Nødråb fra børnehjemmet

Millioner går til spilde på børnehjem, der ikke hjælper

Ekspert anbefaler at hente inspiration fra sundhedsvæsnet, mens Venstre vil have en kulegravning af hele anbringelsesområdet.

De danske kommuner bruger hvert år cirka ti milliarder kroner på at anbringe tusindvis af danske børn.

Men alt for ofte er det helt tilfældigt, om det overhovedet hjælper de unge, og i mange tilfælde ender anbringelserne ligefrem med at være spild af penge.

- Vi bruger simpelthen vores penge forkert på det her område, siger Knud Aarup, debattør og tidligere direktør i Socialstyrelsen.

I årevis har undersøgelser vist, at mange anbragte børn kommer ud af anbringelsen uden mærkbar effekt målt på deres sundhed, beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet.

I nogle tilfælde forværrer anbringelserne endda problemerne.

Det er tilfældet for den nu 18-årige Johnas Søndergaard Flarup, der i TV 2-dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet' fortæller, at hans fire anbringelser førte til øget stofmisbrug og mere kriminalitet.

- Vi har ikke som ypperste målsætning, at de her børn skal få et ordentligt liv, hvor de kan klare sig selv, og når vi ikke sætter det op som målsætning, ender vi med bare at opbevare de her unge, siger Knud Aarup.

Hent inspiration i sundhedsvæsnet

Vil man rent faktisk hjælpe de anbragte børn og unge, skal man ifølge den tidligere direktør i Socialstyrelsen tage ved lære af sundhedsvæsnet.

- Hvis vi brækker benet, og det er et almindeligt benbrud, kommer vi på det lokale sygehus, men hvis det er et kompliceret brud, bliver vi sendt til en specialist, siger Knud Aarup.

Men modsat sundhedsvæsnet kan det i dag være svært at vide sig sikre på, om de anbragte bliver sendt til specialister.

Socialrådgiverne bruger et fælles netværk, der hedder Tilbudsportalen, når skal finde et sted at anbringe børn og unge uden for hjemmet.

Her beskriver anbringelsesstederne deres kompetencer og hvilke børn, de er godkendt til at have anbragt. Det kan for eksempel være unge med stofmisbrug eller seksuelt misbrugte.

Socialrådgiverne kan i Tilbudsportalen vælge, hvilke problematikker som opholdsstederne skal kunne håndtere.

Men ifølge Knud Aarup er der i dag ikke nogen krav om, at personalet skal have bestemte specialuddannelser inden for områderne. Derfor bør man lave et autorisationssystem, som vi kender det i sundhedsvæsnet, mener han.

- Vi skal som offentlighed kunne vide, at de, der behandler de her ofte meget svært skadede børn, har forstand på det. At de har den ypperste uddannelse. Vi sætter jo heller ikke en mekaniker til at ordne en brækket arm.

Socialrådgiver: Stederne er ikke reelle

Problemet er reelt, mener faggruppeformand i Socialrådgiverforeningen Sisi Ploug Pedersen.

I TV 2-dokumentaren fortæller hun, at socialrådgiverne i dag er dybt afhængige af, at opholdsstederne reelt har medarbejdere med de kompetencer, som de angiver på Tilbudsportalen, men at det langt fra altid forholder sig sådan.

- Det er jo også et salgssted, hvor de skal præsentere sig allerbedst, så vi får lyst til at tage kontakt til dem, siger hun.

Ifølge Sisi Ploug Pedersen kan man finde socialrådgivere i alle landets kommuner, der har erfaring med anbringelsessteder, der ikke er reelle.

- Det er så uordentligt, og det er et kæmpe svigt, siger hun.

Kommune erkender tilfældigheder

Det var Ikast-Brande Kommune, der fjernede Johnas Søndergaard Flarup fra hjemmet og anbragte ham fire forskellige steder.

Den samlede pris var 5,4 millioner kroner, og Anton Rasmussen, der er chef for kommunens børne- og familieafdeling, indrømmer i dag, at det ofte er tilfældigt, om pengene hjælper.

Han fortæller til TV 2, at kommunen indtil nu har haft tillid til, at godkendte opholdssteder var i orden, men at forløb som Johnas Søndergaard Flarups viser, at det ikke er tilfældet.

- Nu kommer der til at være nye procedurer. Hvis ikke vi kan have tillid til de her ting, må vi selv steppe op. Det bliver dobbeltarbejde, men det er vi nødt til, siger børne- og familiechefen.

Venstre vil have kulegravning

Folketingets partier forhandler i øjeblikket om regeringens anbringelsesudspil, Børnene Først, der blandt andet lægger op til flere tvangsanbringelser af børn.

Men ifølge Venstre er regeringens fokus for ensidigt, og partiet vil have en kulegravning af hele området, siger fungerende socialordfører, Marlene Ambo-Rasmussen.

- Vi ser gerne, at vi får kigget hele området igennem, for det nytter jo altså ikke noget, at vi tvangsfjerner børn og anbringer dem et sted, hvor de så ikke får det godt. Hvis de er blevet svigtet hjemmefra, skal de ikke svigtes igen, siger hun.

Hun fortæller, at Venstre selv har flere initiativer til at forbedre anbringelsesområdet, men at det vil være useriøst at fremlægge dem, inden man kender helheden af problemerne.