæller Tanja Erichsen, der står i spidsen for Lægemiddelstyrelsens lægemiddelovervågning. Hun kalder dem "forventelige" og "genkendelige".

Et andet fællestræk blandt de hyppigste bivirkninger er, at de går over efter et par dage og ikke er alvorlige. Måske skal man ligge i sengen en dag, måske skal man tage Panodiler, og det kan være ubehageligt. Men det er ikke farligt.

Hvis man ikke får bivirkninger, skal man ikke blive bekymret for, at vaccinen ikke virker. Det gør den, men der er forskel på os og derfor også på, hvordan vores kroppe reagerer.

Forskel på første og andet stik

Generelt er alle godkendte vacciner mod coronavirus både gode og sikre.

Men der kan være forskel i deres bivirkningsmønster. Lægemiddelstyrelsen oplever, at de danskere, der bliver vaccineret med mRNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna, oplever de voldsomste bivirkninger efter andet stik. Dem, der får AstraZenecas vaccine, som er er baseret på en anden teknologi, får til gengæld den kraftigste respons efter første stik.

Det er endnu for tidligt at få de præcise danske data på, hvordan indberetningerne fordeler sig mellem de to stik, men i USA har man set, at størstedelen af de hyppigste bivirkninger ved Pfizers vaccine ligger ved anden vaccination.

Hvis man ser mod de mere alvorlige bivirkninger, som for eksempel allergiske reaktioner – såkaldte anafylaktiske reaktioner – er tallene på indberetninger i Danmark markant lavere.

Når man læser dem, skal man have i baghovedet, at langt de fleste af de alvorlige bivirkninger viser sig hurtigt efter vaccinationen. Det er derfor, man skal blive til observation, et kvarter efter at man er blevet vaccineret.

Under de kliniske tests, der ligger forud for vaccineudrulningen, blev der ikke konstateret nogen alvorlige allergiske reaktioner.

Men ifølge Tanja Erichsen er der en god forklaring på, at de allergiske reaktioner er dukket op, efterhånden som vaccinerne er rullet ud. For de opstår så sjældent, at man ikke stødte på dem i testene, men i virkelighedens store skala var det forventet, at de ville vise sig. Og så er det altafgørende, at de bliver behandlet.

Vigtige nuller

Den allervigtigste tabel over bivirkninger er, at der ikke er registreret nogen dødsfald som direkte følge af en vaccine mod coronavirus. Heller ikke i de kliniske tests.

Måske endnu vigtigere: Blandt de vaccinerede i de kliniske test er ingen døde med covid-19, ligesom der heller ikke er nogen, der har været indlagt med sygdommen efter vaccinationen.

I bund og grund er det det, som er ideen bag den vaccinationsindsats, der er i gang verden over: At vaccinerede personers immunforsvar beskytter mod virussen. Enten så vi helt undgår at blive smittet, eller får et mildere sygdomsforløb, hvis virussen alligevel slipper gennem immunforsvaret.

Og så at bivirkningerne ikke er så slemme, som det ville være at skulle igennem en omgang med covid-19.

Kilde: Johnson&Johnson, Pfizer/BioNTech, Novavax, NYTimes, Moderna